Der er store forskelle i opfattelsen af, hvilken vej EU’s politik indenfor landbrugsområdet skal bevæge sig. Det kom klart til udtryk ved Eva Kjer Hansens internationale landbrugskonference i torsdags i København med titlen »Europæiske perspektiver for Fremtidens landbrugspolitik«.

De politikere, som var dukket op til konferencen, var Michel Barnier, Frankrigs landbrugsminister, Andrzej Dycha, vicelandbrugsminister i Polen, englænderen Niel Parish, der er formand for Europaparlamentets Landbrugskomité, Ulrikke Höfken, medlem af den tyske forbundsdag for Die Grünen, og Lone Dybkjær (R), medlem af Folketingets Europaudvalg samt EU’s danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel.

Landbrugsministeren åbnede selv konferencen ved at redegøre for den danske regerings holdning: at landbrugsstøtten bør afvikles, at 0-tolerance politikken overfor gmo bør genovervejes, og at landbruget spiller en rolle i at løse klimaproblematikken.

Det lå fra start fast, at konferencen ikke skulle munde ud i nogen egentlige konklusioner.

- Men dagen i dag er en mulighed for at høre, hvad man mener i Europas hovedstæder, sagde Eva Kjer Hansen.

Tidspunktet er, ifølge afviklingstilhængerne, optimalt til at skære i støtten, fordi de høje fødevarepriser vil sikre landmændene en fornuftig indtjening - også uden støtte.

Landbrugskomitéens formand Neil Parish og Lone Dybkjær argumenterede begge, ligesom landbrugskommissær Mariann Fischer Boel, for vigtigheden af at fortsætte udviklingen med at afvikle støtten.

- De dage, hvor landmændene producerede uden så meget som at skænke afsætningsmulighederne en tanke, er ovre. Vi har siden taget flere skridt hen imod markedsøkonomi med kraftig liberalisering. Det har været afgørende for den proces, at vi har afviklet den direkte indkomststøtte og eksportrestitutionerne. For 20 år siden udgjorde eksportrestitutioner 30 procent af EU’s budget – i dag er det under tre procent, sagde Mariann Fischer Boel.

Hun fortsatte med tallene og forklarede, at hvis Kommissionens forslag bliver vedtaget, som det er, vil landbruget i 2013 kun udgøre 34 procent af EU’s budget mod de nuværende 42 og blot tre promille af BNP.

- Ja, I hørte rigtigt: Tre promille, understregede kommissæren.

Endelig sagde hun, at det ikke nytter at føre politik ud fra nostalgiske drømme om gamle dage.

Europas stærkeste kritiker af ideen om afvikling er Frankrig. Derfor talte den franske landbrugsminister Michel Barnier da også sine kolleger midt imod, da han fik ordet. Først roste han dog Danmark for at være et land, der »ikke fornægter udvikling, men gør ændringer til fremskridt«. Det beundrede han meget, men alligevel sagde han efterfølgende:

- Støtten skal ikke svækkes. Den skal styrkes. Det rigtige svar er ikke liberalisering. Vi skal finde nye reguleringsredskaber, og nye oplagringsværktøjer. Først på EU-plan, siden på verdensplan.

- Det er ikke nostalgi. Det er sund økonomisk strategi, påpegede han.

Den erfarne franske politiker hævdede så, at vi lever i en farlig, ustabil, skrøbelig og uretfærdig verden, præget af sult med politisk ustabilitet til følge.

- Det er en rodet verden, som skal bringes til orden ved styring, så vi kan producere flere og bedre fødevarer.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug Weekend lørdag 26. april.