Arla-koncernen vil inden 2020 skære 25 procent af dens globale udledning af drivhusgasser inden for produktion, transport og emballage. Så ambitiøst er målet, som blev præsenteret i går ved et pressemøde i en kold (og energirigtig) distributionsterminal på Slagelse Mejericenter.

- Med klimamålet sender vi et vigtigt signal til både medarbejdere og samarbejdspartnere om, at vi som stor virksomhed tager ansvaret for vores egen CO2-udledning, påpegede Arlas administrerende direktør Peter Tuborgh.

I perioden fra 2000 til 2005 lykkedes det på koncernplan blandt andet at reducere vandforbruget med 1,1 millioner kubikmeter og sænke el-forbruget med 6 procent. Frem til 2020 er det så målet at sænke CO2-udledningen med en fjerdedel af de ialt 1,5 millioner ton drivhusgasser, der med hver 500.000 ton udledes fra transportsektoren, produktionen og ved emballageforbruget.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug torsdag 13. marts.