Tidligere var april og maj de store »gyllemåneder«, men forsøg har vist, at man også kan udbringe gylle til vintersæd i februar og marts med et godt resultat. Derfor er vejrudsigten vigtigere end kalenderen, når gyllen skal bringes ud på markerne.

- Generelt er der frihed til at udbringe gyllen over et stort tidsrum i foråret. Kvælstofudnyttelsen er stort set den samme i perioden februar til 1. maj. Derfor er det en god ide at udbringe gyllen, så snart jorden er farbar, og der er udsigt til godt gyllevejr, siger konsulent Torkild Birkmose, Landscentret, som tilføjer, at man ikke skal spilde gode udbringningsdage i marts og risikere at komme i klemme i dårligt udbringsningsvejr senere.

Hvis føret er godt – det vil sige en tør, afdrænet eller frossen jord – kan gyllen udbringes i marts til først og fremmest vinterraps, vinterbyg og vinterrug. Vinterhveden bør vente til sidst.

- Men også når det gælder vinterhveden, er de konkrete forhold på udbringningsdagen vigtigere end datoen. En fornuftig udbringning i marts kan give et langt bedre resultat end en uheldig udbringning i april, påpeger Torkild Birkmose, som tilføjer, at hvis marken er afdrænet og tør, og vejrudsigten er lovende i begyndelsen af april – det vil sige køligt, stille og overskyet – så er der ingen grund til at vente med udbringningen.

Det er en kendt sag, at gylle lugter ubehageligt, og langt de fleste lugtgener kommer i forbindelse med udbringning af gyllen. Derfor fokuseres der i stigende grad på nedfældning. Nedfældning af gylle i vintersæd har ikke hidtil været anvendt i større udstrækning, men netop ønsket om at reducere lugtgener og samtidig opnå stor udnyttelse af kvælstoffet i gyllen, har øget interessen for også at nedfælde gylle i vintersæd.

Forsøg har vist, at der ikke er nævneværdig forskel i udbytterne alt efter, om gyllen er udbragt med slangeudlægger eller nedfælder.

- Når det gælder lugten, så kan den næsten fjernes 100 procent ved sortjordsnedfældning, og i vintersæd kan lugten reduceres betydeligt, hvis gyllen dækkes godt med jord, siger Torkild Birkmose.

I forbindelse med nedfældning blev der 1. august 2007 indført krav om, at al flydende husdyrgødning skal nedfældes på ubevoksede arealer og arealer til fodergræs i de 1000 meter bufferzoner omkring kvælstoffølsomme naturområder. Frøgræs er derimod ikke omfattet af reglerne.

Fra 1. januar 2011 sker der en yderligere stramning, idet kravet om nedfældning gøres generelt. Det vil sige også udenfor bufferzonerne. Reglerne vil dog fortsat kun gælde for ubevoksede arealer og fodergræs. Landscentret er på vej med et PlanteNyt, der nærmere kommer ind på, hvad begrebet ubevoksede arealer dækker over.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug torsdag 13. marts.