- Den 24. marts glemmer jeg aldrig.

Lars Bebe tænker ikke på førstkommende lørdag. Nej, det er den 24. marts 1982, der står lysende klart i hans erindring. Den dag blev der konstateret mund- og klovsyge på Dalum Landbrugsskoles forsøgsgård Lammehave ved Ringe, hvor han var kvægbrugsleder.

- Aftenen før gik jeg sammen med Peter Gæmelke, der var planteavlsleder på Lammehave, en tur igennem ungdyrstalden, og vi var enige om, at der ikke var noget som helst at bemærke. Alt virkede normalt. Så jeg gik rolig i seng, fortæller Lars Bebe, som tilføjer, at man naturligvis var opmærksom på den frygtede sygdom, fordi den en uges tid tidligere - nærmere bestemt den 18. marts - var blevet konstateret i en besætning i Brenderup ved Gudme. Siden var fire andre bedrifter også blevet ramt.

- Om morgenen den 24. marts gik jeg igen i ungdyrstalden, og da jeg kommer ned i den nordlige side i den østlige ende af stalden, stod der to-tre kvier i en boks og savlede. Det var ikke noget godt tegn, vidste jeg, så jeg gik over på kontoret og ringede til dyrlægen, som ud fra det, jeg fortalte, mente, at det var mund- og klovsyge. Jeg skulle dog prøve at kigge en af kvierne i munden og ringe tilbage til ham igen, fortæller Lars Bebe.

- Jeg allierede mig med Peter (Gæmelke) og en lommelygte. Vi gik ned i stalden og lyste den ene af kvierne ind i munden og konstaterede, at tungen var fuld af blærer. Så vidste vi, at det var mund- og klovsyge. Jeg ringede tilbage til dyrlægen, som meddelte det til Veterinærdirektoratet, og Peter ringede og fortalte det til skolens forstander, Peder Nygaard, fortæller Lars Bebe.

Oplysningen rystede forstanderen og sendte ikke kun chokbølger gennem alle på Lammehave, men også gennem hele fynsk kvægbrug. Bedriften talte en elitebesætning på 150 køer, som Lars Bebe havde bygget op, og en fin svinebesætning, som havde Niels Høite Hansen i spidsen.

- Klokken ni kommer kredsdyrlæge Holmgaard fra Århus, og da han stiger ud af bilen, siger han til mig: Jeg kan se, at det er et stort sted. Hvor mange dyr er der? fortæller Lars Bebe, som oplyser, at der i alt er 1.473 køer og grise på Lammehave. Dyrlægen var ikke i tvivl om, at det var mund- og klovsyge, men ringede til Veterinærdirektoratet for at høre, hvad der skulle ske. Det var jo en meget stor besætning.

Beskeden fra veterinærdirektoratet var klar.

- Dyrlæge Holmgaard havde ikke mere end lige lagt telefonrøret, før han sagde: Så går vi i gang. Vi skal have ringet til politiet, og så skal vi have bestilt nogle gravemaskiner og nogle slagtere - nu kører toget, fortæller Lars Bebe, der allerede tidligt om morgenen, hvor han havde fået mistanke om mund- og klovsygen, havde ringet og sørget for, at mælkebilen ikke kom til Lammehave. Der var ingen grund til at risikere noget i den aktuelle situation.

I løbet af formiddagen gik hele maskineriet i gang. Politiet dukkede op og afspærrede området. Kommuneingeniører kom til Lammehave for at godkende stedet, hvor gravene skulle være. Og der kom tre gravemaskiner og tre gummigeder fra en entreprenør i Ringe.

- Jeg ringede også til min far for at fortælle ham, hvad der var sket. Men han vidste det allerede. Rygtet om, at der var konstateret mund- og klovsyge på Lammehave, bredte sig som en lynild, husker Lars Bebe, der hele formiddagen sad sammen med kredsdyrlæge Holmgaard og regnede på, hvor store gravene skulle være. Der skulle også udpeges to vurderingsfolk og rekvireres tre slagtere.

- Under frokosten - hvor det ikke var alle, der kunne spise noget - blev det besluttet, at vi skulle starte nedslagtningen af dyrene klokken to. Alle skulle hjælpe til, men hvis der var nogen, der ikke mente, de kunne magte det, så skulle de selvfølgelig ikke, fortæller Lars Bebe og oplyser, at der kun var en enkelt af de unge på Lammehave, som ikke følte, at han kunne være med. Han blev senere sat til at hjælpe vurderingsfolkene med at holde styr på papirerne.

- Klokken to startede vi i ungdyrstalden. Vi mente, vi var nok. Men hen på eftermiddagen blev der tilkaldt forstærkning hos Falck, for at vi kunne holde et vist tempo, fortæller Lars Bebe, der selv skulle stå ved vurderingsbilen og fortælle, hvad det var for nogle dyr, der blev trukket ud til slagtning. Hans kendskab til de enkelte dyr skulle forhindre, at processen gik i stå.

- Det kørte på indtil ved 11-tiden om aftenen. Jeg var ikke oppe ved gravene, mens nedslagtningen stod på. Det kunne jeg slet ikke magte. Men jeg kan stadig se for mig, hvordan det om aftenen dampede op af jorden, hvor gravene var. Det stod op som af en dampkedel, fortæller Lars Bebe, som også husker, hvordan pressen kredsede over gravene i helikoptere for at få billeder af nedslagtningen.

- Medierne kunne ikke komme tæt nok på. Det burde have været forbudt, mener den midtfynske mælkeproducent.

- Grisene blev skudt inde i stalden og slæbt ud til gravene. To falckfolk fik hver en mukkert i hænderne med besked om at gå ned igennem staldene og slå smågrisene ned. Det var rimelig barskt, fortæller Lars Bebe, som tilføjer, at boltpistolerne, som blev brugt inde i slagtesvinestalden, blev så varme, at man måtte skifte dem, så de kunne køle af.

- Det var et arbejde, der skulle gøres, men vi var meget påvirket af det alle sammen. Det var jo en katastrofe. Jeg havde flyttet besætningen fra Dalum og udvidet den fra 60 køer til 150 køer, og på det tidspunkt havde vi en rigtig god besætning. Og Niels (Høite Hansen) havde tilsvarende været med til at bygge svinebesætningen op, fortæller Lars Bebe.

Ingen af dem som var med, glemmer ifølge den midtfynske kvægbruger nogensinde den 24. marts for 25 år siden, hvor Lammehave - som han udtrykker det - blev forvandlet til en slagmark.

- Jeg var nok den, det gik værst ud over psykisk. Jeg var totalt kørt ned over at miste en besætning, der talte nogle af Fyns højst ydende køer. Det var en barsk omgang. Der opstod et tomrum, fortæller Lars Bebe, der efterfølgende var med til at bygge en ny besætning op på Lammehave, før han gik i gang med at opbygge sin nuværende og mange gange præmierede besætning i Gestelev ved Ringe.

TEKST: EBBE MORTENSEN