Analysefirma: stik en finger i jorden
(EFFEKTIVT LANDBRUG) JORDBUND: Der kan være god fornuft i at få lavet grundige analyser af jordbundens kemiske, fysiske og biologiske sammensætning.
Der er mange elementer at tage højde for, når det skal vurderes, hvilken type handelsgødning man skal anvende. Men det hollandske analysefirma Blgg står klar med analyser af jordbundens indhold af diverse stoffer. En grundanalyse fra firmaet giver svar på jordens indhold af så forskellige ting som: kvælstof, fosfor, kalium, svovl, magnesium og natrium.
Dertil kommer analyse af jordens surhedsgrad samt indholdet af organisk stof, som blandt andet spiller ind på jordens evne til at afgive næringsstofferne.
Blgg vil også gerne rådgive og uddybe analyseresultaterne, men understreger, at de vil være supplement og ikke konkurrenter til landets rådgivningscentre.
Der er næppe mange på danske landbrug, der vil påstå, at de har for meget kvælstof at gøre godt med, men ikke desto mindre er der ifølge Blgg alvorlige følger af for meget tilført kvælstof. Eksempelvis giver det frugtbarhedsproblemer hos køer, dårligere grovfoderkvalitet og dårlig knoldsætning.
Desuden er der stor forskel på jordens egen evne til at levere kvælstof, og det bør tages med i betragtningen, således at der ikke spredes unødig kvælstof på jorder, der i forvejen selv leverer kvælstof til planterne.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er selve indholdet af kvælstof i jorden, der er afgørende, men derimod jordens »kvælstof-leverende evne«, som blandt andet bestemmes af forholdet mellem kulstof og kvælstof i jorden.
Afgrøderne har brug for relativt store mængder magnesium, som blandt andet er vigtigt i forhold til bladdannelsen. Derudover er magnesium vigtigt i forhold til at omsætte kvælstoffet til protein.
Reaktionen i planterne er forskellig fra afgrøde til afgrøde. I korn giver magnesiummangel et mønster af plettede blade, mens bladene på kartofler og roer bliver gule mellem årerne.
På sur jord vil der desuden opstå konkurrence mellem planternes optagelse af magnesium, mangan og kalcium. Det vil sige, at der i princippet kan være rigelig magnesium i jorden, men hvis der samtidig er meget kalium i jorden, optager planten Kalium i stedet for magnesium, som den derved kommer til at mangle.
Voksende planter har brug for store mængder kalium for at overleve, og hvis afgrøderne mangler giver det nedsat vækst. Men for stort kaliumindhold i jorden giver til gengæld problemer i forhold til optagelsen af magnesium som nævnt ovenfor - men også i forhold til natrium, som blandt andet er med til at give græs den smag, som køer sætter pris på.
Jordens indhold af kalium og natrium er specielt vigtig i forhold til græsproduktion til køerne, da en forhøjelse af natriumindholdet med 0,7 gram pr. kilo tørstof giver en stigende grovfoderoptagelse og dermed en stigning i mælkeydelsen på to kilo.
Firmaet Blgg anbefaler derfor, at man får undersøgt natriumindholdet i jorden hvert år.
Ifølge Blgg mangler den danske jord i stigende grad svovl, og det går ud over udbytterne. Svovldepositionen er faldet fra 50 kilo svovl pr. hektar til 10 kilo pr. hektar, og ifølge Blgg kan svovlmangel give op til 10 procent mindre udbytter i for eksempel vinterhvede.
Til gengæld er der stor forskel på, hvor meget svovl de enkelte afgrøder skal bruge. Korn og kartofler kræver eksempelvis store mængder, mens græs bliver bittert af for meget svovl, og for meget svovl forhindrer også optagelsen af mineraler i planterne.
Fosfor er især vigtig for planterne i starten af vækstsæsonen.
For små mængder fosfor i jorden i foråret kan derfor give en langsom start og dermed lavere udbytter. I forhold til fosfor er det desuden vigtigt, at man løbende opretholder en god mængde i jorden, da væksten kun optager mellem 10 og 20 procent af det friske fosfat, mens resten kommer fra det, der allerede er i jorden.
For høje mængder fosfor giver ikke negative påvirkninger som udgangspunkt, men Blgg påpeger, at for store mængder på sigt vil skade kvaliteten af grundvandet.
Surheden i jorden kan måles på forskellige måder, men det ligger dog fast, at pH-værdien helst skal ligge et sted mellem 5,5 og 7,0. Hvis værdien er for lav, kan det skyldes mangel på fosfor eller magnesium, hvilket går ud over væksten. Det kan også skyldes overskud af mangan, aluminium eller jern, og er dette årsagen kan planterne blive forgiftet.
Er pH-værdien derimod for høj giver det en dårlig optagelse af mineraler, samt at det organiske stof i jorden nedbrydes hurtigere - specielt på sandjorder.
Ud fra Blggs analyser kan man vurdere, hvor meget kalk der skal tilføres for at opnå den ønskede pH-værdi. Men analysen tager også hensyn til indholdet af organisk stof og lerprocenten i jorden.
Det organiske stofindhold er især vigtigt på sandjorder, hvor det er med til at holde på næringsstofferne og fugtigheden, som planterne kan trække på i tørkeperioder.