Forrige efterår stod Ivan Andersen og Klaus Mathiesen fra Sommersted i Sønderjylland i en grim situation. De havde investeret i en del grej og kørte som en slags »underleverandører« for en af områdets større maskinstationer. Som pludselig lukkede.

- Da vi var færdige med majsen, stoppede han. Så stod vi der. Vi havde investeret en del. Skulle vi nu sælge grejet og finde andet arbejde? Eller skulle vi investere lidt mere og fortsætte selv, fortæller 33-årige Ivan Andersen på et års afstand af begivenhederne.

Umiddelbart var ophørs-maskinstationen for stor en mundfuld rent økonomisk, og desuden var der allerede berammet auktion over maskinparken.

Men de to makkere, der har kendt hinanden siden år 2000, tog chancen og satsede. De kunne nemlig efter lukningen se et »hul« i markedet.

- Det var det, vi gerne ville. Nu var vi i gang. Det ville være for træls at skulle smide det hele fra sig igen. Det var ret kaotisk, men sæsonen nærmede sig, og energien og lysten var der, så det skulle bare lykkes, supplerer 35-årige Klaus Mathiesen.

Det stod hurtigt klart, at de to ikke ville brede sig for meget. Der er mange kvægejendomme i området, så de satsede på gylle og snitning og fortsatte med halmpresning.

Grejet skulle være nyt eller nyere - ikke noget med at skulle i gang for halv kraft. De ville heller ikke døje med lønomkostninger, så ingen ansatte var også en klar forudsætning.

Forud for ophørsauktionen på den »gamle« maskinstation havde Ivan Andersen og Klaus Mathiesen været rundt ved forhandlere og tjekket prisen på det grej, de var interesseret i. Og det viste sig at være klogt.

- Vi skrev priserne ind i auktionskataloget. Så vidste vi, hvad de enkelte maskiner måtte gå til. De fleste blev for dyre, forklarer Ivan Andersen.

I stedet blev det gennem et miks af køb og leje, at de to fik maskinparken på plads - i øvrigt på Ivan Andersens ejendom i kanten af Sommersted. Med gode erfaringer fra købet af en McCormick MTX 150 hos den nærliggende importør og forhandler Stenderup var valget af trækkraft nemt: To McCormick mere - en XTX 200 og en ZTX 280. Dertil kom en Samson PG25 gyllevogn med slanger og både sortjords- og græsnedfælder samt en Claas Jaguar snitter og hvad håndtering af græs og husdyrgødning ellers kræver.

Dermed var de klar til sæsonstart 2006.

Nu manglede bare kunderne.

Efter at have kørt rundt det meste af januar og februar og præsenteret maskinstationen og priserne til en række mulige kunder, så det ikke helt godt ud: Snitteren var nogenlunde booket, men gyllen haltede lidt.

- Det var sådan set det sene forår, der reddede os. De øvrige maskinstationer havde ikke kapacitet nok, da det endelig blev muligt at komme i marken med gyllen, men vi havde tid og kunne for det meste komme dagen efter, at kunderne ringede.

- Vi afløste hinanden på sprederen, husker Ivan Andersen tilbage på forårsdagene, hvor gylletrækket kun holdt stille få timer i døgnet. I alt 40.000 kubikmeter blev det til.

- Det er gået slag i slag hele året igennem. Når det ene var slut, gik vi lige over i det næste. Der har ikke været tid til søvnløse nætter, siger Ivan Andersen.

I alt er det blevet til 500 hektar græs pr. slæt, 600 hektar majs, yderligere nedfældning i slætgræsset samt 6.000 rundballer halm og 2.500 wrapballer græs. Eller, anslår Ivan Andersen, omkring 7.500 arbejdstimer for de to indehavere til sammen. Dertil kommer to lokale landmænd med god tid, som kører fra under snitningen.

Og det har rigelig været sliddet værd, er de to enige om.

- Tilfredsstillelsen ved at arbejde for sig selv er, at du også får noget ud af det. Jo mere du arbejder, desto mere får du også ud af det - men du står selvfølgelig også med regningen, hvis noget går galt, siger Klaus Mathiesen.

I det daglige glider samarbejdet i I/S’et problemfrit, er de to enige om, selv om det indimellem kan være noget af et puslespil at få til at gå op.

Selvom landbrugssæsonen nu går på hæld, er kalenderen langtfra blank. Der er nedbrydnings- og jordflytningsopgaver, der skal køres sneplov for kommunen, og der bliver en del gylle at flytte rundt på. Desuden er der også nogle ægtefæller og børn, som nu har krav på lidt »kvalitetstid«.

- Og så bruger vi en del tid på at køre rundt og kigge på, hvad vi skal investere i næste år, siger Ivan Andersen.

Ønskesedlen er kort, igen ud fra ønsket om ikke at sprede sig for meget. En selvkørende gyllevogn.

- Men den er også slem nok, tilføjer Ivan Andersen med et grin om de forventede udgifter.

- Vi får en del mere gylle næste år, så vi er nødt til at investere i et eller andet, uddyber han.

Endelig vover de nu også springet og ansætter den første medarbejder.

- Vi kan ikke blive ved med at holde til at arbejde så meget, slutter Ivan Andersen.