Der var ikke megen hjælp at hente i Vestre Landsret for tre landmænd, der havde anket byrettens dom i en principiel sag om kalvehytter.

Landsretten stadfæstede nemlig dommene, blot var der en lille strafnedsættelse til den ene, Per Kristiansen, Nr. Nissum, som fik nedsat sin bøde fra 5.000 til 3.000 kroner.

- Vi havde set frem til dommen med spænding, men det var forventet, at den ville gå os imod. Men vi er glade for, at delen om overtrædelse af dyreværnsloven blev frafaldet, og at det blev tilkendegivet, at kalvene havde gode forhold og var sunde og raske, siger Peder Philipp, formand for Dansk Kvæg, der har bistået landmændene under retssagen.

De tre landmænd, Thomas Møller, Thisted, Per Kristiansen, Nr. Nissum og Boe Lundgaard Thomsen, Brørup, er dømt for at overtræde paragraf 21, jvf. paragraf 4, stk. 2 i bekendtgørelsen om beskyttelse af kalve.

Paragraffen foreskriver, at kalvene skal have mulighed for at se og røre andre kalve, hvilket de ikke har haft mulighed for i de aktuelle kalvehytter, som EU gjorde ulovlige i 1998.

Landmændene er utilfredse med, at de ikke længere må adskille nyfødte kalve og sætte dem i hver deres kalvehytte de første uger af deres levetid.

Når de små kalve isoleres, undgår man, at sygdomme som salmonella og diarré spredes blandt dyrene, og derfor synes landmændene, at kalvehytterne er en god ide. Men EU valgte at forbyde dem, fordi kalvene skal kunne se og nusse hinanden i deres første leveuger, for at de senere kan begå sig i en kalveflok.

- Nu skal vi lige tænke lidt over dommen, men så skal vi videre med den proces, vi har i gang med Lene Espersen (justitsminister, red.) og EU. Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi tolker Kalvedirektivet strammere herhjemme end i resten af EU. Hvis folk vil have en lille dødelighed og rene fødevarer, er kalvehytter vejen frem. Det her har intet at gøre med dyrevelfærd, mener Peder Philipp.