Drømmen om stor svineproduktion med fod under eget bord kan realiseres hurtigere, billigere og tættere på, end de fleste danske landmænd drømmer om.

Paw Mathiesen på 31 år er oprindelig københavner, men han og hustruen købte for nylig en skånsk ejendom på cirka 10 hektar. Staldene på ejendommen har hidtil leveret cirka 6.000 slagtesvin og var indtil for få år siden en del af Sveriges største svineproduktion.

Planen er at renovere og ombygge svinestaldene, så produktionen kan øges til godt og vel 7000 svenske slagtesvin, der er noget tungere end danske ditto.

Altså 7000 slagtesvin eller tungsvin på 10 hektar.

- Det tog faktisk kun 10 minutter til et kvarter at få en tilladelse. Gylle er jo ikke noget problem herovre. Hvis der er et problem med gylle, så er det, at der er for lidt af den, siger Paw Mathiesen samme dag, han har underskrevet slutsedlen.

Parret har boet og arbejdet i Sverige i ti år, så på den led er skiftet ikke særligt stort, og selve etableringen sætter heller ingen grå hår i hovedet på det nybagte landmandspar.

- Vi føler os velkomne, og i øvrigt har vi kun cirka et kvarter til Helsingborg-Helsingør færgen og 20 minutters sejlads til Sjælland. Så vi er fortsat meget tæt på familien og Danmark, fortæller Paw Mathiesen, som også fungerer som rådgiver i Sverige. Dermed kender i forvejen til problemstillingerne omkring etablering.

- Gyllen er et aktiv herovre, så de krævede gylleaftaler er intet problem. Foreløbigt aftager en maskinstation al gyllen kvit og frit. Men på lidt længere sigt håber jeg, at vi vil kunne hente en selvstændig indtægt på gyllen.

Landmænd efterspørger gylle for at opnå et højere udbytte i planteavlen, som er presset af loftet over kvælstof i handelsgødning, hvilket giver problemer med udbytterne.

- Men på mine 10 hektar er det ikke noget stort problem, hvis udbyttet ikke er helt i top. Der er masser af korn at købe lokalt, og jeg er fri for at lege og investere i planteavl i større stil som mine danske kolleger.

Den umiddelbare investering for ejendommen er cirka 3,7 millioner danske kroner. Dertil kommer modernisering og besætning, men stadigvæk en relativt lille investering i forhold til at etablere sig i Danmark.

- Såfremt vi vil udvide, forventer jeg ikke, at det vil give nævneværdige problemer, tilføjer Paw Mathiesen, som således overvejer at rationalisere, forbedre og udvide produktionen, som for ikke så mange år siden var blandt Sveriges største.

En af de ting Paw Mathiesen seriøst overvejer, er indsættelse af danske Tabree-foderrobotter i staldene. Foderkarrusellen forener - efter Paw Mathiesens mening - hensynet til både dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og produktionsøkonomi.

- Desuden passer konceptet godt til et moderne familieliv og livsstil, påpeger den nybagte skånske gårdejer, som netop har Skåne, Halland og Blekinge som sit distrikt.

Jeg håber på at få tilskud fra Swedish Meats, som giver tilskud til renovering eller nybygning af stalde for at fremme svineproduktionen.

Et sådant tilskud vil kræve, at familien Mathiesen forpligter sig til at levere til Swedish Meats i en nærmere angivet periode, hvilket dog ikke afskrækker konsulenten og producenten.

Prisen på svinekød lå ved købet i foråret på cirka 12,50 svenske kroner og var således lidt højere end den danske afregning - korrigeret for den lavere svenske kronekurs på cirka 81 danske kroner for 100 svenske.

Kravene til dyrevelfærd er som bekendt mindst lige så høje i Sverige hvis ikke højere. For eksempel er pladskravet til den enkelte gris 30 procent højere, og grisene skal have adgang til halm.

Det koster alt sammen ekstra investering og ekstra arbejde med halmen, som der i øvrigt er rigeligt af på egnen. Heller ikke de svenske timelønninger er mindre, men da familiebruget først og fremmest er baseret på eget arbejde, afskrækker det ikke.

Paw Mathiesen er derfor en meget tilfreds og fortrøstningsfuld dansk svineproducent på gammel dansk jord til cirka 80.000 kr. pr. hektar. De sædvanlige danske problemer med jord, gylle og tilladelser har fortonet sig øst for Øresund.

Sproget ligner, og danske standarder, serviceydelser og maskiner er ikke længere væk end færgen eller telefonen.

- Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor danske landmænd ønsker at producere så langt mod øst som Rusland, Ukraine eller Rumænien, når der er så gode og overskuelige forhold lige uden for døren, fortæller Paw Mathiesen.

Han mener fordelene er mange:

- Her er ordnede forhold og høj sundhedsstatus, en kultur svarende til den danske uden en masse af de ulemper og usikkerheder, som er forbundet med investeringer under meget fremmedartede forhold. Og for eksempel er her heller ingen store familiemæssige belastninger ved lange afstande mellem hjem og produktion, siger Paw Mathiesen.

Siden Paw Mathiesen ankom til Sverige har han blandt andet arbejdet på en svensk svinefarm, men tog - på opfordring af sin svenske foresatte - ophold på det svenske landbrugsuniversitet i Malmø. På to år opnåede han her en landbrugsfaglig lederuddanelse.

På dansk landbrugs rådgivningscenter i Skejby siger Torben Risbjerg fra DLBR Advice, som rådgiver i forbindelse med etablering i udlandet, at interessen siden slutningen af 2005 og pt. er meget stor omkring Sverige.

- Sverige er et civiliseret land lige som Danmark - på godt og ondt og med en perfekt infrastruktur. Her kan man eje jord ligesom i f.eks. Rumænien og Bulgarien. Vi har for en måned siden afholdt en konference i Skejby om etablering i Sverige, siger Torben Risbjerg.