En hurtig løsning i en snæver vending for at undgå neddrosling efterfulgt af en optrapning. Dét er sagen i en nøddeskal for Ole Lykkegaard Andersen, der investerede i en mobil farestald, da han renoverede sin »rigtige« farestald på »Kringelgaard« ved Gjøl nord for Limfjorden.

Det hele var ret nemt: Sæt elstikket i, før foderanlægget ind i den nye fareafdeling og kobl gylleafløbet til en eksisterende gyllekanal. Og vupti to tage senere indviede de farende søer afdelingen med flere flotte serier af smågrise, som både bor i en isoleret stald og får varme fra både so, varmeblæser og varmelamper.

Gulvet er støbejernsriste over hele gulvfladen, og gyllekummen under hele stalden opsamler gyllen. Stalden har almindelig ventilation via en kanal gennem listeloftet i noget, man kunne kalde stuehøjde:

- Det skal man lige vænne sig til. Ellers synes jeg, at det fungerer udmærket. Farestierne har jo samme mål som i en almindelig stald, siger Ole Lykkegaard, mens han står på inspektionsgangen.

- Bortset fra sammenkoblingen med den eksisterende gyllekanal, så har de ekstra farestier ikke krævet noget støbearbejde, tilføjer Ole Lykkegaard, som er borgmester i Aabybro Kommune, men udelukkende udtaler sig som landmand i denne artikel.

Når Ole Lykkegaard overhovedet overvejede idéen med at opstille en farepavillon, så var det ønsket om at undgå en produktionsnedgang, mens han er ved at renovere farestalden fra begyndelsen af firserne.

- Vi renoverer 10 stier ad gangen, så pavillonen her erstatter blot den kapacitet, som vi har i forvejen. Så vi skulle bare anmelde det til myndighederne, siger Ole Lykkegaard, der har 450 søer plus slagtesvin på en nabogård

Pavillonen bliver ifølge Lykkegaard betragtet skattemæssigt som en maskine, som man kan afskrive med 25 procent om året. Bagefter kan den fjernes lige så hurtigt, som den blev opstillet.

- Vi kunne selvfølgelig også have bygget en ekstra stald i stedet. Men hvis den også skulle ligge mellem farestald, drægtighedsstald og mellemgangen af hensyn til vådfodringen, så ville vi samtidig blokere for luftindsugningen, forklarer Ole Lykkegaard.

I stedet blev en pavillon hejset ned mellem de øvrige bygninger med en stor kran, hvilket kostede nogle tusinde kroner ekstra.

- En af fordelene ved at placere pavillonen her er, at vådfodringen i forvejen gik denne vej. Den skulle blot føres gennem pavillonen. Ellers skulle vi jo til at fodre særskilt og måske med andet foder. Så ville en stor del af fordelene ved at kunne fortsætte produktionen gå op i røg, mener Ole Lykkegaard.

Ole Lykkegaard har heller ingen forventninger om, at pavillonen rent arkitektonisk er en blivende løsning, men da denne placering ikke kan ses fra hverken vejen eller marken, så synes han, det er en god, midlertidig løsning.

Ole Lykkegaard er dog allerede så glad for sin nye afdeling af farestalden med egen ventilation, gyllekumme, inspektionsgang, eltilførsel, opvarmning og vådfodring, at han overvejer at beholde den efter renoveringen er afsluttet.

- Jeg ser da nogle perspektiver i det her som bufferkapacitet. Hvis vi for eksempel lader smågrisene gå længere hos soen, får vi brug for den ekstra kapacitet, siger Ole Lykkegaard.

- Ellers kan vi jo blot sælge pavillonen igen. DanBox A/S, som jeg har købt anlægget af, rengør og videresælger i forvejen brugte pavilloner. Investeringsmæssigt er det altså ingen stor beslutning – for eksempel for en ældre landmand eller i en presset situation, siger Ole Lykkegaard.