Der er behov for at gøre en målrettet indsats for at sænke indholdet af frie fedtsyrer (syregraden) i mælken fra nogle robottyper. I de besætninger, hvor der bliver malket med robotter, har mælken nemlig et indhold af frie fedtsyrer, der ligger cirka 30 procent over indholdet af frie fedtsyrer i mælk fra besætninger med konventionelle malkesystemer.

Det viser den første danske undersøgelse på området, oplyses det i Info - Byggeri og Teknik nummer 1520 fra Landscentret, Byggeri og Teknik.

Undersøgelsen, der blev gennemført i samarbejde mellem Arla Foods og Steins Laboratorium, strakte sig over en periode på omkring af et halvt år, hvor de ugentlige tankprøver blev analyseret for indhold af frie fedtsyrer.

Når syregraden bevæger sig op over 1,0, er der risiko for smagsfejl i mælken. Gennemsnittet for besætninger med konventionel malkning lå på 0,75 - med rørmalkeanlæggene højest og malkesystemer med lavtliggende mælkerør lavest, oplyses det.

Det robot-malkeanlæg, der gav det højest indhold af frie fedtsyrer i mælken, lå her 25 procent over gennemsnittet i de konventionelt malkede besætninger, mens robot-anlægget med den laveste værdi statistisk lå på niveau med disse. Både blandt de robot-malkede og konventionelt malkede besætninger var der besætninger med en syregrad på over 1,0, og dermed en stor risiko for smagsfejl i mælken. Blandt de konventionelt malkede besætninger er det de gamle rørmalkeanlæg, der giver problemer.

Luftindtaget ved malkesættene, som er væsentligt større på robot-malkeanlæg end på konventionelle anlæg, var på forhånd mistænkt for at bidrage til den høje syregrad i mælken fra robotterne. Derfor blev der gennemført forsøg med at reducere luftindtaget i to besætninger med hver sin type robotter. Det ene sted var effekten på syregraden i mælken begrænset, mens der skete en reduktion af syregraden det andet sted.

Undersøgelsen viste i øvrigt, at mængden af mælk pr. malkning er den faktor, der har størst betydning for syregraden i mælken. Den faldt således med 0,16 enheder, hver gang mælkemængden steg med ét kilo pr. malkning. I forbindelse med automatisk malkning tilrådes det derfor at indstille malkeintervallerne sådan, at den forventede mælkemængde pr. malkning er mindst 10 kilo.

I besætninger med robot-malkning havde de fleste fejl at gøre med omrøringen i køletanken (79 procent), pumpning af mælken (67 procent), og køling af mælken (58 procent). Når fejlene i forbindelse med kølingen (ispåfrysninger) blev rettet, faldt syregraden med 0,48 enhed. I en enkelt besætning opnåedes en væsentlig sænkelse af syregraden ved at rette fejlene ved omrøring og pumpning af mælken.