Meteorologerne truede med lavtryk, torden og kraftige regnskyl, men vejrguderne ville det anderledes og sendte solen på fast arbejde, da landbruget i lørdags indtog Odense for at holde høstfest for byboerne midt i byens hjerte.

Det flotte vejr lokkede mange mennesker til Flakhaven, hvor børnene kunne klappe heste, grise, køer og får, og de voksne kunne få smagsprøver en masse kulinariske specialiteter, såsom nyslynget fynsk honning, strudsepølser, gedekød og helstegt gris fra grill.

De fynske fødevareproducenter, som deltog i høstfesten, fik masser af positiv respons fra forbrugerne, men også mejerigiganten Arla, der gennem de seneste måneder har svedt i mediernes og forbrugernes skærsild på grund af Muhammed-sagen, kunne notere en dag på solsiden.

- Når vi står her, så er der sjældent nogen, der kommer med kritik af Arla eller de holdninger, vi står for. Men vi ved selvfølgelig ikke, om dem, der er negative overfor os, går i en stor bue udenom os, lød det fra Lars Rasmussen, fynsk mælkeproducent fra Nr. Åby og repræsentant på Arlas stand på Flakhaven.

- Men, tilføjede han, folk er generelt tilfredse med vores produkter, og der er også nogen, der fortæller os, at de er begyndt at købe Arla-produkter efter Muhammed-krisen, fordi de synes, det hele var lidt synd for os.

De Fynske Bivenner benyttede høstfesten til at slå et slag for deres honning, og formand Lene Christensen kunne notere en bred opbakning fra forbrugerne til det velsmagende biprodukt.

- Der er altid nogen, der ikke bryder sig om honning, men de fleste er meget begejstrede. Det er jo et rigtigt sundt naturprodukt og noget af det reneste, man kan få, hvis man vel at mærke køber det hos en rigtig biavler, sagde Lene Christensen, som gjorde opmærksom på, at rigtige biavlere ikke opvarmer honningen, som man gør på en honningcentral, hvor man får mange tons honning ind til bearbejdning.

- Vi kæler virkelig for produktet, og det er meget glædeligt, at vi nu også har mange unge, som kommer og vil være biavlere. De unge lægger meget vægt på, at produktionen skal være så naturlig som mulig, fortalte bivennernes formand, som blandt andet havde helt nyslynget honning med til høstfesten.

Et af de steder, hvor folk stod i lang kø for at få en smagsprøve, var ved grillen, hvor der blev tilberedt helstegt gris. Alice Lindegaard fra Højrup var taget til Odense, fordi hus synes, at Høstfesten er et fint arrangement, og hun fortalte gerne om sin holdning til fødevarer.

- Jeg køber altid dansk frugt og kød. Det må gerne være økologisk, men jeg siger ligesom kokken på Faldsled Kro: Det skal smage godt, men der behøver ikke at gå uldsokker og sivsko i det hele. Mange af de økologiske produkter er gode, men der er også nogen, som ikke er det. Det vigtigste for mig er, at det er danske produkter. Jeg kan ikke forstå, hvad vi skal med tyske jordbær og polske champignon, lød det fra Alice Lindegaard, mens hun stod i kø og ventede på at smage et stykke af den grillstegte gris.

Også de tre odenseanske kvinder, Anni Petersen, Inge Sørensen og Ruth Benberg, stiller krav til fødevarekvaliteten, når de handler ind.

- Det skal være sundt, så vi spiser frugt og grønt hver eneste dag. Kød spiser vi ikke så meget af, sagde Ruth Benberg, som alligevel nød det velsmagende svinekød fra grillen.

- Kød skal være godt kød, understregede Inge Sørensen. Jeg spørger ikke om prisen, men så vil jeg også have noget, der er kvalitet, og hvis jeg ikke får, hvad jeg beder om, så leverer jeg det tilbage. Man skal ikke lade sig spise af med noget, der ikke er værd at sætte tænderne i.

- Jeg spørger heller aldrig om prisen, sagde Anni Petersen. Jeg vil have noget godt kød, og jeg har før leveret et par engelske bøffer tilbage til slagteren, fordi de ikke var møre. Og det kan godt betale sig at lave vrøvl, hvis man ikke får, hvad man betaler for. Slagteren undskyldte mange gange og gav mig pengene tilbage.

TEKST & FOTOS: EBBE MORTENSEN