Uanstændig behandling af kornet

Knud-Erik Clausen på Holtegaard ved Maribo på Lolland går og undrer sig.

- Jeg er meget opmærksom på, at vi som planteavlere skal blive dygtigere til at producere kvalitetskorn og respektere kravene om øget sporbarhed. Det passer godt med den respekt, jeg synes man skal have for de råvarer, der skal bruges til menneskeføde såvel som til foder.

- Men det ryster mig, hvordan de to kornfirmaer her i området (DLG og ØA, red.) behandler det korn, de får ind. På havnene, både i Bandholm og i Nykøbing, ser der forfærdeligt ud. Kornet ligger i lange perioder i bunker og bliver ødelagt af regnen, siger den rystede planteavler, der ikke mener, nogen af grovvareselskaberne har noget at lade hinanden høre.

At firmaerne koldt og rationelt kan beregne sig frem til, at det ikke er store mængder, der går tabt i forhold til en eventuel logistikfordel, er Knud-Erik Clausen ligeglad med.

- Hvis jeg om vinteren ringer til kornfirmaerne, fordi jeg vil sælge et parti korn, er der ingen grænser for, hvor mange prøver, der skal tages og hvor høje krav, der stilles. Det er jo derfor, vi så stærkt overvejer, hvordan vi hjemme på gården kan lave de bedste kornanlæg med tørring og beluftning. Men nu må jeg da sige, jeg bliver i tvivl.

- Når transportministeren bremser vores ideer om at lave bio-ætanol fra korn, fordi folk sulter i verden, bliver man endnu mere forvirret. Jeg kan da ikke forestille mig, at kornet på havnen i Nykøbing (billedet) kan bruges til meget andet end afbrænding eller ætanol. Med de toksinproblemer, man taler om, kan det vel ikke engang bruges til foder, spørger han og tør slet ikke tænke på, hvad forbipasserende borgere tænker om landbruget.