I gang igen

FJERKRÆ: Jørgen Rasmussen, Verninge, som fik 23.000 dyr aflivet på grund af lavpatogen fugleinfluenza, må nu sætte dyr ind igen. Men han glemmer aldrig de første dage i juni.

- Psykisk havde jeg det ganske forfærdeligt. Fra torsdag middag den 1. juni og til mandag morgen sov jeg ikke meget. Torsdag formiddag ringede de fra Fødevareregion Syd i Haderslev, at der var fundet tegn på fugleinfluenza i nogle vildællinger, jeg havde indsendt til rutinekontrol. En time efter kom en dyrlæge for at se min virksomhed, og han fik alle mine papirer med.

- Torsdag eftermiddag fik jeg besked på at begynde at gøre op, hvad jeg havde gående af dyr - hvis man besluttede at aflive. I løbet af fredagen kom der så 10 dyrlæger, biler fra Daka samt 40-50 mand fra Civilforsvaret. Det - samt sensationspressens behandling af sagen - påvirkede mig meget.

Det fortæller indehaveren af Funen Breeding ved Verninge, Jørgen Rasmussen, som i mange år har opdrættet dels vildænder til udsætning - og dels ænder, gæs og andet tamfjerkræ til salg til hobbyfolk og til slagtning - blandt andet til salg i hans egen gårdbutik.

- I løbet af de næste dage fik jeg aflivet flere end 23.000 dyr, primært vildællinger, fortsætter Jørgen Rasmussen. Blandt de aflivede var 1200 slagtegæs, hvor prøverne efterfølgende viste, at de ikke havde fugleinfluenza. Jeg bad faktisk om, at der blev taget prøver af gæssene, inden de blev aflivet, men ingen turde tage ansvar for det, så der var ikke noget at gøre.

Hysterisk stemning

- Torsdag den 13. juli må jeg igen sætte dyr ind - efter tre ugers karantæne efter den sidste rengøring. Der vil så i resten af året på min bedrift være nogle specielle regler med ekstra prøver m.m., siger Jørgen Rasmussen, der i øvrigt finder, at situationen omkring fugleinfluenza har været en smule hysterisk.

- Stemningen er pisket op, når der dør en ude i Østen, påpeger han. Men de lever helt anderledes tæt sammen med dyrene, end vi gør her i landet, og blandt andet spiser de det rå blod, som de finder er en delikatesse. Oplysningskampagner ville nok hjælpe bedst.

- Det sætter tingene lidt i relief, at der i de sidste fem år i hele verden er cirka 160 mennesker, der er døde af fugleinfluenza. I Danmark dør der hvert år over 1.000 mennesker af influenza. Og der dør ca. 18 om året af salmonella i udenlandsk fjerkrækød.

- Fremover kan jeg vel producere 500 slagtegæs om året under de forhold, jeg har. Men jeg kunne sælge mange flere. Stadig flere forbrugere vælger det masseproducerede fra. Jeg er sikker på, at vi til jul vil se frilandsgæs fra Polen, Ungarn og andre steder med lempeligere regler. Men jeg vil kunne stå inde for det, jeg producerer, fastslår Jørgen Rasmussen.

Tåbelige regler

Han er i øvrigt ikke imponeret af de nye regler om overvågning for fugleinfluenza hos fjerkræ og opdrættet vildt. Reglerne, der omfatter alle besætninger med mere end 100 dyr, foreskriver blandt andet, at der af opdrættede vildænder til udsætning tre gange i løbet af en sæson skal aflives 10 mindst to uger gamle ællinger, som skal indsendes til Seruminstituttet i Århus til undersøgelse.

Opdrætterne skal selv betale alle omkostninger, og reglerne er dermed efter Jørgen Rasmussens opfattelse næsten »skræddersyet« til storproducenter frem for til mindre opdrættere.

- Man bliver nødt til at acceptere, at der er et behov for det hobbyfjerkræ, som jeg og andre går og sælger. Det får man ikke fjernet ved at aflive sådan en som mig med tåbelige regler. For så finder man bare dyrene de steder, hvor de ikke er registreret, fastslår Jørgen Rasmussen.

Behov for fjerkræ

- Det er tåbeligt, at man jager de registrerede opdrætteres kunder ud til de mange, der ikke er registreret. Mange af mine kunder skal kun have få dyr i antal af forskellige slags. Efter reglerne må jeg ikke sælge levende hønsefugle her. Og efterhånden må man ikke have vildtfugle og tamænder og -gæs på samme ejendom.

- Problemet er, påpeger Jørgen Rasmussen, at en kunde på grund af bekendtgørelsen måske skal fem forskellige steder hen for at få, hvad han skal have. Og de tre af stederne er måske ikke registreret. Hvis der er sygdom et af stederne, bliver smitten slæbt med rundt til de andre steder.

- Man kan ikke stoppe behovet for hobbyfjerkræ. Men man kunne for eksempel lave nogle centre rundt omkring, hvor kunderne kunne bestille det, de skal bruge - og så hente dyrene ét registreret sted. Sammen med opsøgende arbejde ville det få de andre til stille og roligt at dø ud.

Ingen smitte i slagtefjerkræet

Jørgen Rasmussen peger på, at myndighederne generelt ikke aner, hvor meget fjerkræ der bliver omsat rundt omkring i landet.

- Myndighederne kan være glade for, at tilfældet af fugleinfluenza skete hos en som mig, hvor der var mapper med papirer med navne, adresser og telefonnumre på alle kunderne. - Og ikke hos en »sort« fjerkræhandler, hvor man ikke kunne vide, hvor dyrene var solgt hen.

- Desuden vil jeg gerne slå fast, at det ikke var i min slagteproduktion, at man fandt H5-lavpatogen, som kan udvikle sig til H5N1. Det var i bestanden af vildtfjerkræ. Og det er vigtigt at fastslå, at der ingen smitte var i nogen af de prøver, der blev taget i tamfjerkræet.

- De steder hos mine kunder, hvor myndighederne har været ude at tage prøver, er der ikke konstateret noget som helst, hverken hos tamfjerkræ eller vildtfugle. Det har jeg det rigtig godt med.

Slagtedyr og vognmandskørsel

Med hensyn til fremtiden har Jørgen Rasmussen besluttet at stoppe sin rugerivirksomhed, hvor han hidtil har lavet 80-100.000 dyr om året. Fremover vil han satse på sin slagteproduktion - og sin lastbil.

- Vildtfugleproduktionen overgår højst sandsynligt til anden virksomhed, som forhåbentlig vil lade sig registrere, siger han. Ellers kan man gisne om, hvem der så får kunderne, når mine 14 rugemaskiner bliver solgt. Jeg vil så købe dyr fra registrerede virksomheder. Udelukkende gæs og ænder - plus måske lidt slagtekyllinger og kalkuner, hvis jeg kan få lov til det. De skal jo være fysisk adskilt fra gæs og ænder.

- Frem til 15. september kan jeg opdrætte udendørs. Derefter skal dyrene være under tag eller net af hensyn til trækfuglenes trækperioder. Disse har myndighederne i øvrigt ændret tre gange. Jeg har da også mailet til Fødevarestyrelsen og spurgt, om de havde husket at underrette trækfuglene om, at deres trækperiode var ændret igen? Jeg venter stadig på svar!

- Det er nu uigenkaldeligt, at en godt 50 år gammel rugerivirksomhed lukker og slukker på grund af bureaukratiske regler og bøvl. Så må vi se, hvor længe bureaukratiet tillader den sidste produktionsgren, frilandsfjerkræet, at eksistere.

TEKST: ANDERS KURT SIMONSEN