- Det gør ondt, at det skal gå sådan.

For et halvt år siden var Søren Fredslund Hansen, Kirkeballegaard i Ellinge, overbevist om, at han skulle være blandt de fortsættende mælkeproducenter på Fyn. Netop i dag indleder han afviklingen af sin bedrift med salg af en stor del af jorden, og til maj ryger mælkekvoten og de højtydende 65 RDM-køer i forbindelse med majbørsen.

Tingene har således udviklet sig noget anderledes, end han havde tænkt sig, da han i 2003 købte gård nummer to uden for Ellinge og lagde den sammen med den eksisterende bedrift, så han blev ejer af 65 hektar jord. Det var indledningen til en plan, der skulle sikre hans fremtid som mælkeproducent. En vigtig del af planen var bygning af en ny løsdriftsstald ved det nyindkøbte ejendom med plads til cirka 200 køer til afløsning af den gamle bindestald midt i byen ved Ellinge kirke.

- I juli sidste år var byggetilladelsen i orden – der var ingen indsigelser – og det hele var på plads med byggefirmaet. De var klar til at gå i gang lige efter sommerferien. Vi manglede kun svar fra Nykredit, om de ville være med til at finansiere projektet. Jeg troede det var en formalitet. Men de trak svaret i langdrag med en række syge undskyldninger. Vi måtte holde byggefirmaet hen, og da de havde nok at lave, gik de til sidst i gang med et andet projekt. Da det blev efterår meddelte kreditforeningen så, at vi skulle eje 50 hektar mere, for at de ville se yderligere på finansieringen af projektet, fortæller Søren Fredslund, der finder kravet om de 50 hektar mærkværdig set i lyset af den nye landbrugslov, der netop mindsker ejerkravet, hvis bare man har gylleaftaler – og de var i orden og på plads.

Den østfynske mælkeproducent brugte juleferien til at diskutere tingene igennem med familien. Kravet om køb af yderligere 50 hektar jord ville for det første betyde en betydelig økonomisk merudskrivning. Desuden var der ikke noget jord til salg i området.

- I januar tog vi et møde mere med kreditforeningen, men der var ikke noget at gøre. De ville ikke være med. De syntes, at der var disharmoni i bedriften, og at vi ejede for lidt jord i forhold til projektet, selv om vi havde det hele på plads med gylleaftaler, fortæller Søren Fredslund, som allerede tidligt i forløbet fik en fornemmelse af, at kreditforeningen havde gjort deres stilling klar – de ville ikke finansiere projektet.

- Men, siger Søren Fredslund, de kunne ikke tage sig sammen til at sige lige ud, at vi skulle droppe projektet. I stedet stillede de en masse krav, som vi brugte rådgivningskroner på at få afklaret. Det virkede uprofessionelt. Det havde været meget mere reelt, hvis de bare havde sagt til os: Ved I hvad, glem det her, for vi vil ikke være med.

- Der er naturligvis en risiko forbundet med et projekt til 14 millioner kroner. Men vi er gode til at passe køer, og vi har en tro på, at der nok skal blive økonomi i køerne for de mælkeproducenter, der bliver tilbage, tilføjer Søren Fredslund, der i forbindelse med det påtænkte staldbyggeri har brugt omkring 100.000 kroner på ansøgninger til amtet og forskellige former for rådgivning i projekteringsfasen.

Kreditforeningens afvisning betyder, at Søren Fredslund som nævnt nu er i gang med at afvikle sin bedrift i stedet for at udvikle den.

- Det har ingen formål at fortsætte med det gamle staldsystem. Det er der ingen fremtid i. Men det har været en stor beslutning af tage. Jeg er født og har været komand her på gården altid. Så det gør ondt. Men det må vi prøve at komme over, siger den østfynske landmand, der ikke har taget stilling til, hvad han skal lave, når jorden og køerne er solgt.

- Jeg har tidligere kørt lastbil, og jeg har truckcertifikat, så jeg tror ikke, det bliver svært at finde arbejde. Men det er slet ikke noget, jeg spekulerer på endnu. Da vi planlagde den nye stald, koncentrerede vi os 100 procent om det. Nu koncentrerer vi os 100 procent om at få tingene afviklet på den bedst mulige måde. Derefter tager vi stilling til, hvad der så skal ske, siger Søren Fredslund.

- Set i bakspejlet skulle vi måske have solgt gården for fem-seks år siden og flyttet til et sted, hvor der var andre gårde til salg, hvis vi ville fortsætte med mælkeproduktion. Men nu har vi besluttet, at vi ikke vil flytte til Vestjylland eller et andet sted. Vi regner med at blive boende her på gården, siger mælkeproducenten, der beholder 10 hektar jord på ejendommen og foreløbig også kvierne.

Med i salget af de i alt 32,5 ha jord, som forestås af LandboFyns ejendomskontor i Vissenbjerg, hører også bygningerne fra den tidligere Ellinge Mølle, som den 42-årige gårdejer købte for nogle år siden.

Med salget af jorden og dyrene bliver Søren Fredslund gældfri og får mere frihed.

- Men, siger han, det kan jeg ikke glæde mig over her og nu. Det værste bliver, når vi skal af med køerne. Jeg kommer også til at savne alle møderne i kvægbrugsregi. Vi har det altid sjovt sammen, og jeg hører til dem, der næsten altid kommer til møderne.

- Måske, fortsætter Søren Fredslund, kan jeg glæde mig over friheden, når tingene er faldet på plads. Så skal jeg ikke så tidligt op hver morgen. Jeg har jo stort set passet besætningen selv alle årene. Jeg håber også, at der bliver mere tid til de fritidsaktiviteter, som der naturligvis ikke er så meget plads til, når man er bundet af bedriften 24 timer i døgnet.

Han føler sig dog stadig dårligt behandlet af kreditforeningen.

- I vores eget rådgivningssystem er vi vant til at få klar besked. Det skulle kreditforeningen også have givet os. I stedet blev de ved med at stille krav, som vi måtte ofre rådgivningskroner på. Det var penge ud af vinduet.

- Men, understreger Søren Fredslund, folk skal ikke have ondt af os. Sådan er udviklingen. Det må vi bare lære at leve med. Vi har et godt netværk – også udenfor erhvervet – og vi er vant til at snakke åbent om tingene. Det gjorde vi den gang, det handlede om at bygge ny stald. Det gør vi også nu, hvor det handler om at afvikle. Det har jeg det bedst med.

TEKST: EBBE MORTENSEN