Kun nogle få sengebåse ude på bedrifterne lever op til de officielle Danske Anbefalinger, viser den nu afsluttede FarmTest – Kvæg nummer 22.

I forbindelse med FarmTesten blev der indsamlet data om 24 forskellige typer af sengebøjler via i alt 30 besætningsbesøg. 27 steder var de undersøgte sengebøjler monteret i 2001 eller senere.

Landmændene blev interviewet, og sengebåsene blev opmålt, vurderet og sammenlignet med Danske Anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg fra både 2001 og 2005. Endelig blev køerne i systemerne vurderet.

- Båsene er som regel for små, og nakkebommen er placeret forkert, hedder det.

Et typisk problem er hårafslid på haser og hofter, men der blev i forbindelse med FarmTesten ikke fundet nogen sammenhæng mellem sengebøjlernes udformning og hyppigheden af skader på køerne.

Ifølge undersøgelsen giver sengebøjler uden frontrør den største bevægelsesfrihed for køerne. Disse sengebåse har køerne imidlertid samtidig en tendens til at gå igennem. Derfor har mange af de sengebåse, der ikke har haft frontrør fra starten, fået sådanne eftermonteret i lav eller høj position. Andre steder har man monteret såkaldte lastremme til at forhindre køerne i at gå igennem sengebåsene. Der er også eksempler på stalde, hvor lastremme anvendes som supplement til frontrør.

Lastremme er ifølge FarmTesten den bedste løsning, fordi de er nemmest at eftermontere korrekt.

- En sengebøjle, der er udformet med en nedadvendt dråbe, styrer koen bedst til at lægge sig rigtigt i sengebåsen. Hårafslid og skader på hoftehjørnerne er heller ikke så udtalte ved denne type sengebøjle, som ved sengebøjler med opadvendt dråbe, oplyses det.

Et hovedkrav, der skal tages hensyn til ved indretningen af sengebåse, er, at køerne frit skal kunne rejse og lægge sig i en uafbrudt bevægelse uden at støde på forhindringer og/eller pådrage sig skader.

22 steder var der monteret enten lavt- eller højtsiddende frontrør, men en stor del af disse var ikke monteret korrekt i forhold til Danske Anbefalinger 2001.

Nakkebommen var mange steder placeret forkert. I tre tilfælde var nakkebommen placeret højere og et enkelt sted højere end anbefalet for tung race. Ni steder var nakkebommen placeret for langt tilbage og i fire tilfælde for langt fremme i forhold til afstanden til bagkanten af båsen.

I 19 af de 30 besætninger var der monteret brystplanke. Fem af disse steder svarede afstanden fra brystplanken til båsens bagkant ikke til anbefalingerne.

Kun halvdelen af sengebåsene i undersøgelsen levede op til normerne i Danske Anbefalinger 2001 med hensyn til bredde. Med hensyn til længden levede 54 procent af sengebåsene op til normerne - dog kun 38 procent for sengebåse i dobbeltrække.

Desuden oplyses det i FarmTesten, at køerne i de undersøgte besætninger generelt var rene. Køer, der var opstaldet i sengebåse med lavt frontrør, var i gennemsnit mere beskidte end de køer, der var opstaldet i sengebåse med højt frontrør eller helt uden frontrør.

FarmTesten om indretning og funktion af sengebåse må siges at yderst relevant, idet der i de seneste 13 år er bygget næsten 4.000 nye kvægstalde herhjemme, hvoraf langt de fleste er sengebåsestalde.