Pas på omtegninger: Policen er ingen lotteriseddel
(Effektivt Landbrug) FORSIKRING: Det er vigtigt, at landmanden ved, hvad han vil med sine bygninger og sin bedrift, når forsikringsselskaberne ønsker omtegning for at bedre indtjeningen.
De enkelte landbrugs bygningsmasse består ofte af en blanding af nye og gamle, brugte og ubrugte bygninger. Og denne blanding har stor betydning i øjeblikket, gør forsikringsmægler Peter Quitzau fra det uafhængige forsikringsmæglerfirma Quit Risk med base i Vordingborg opmærksom på.
- Tidligere var de fleste bygninger forsikret til nyværdi. Men mange forsikringsselskaber tilbyder eller kræver i øjeblikket en såkaldt omtegning af bygningsforsikringerne, hvor der ofte sættes faste summer på bygningerne. Derfor risikerer landmændene ¬– mere eller mindre dikteret af forsikringsselskaberne – en lavere dækning, hvis uheldet er ude, forklarer Peter Quitzau til Effektivt Landbrug.
Baggrunden for disse »omtegninger«, der oftest begrænser dækningen, er eftervirkningerne af de to store storme i 1999 og 2005, der især medførte skader på bygningerne i det åbne land. Det har gjort det vanskeligt at »at løfte bundlinjeresultaterne på landbrugsporteføljen op på niveau med de øvrige erhvervsforsikringer,« som Peter Quitzau udtrykker det.
- En police er ikke en lotteriseddel. Det er vigtigt, at landmanden gør sig klart, hvad han vil med sine bygninger og sin bedrift, fordi det kan være særdeles vanskeligt at overskue konsekvenserne af ændringer i dækningerne, understreger Peter Quitzau.
Landmanden er i øvrigt ikke forpligtet til at acceptere en omtegning. Gennemtrumfer forsikringsselskabet den alligevel, kan det kun ske til førstkommende hovedforfaldsdato, og i det tilfælde er landmanden frit stillet – også selv om der måske er indgået en femårig aftale.
Men da forsikringsselskaberne ikke tilbyder samme typer forsikringer eller kører med samme »varebetegnelse« for de forskellige forsikringstyper, er det ikke alene vanskeligt at gennemskue de eksisterende forsikringer på en bedrift, men virkelig kompliceret, når for eksempel tre tilbud på nye forsikringer skal sammenlignes.
Peter Quitzau opfordrer derfor landmændene til at være på vagt over for dels omtegning, dels tilbud om lavere præmie fra det selskab, man hidtil har benyttet – for bag en lavere præmie ligger stort set altid også en ringere dækning.
- Jeg ser mange eksempler på underforsikring, helt op til 40-50 procent. Normalt har en landmand ikke en kinamands chance for at gennemskue sine forsikringer eller vurdere sin bygningsmasse korrekt, påpeger forsikringsmægleren og anbefaler, at man henter hjælp hos fagfolk til den slags opgaver.
bygningsforsikring
Bruges på bygninger i god stand, som ønskes genopført i et materialer og med byggemetoder, der er almindeligt anvendt på byggeri i landbruget i dag.
Ved erstatningsopgørelsen efter en skade foretages fradrag for slid og ælde kun, hvis de beskadigede bygningsdele inden skaden var forringet med mere end 30 % som følge af slid og ælde.
Forsikringsformen kan suppleres med restværdidækning, der betyder at landmanden kan vælge at opgøre skaden som en totalskade, hvis mere end halvdelen af bygningens værdi er gået tabt. Restværdidækning anvendes på bygninger, der efter en storskade ønskes indrettet anderledes eller med en anden beliggenhed.
Kaldes også Sum(nyværdi) og maksimeret nyværdi. Anvendes på bygninger i god stand, hvor der ved en storskade ønskes opført en billigere bygning end den skadede.
Bruges også på fredede og bevaringsværdige bygninger, der er dyrere at genopføre end moderne bygninger til samme anvendelse. I så fald skal der i policen indgå en såkaldt »fredningsklausul«, der nøje beskriver, hvorledes dækningen afviger fra standardbetingelserne.
I dag bruger nogle selskaber også denne forsikringsform på bygninger, der skønnes at være i en stand, hvor de ikke er gode nok til at blive forsikret til nyværdi.
Forsikringssummen er øverste grænse for erstatningen. I de fleste selskaber indgår udgifterne til oprydning i den fastsatte forsikringssum.
Det er kunden, der er ansvarlig for forsikringssummens fastsættelse.
Kaldes også Sum(dagsværdi) og garantisum. Bruges på bygninger, der på grund af slid og ælde eller bestående skader ikke kan forsikres til nyværdi. Ved opgørelse af erstatningen gøres altid fradrag for slid og ælde. Forsikringssummen er også her den øverste grænse for erstatningsudbetalingen. I modsætning til førsterisikoforsikringen, kan der i de fleste selskaber gøres underforsikring gældende, hvis forsikringssummen på skadetidspunktet er lavere end bygningens reelle værdi. Også her er fastsættelse af forsikringssummen kundens ansvar.
Bruges på bygninger, der ikke er nødvendige i bedriften og som blot ønskes fjernet ved en større skade. Forsikringssummen ansættes til, hvad det vil koste at nedrive og fjerne bygninger, samt planere arealet efterfølgende. Ved en mindre skade kan erstatningen bruges til reparation.







































