Fatalt låg over landbrugets udviklingsmuligheder
(Landdbrug FYN) LUGTFRI: Løsningen på miljøproblemer er strukturel, påpeger Niels Rasmussen. Gives muligheder vil man opleve, at svinebedrifterne om 10 år ikke længere lugter af grise.
LUGTFRI: Løsningen på miljøproblemer er strukturel, påpeger Niels Rasmussen. Gives muligheder vil man opleve, at svinebedrifterne om 10 år ikke længere lugter af grise.
Niels Rasmussen, gårdejer på Skovbjerggård i Bobjerg, tidligere formand for blandt andet Landsudvalget for Driftsøkonomi og nyvalgt formand for De Fynske Landboforeninger, er kendt for at jonglere med tal og slutte med en bundlinie med to streger under, når tingene skal debatteres og konkluderes.
Sådan er det også, da Landbrug FYN beder ham om at beskrive landbrugets udviklingsmuligheder.
- Omkostningerne udvikler sig hurtigere, end landbruget kan præstere i indtjening. Men selv om bytteforholdet forringes med tre procent årligt, har landbruget kunnet følge med helt tilbage fra den grå Fergusons tid gennem stigning i produktivitet og mængder. Effektiviteten i den primære produktion tegner sig for den halve procent, mens de 2,5 procent kan tilskrives den mængdemæssige vækst.
- Derfor er det helt fatalt, at der nu lægges loft over landbrugets udviklingsmuligheder. Det vil ganske enkelt kunne lukke et så omkostningstungt erhverv, hvor vi afskriver lån på 20 år, pointerer den nye landboforeningsformand.
Parat til større krav
Han medgiver, at samfundet ikke skal acceptere en øget miljøbelastning fra landbruget.
- Jeg forstår godt, at omgivelserne reagerer, men problematikken skal ikke løses ved at se tilbage. Vi skal alle i stedet skue fremad, og derfor skal vi i landbruget nok fremover løfte en større miljømæssig omkostning.
Løsningen er strukturel, så erhvervet kan magte de store miljøinvesteringer. Gives disse muligheder, forventer Niels Rasmussen, at man vil opleve, at svinebedrifterne om 10 år ikke længere lugter af grise.
- Derfor er mit råd til politikerne: Der skal større hastighed på sagsbehandlingen, så bedrifterne kan udvides. Til gengæld er vi i landbruget parate til større, veldokumenterede krav.
Katalysator
Niels Rasmussen er helt bevidst om, at omgivelserne skal tages med i denne udvikling, og derfor finder han det væsentligt, hvis landbruget igen kan blive kulturbærende og være katalysator for landdistrikterne.
- Når der nedlægges så mange landbrug, ofte med en stor og ubrugelig bygningsmasse, så skal der skabes attraktive boliglandbrug til attraktive indflyttere.
Som landbrugets repræsentant i Told- og Skattestyrelsens ligningsråd har Niels Rasmussen slået til lyd for fradragsmuligheder for nedrivning af gamle staldbygninger.
- Jeg ser udflytningen på landet som både positiv og negativ. Mange har en god accept og respekt for landbruget og går gerne ind i interessefællesskabet på landet. Til gengæld er jeg mere bekymret for den gruppe, som køber en ejendom og opstiller et hvidt stakit om deres eget, lille nærmiljø.
Ikke Boye-ven
I sin nye egenskab som formand for de fynske landboforeningsmedlemmer ser han også, det skal en vigtig opgave at involvere pressen og det omgivende samfund i erhvervets forhold.
- Dialog er væsentlig, men det skal være på vore præmisser. Jeg vil ikke komme med hatten i hånden, og jeg vil nødvendigvis ikke være ven med amtsborgmesteren. Men mit mål er, at fynsk landbrug skal opleve en fortsat udvikling, og samtidig vil vi bidrage til, at hele det fynske område kan udvikle sig.
Allerede i samme sekund, som Niels Rasmussen var blevet udpeget som ny formand, kom meldingen om den forestående lukning af slagteriet i Odense, og dermed første opgave i mediecirkuset.
Fejlopgørelser
- Det var naturligvis en overraskelse, men fejlen er begået for mange år siden. Slagteriet burde for ti år siden været flyttet ud af byen, men dengang var vi ikke gode nok til at stå sammen. Det kan de fynske landmænd godt lastes for.
- Men den reelle årsag er, at antallet af svineslagtninger på Fyn har udviklet sig negativt på grund af de restriktive miljøforhold. Forhold, som er skabt på fejlagtige opgørelser, ganske enkelt fordi amtet glemmer at fratrække de dyreenheder, som forsvinder ved nedlæggelse eller sammenlægninger af bedrifter, når omfanget af udvidelser udregnes og offentliggøres.
- Alene her i vort driftsfællesskab har vi fire ansøgninger liggende i Fyns Amt, som hver indeholder alle vore grise. Og flyttes 100 dyreenheder fra vor ejendom nr. to, som en af ansøgninger lyder på, stiger antallet i sagens natur her, men falder på den anden ejendom.
- Derfor bliver jeg skarp i tonen, når amtsborgmesteren afviser en sammenhæng mellem amtets politik og lukningen af Danish Crown i Odense med udtalelser om, at antallet af svin på Fyn aldrig har været højere.
TEKST: ERIK HANSEN







































