Jubilæumsskue i Ribe
(LANDBRUG SYD) 140 ÅRS JUBILÆUM: På fredag går det løs i Ribe med årets dyrskue, der er nummer 140 af slagsen. Dagen vil byde på masser af dyr, udstillere og aktiviteter for store og små.
Det er ikke hver dag at der fejres 140 års jubilæum. På fredag vil der være mulighed for at opleve et af slagsen i forbindelse med Ribe Dyrskue, der finder sted for netop 140. gang.
Arrangørerne har længe været i gang med forberedelserne til skuet, der i år byder på et rekordstort antal udstillere og stande. Med en tilmelding på knap 300 dyr og over 60 udstillere med stande er der tale om en rekord.
Skuet vil dagen igennem byde på en række aktiviteter og indslag, foruden selvfølgelig bedømmelse og udpegning af de bedste dyr.
Nu håber arrangørerne med formand for Ribe Dyrskue, Claus Christensen, i spidsen, så bare på, at vejrguderne vil være med i år med godt sommervejr på dagen, så der kommer mindst lige så mange gæster som sidste år, hvor godt 4000 gæstede Ribe Dyrskue.
Ribe Dyrskue løber som nævnt af stablen på fredag den 29. juli fra klokken 9.15 – 16.30.
TEKST OG FOTO: JOHN ANKERSEN







































