Sydhavsdrømme: Afgrøderne står godt
(Effektivt Landbrug) OPTIMIST: En næsten optimal vækstsæson for afgrøderne. Solen skinner, og afgrøderne står rigtigt godt. Sådan er status på de danske sydhavsøer. Nu venter man bare på, at varmen skal fylde kernerne.
Af Bøje Østerlund
Af Bøje Østerlund
- Solen skinner og afgrøderne står rigtigt godt.
Planteavlskonsulent hos Sydhavsøernes Landboforening Ole Hansen, vil ikke spå om høstudbytterne på nuværende tidspunkt. Men foreløbig ser han positivt på en næsten optimal vækstsæson for afgrøderne.
- Der er ikke nogen reelle problemer i afgrøderne, og vi fik lidt nedbør i ny og næ. Nu venter vi bare på, at varmen skal fylde kernerne, siger Ole Hansen og pointerer, at planteavlerne i hans område nok spekulerer mere på sukkerroedyrkningens fremtid end frø- og kornafgrøderne.
- Sukkerordningens fremtid fylder rigtig meget hernede lige nu. En af de vigtigste ting bliver naturligvis, hvordan Danisco reagerer på situationen. Der kan både ske det, at der bliver dyrket flere roer, og der kan ske det modsatte.
- Frømarkerne ser rigtig fornuftige ud. Men man skal som bekendt ikke høste frøet med øjnene, og da slet ikke for tidligt, lyder det Ole Hansen.
Inden driftslederne på bedrifterne med de tidlige rajgræstyper i markplanen tager for langt bort på ferie, minder den erfarne planteavlskonsulent dog om, at netop dén frøart ofte skal høstes i starten af juli.
Med hensyn til usikkerheden på den fremtidige sukkerroedyrkning på Lolland-Falster, venter Ole Hansen ikke en voldsom udbygning af frødyrkningen som kompensation på et eventuelt fald i roearealet.
- Landmændene hernede er allerede godt med, når det gælder frødyrkning. Specielt er området meget velegnet til engrapgræs, og rødsvingelarealerne fylder også godt i vores område.
- Der er dog mit indtryk, at der allerede er sket en udvidelse af frøarealerne gennem de seneste år, forklarer han.
Til nuancerne hører, at der på Vest- og Nordlolland kom tilpas med regn, mens lidt mindre nedbør gav lidt vanskeligheder med fremspiringen af vårafgrøderne på Østfalster og Møn.
- Her ser vi nogle uens bygmarker. Det er måske ikke så synligt nu, men vil vise sig senere, spår Ole Hansen.
- En særlig problemstilling var problemerne med at få flydende ammoniak til tiden. For en del betød det jo, at man i stedet måtte sprede gødningen ud efterfølgende, og det betyder altså noget.
- De problemer, vi havde med flydende ammoniak, håber vi virkelig, DLG får løst til næste år, fastslår planteavlskonsulenten.
Generelt står byggen dog pænt og kraftigt i området. Lidt for kraftigt nogle steder, vurderer Ole Hansen.
- Derfor gælder det nu om at holde byggen oprejst frem til høst, påpeger han.
Da Ole Hansen i foråret foretog en del plantetællinger i hvedemarker, kunne han registrere en del tynde marker.
- I nogle marker må jeg sige, at vi var på et minimum i forhold til det plantetal, vi ønsker. Det er dog svært at dømme, hvor meget betydning det vil få på udbyttet. Vi ved jo, at en tynd hvedemark godt kan vise sig at give et pænt udbytte alligevel, så her må vi kun afvente høstresultatet.
- Og så har det naturligvis fået indflydelse, at vi har måttet trække 10 kilo N i gødningsmængden i hvedemarkerne, konstaterer planteavlskonsulenten.







































