Øget iltsvind trods landbrugsindsats

(LANDBRUG SYD) Varmere vand er mere iltfattigt med flere alger og endnu mere iltsvind. Vejle Amt påpeger en sammenhæng mellem øget tendens til algevækst og iltsvind som følge markant højere vandtemperatur i søer og fjorde i amtet.

Nu er det ganske vist. Vejle Amt har konstateret, at vandtemperaturen stiger og stiger som følge af det varmere vejr – og mulige klimaskifte.

Hermed har Vejle Amt også afdækket en årsag til øget iltsvind, skønt landbruget har haft held til at begrænse udledning af næringsstoffer fra marker og dræn til søer, vandløb og fjorde.

Den højere vand-temperatur sætter simpelthen fut i algerne, selv om vandet angiveligt er beriget med mindre fosfor og kvælstof.

Siden begyndelsen af firserne er vandtemperaturen således steget med godt og vel to (2) grader Celcius i både fjorde og søer – I Horsens Fjord fra 14,8 – 16,9 grader C..

Biolog Simon Marsbøll, Vejle Amt, fik den idé at søge i gamle data for at finde ud af, om amtet allerede med eksisterende data kunne dokumentere mistanken om stigende vandtemperatur i søer og fjorde.

Sommermålingerne mellem 1. maj til 1. oktober viste en statistisk signifikant stigning, påpeger Simon Marsbøll.

I sø- og havvand stiger temperaturen gennemsnitligt mellem 0,1-0,2 grader hver sommer i forhold til året før. De stigende temperaturer er målt over knapt 20 år.

- For søvand har vi flest målinger fra de seneste 10 år. I øjeblikket stiger vandtemperaturen gennemsnitligt 0,23 grader Celcius årligt. Jeg synes det er direkte skræmmende, siger Simon Marsbøll, som dog ikke tror, at stigningen vil fortsætte i det uendelige - så søerne koger over.

Til gengæld har vandtemperaturen stor betydning for det biologiske liv og omsætning i både søer og fjorde. Varmere vand betyder større algevækst og hurtigere nedbrydning.

Samtidigt påpeger biologen, at varmt vand indeholder mindre ilt end koldt vand. Derfor indebærer det stadigt varmere fjord- og søvand, at der ganske enkelt er mindre ilt til rådighed. 17 grader varmt vand indeholder således normalt 4-5 procent mindre ilt end 15 grader varmt vand.

Samtidigt med temperaturstigningen har biologerne i Vejle Amt konstateret, at den kritiske grænse for iltindhold på cirka to milligram pr. liter i bundvandet flyttes op ad mod overfladen år for år.

Denne stigning forløber parallelt med, at vandet bliver varmere. Tidligere lå to-milligram skillelinjen typisk i 4-6 meters dybde, men den bevæger sig mod overfladen med en hastighed på 10 centimeter årligt.

I dag er niveauet for fiskedød eller -flugt altså hævet med et par meter mod overfladen i Vejle Amt:

- Det betyder alt i alt en mindre mængde vand at boltre sig i for fiskene. Og samtidigt øges det bundareal, som rammes af iltsvind, fastslår Simon Marsbøll.

For afslutningsvist at slå en mere positiv tone an, henviser Simon Marsbøll til sydligere himmelstrøg, hvor søer og fiskevand overlever trods varmere vand. Men inden balancen på vore breddegrader er genoprettet, kan der sagtens gå rigtigt lang tid – måske 100-150 år, mener han.

DMU oplyser, at vandet i Kattegat gennemsnitligt kun er blevet cirka én grad varmere siden begyndelsen af firserne. I havvandet er det dog først og fremmest vintertemperaturen, som er steget.

Læs også