Enige om at være uenige
(LANDBRUG SYD) Brætspil skabte debat.
I spillet stilles deltagerne overfor en række udsagn. Gruppen skal herefter forhandle om, hvilken løsning, der skal vælges? Opnår gruppen enighed, tildeles den point - der både kan være plus og minus. Opnår gruppen ikke enighed, får den ingen point.
Men det er debatten, der tæller. Aftenens spilleder, Johan Schmidt, sluttede af med at sige:
- Hvis der er noget, I er enige om - så er det, at I er uenige! Der er ikke givet mange enighedspoint. Men det er heller ikke afgørende at få mange point - debatten er det vigtigste.
På hold fire var der utroligt mange stædige bæster. Holdet kunne aldrig blive enige om et svar. Men som sagt: Det er debatten, der tæller.
Aftenens forløb viste klart, at alle gik ind i spillet med åben sind og stor debatlyst. Der var ikke plads til, at man kunne sidde passivt hen.
Under spillet faldt der mange bemærkninger skiftevis afløst af latterbrøl og dybe suk. En række bemærkninger fra afviklingen:
- En sekser - du må slå igen! Og han hoppede på den! - Jeg giver mig (og det var godt! For med det enige svar i gruppen fik holdet +1000 point i stedet for ÷1.000 point)- Hvad er den Europæiske andelsstatut? - Et frivilligt regelgrundlag for andelsselskaber i flere lande? - var blot nogle af de kontante bemærkninger, der lød.
Men der var også bemærkninger af mere komisk og kryptisk art:
- Faren ved en grillaften for naboerne er, at de drikker sig fulde - og så går det helt galt (om en svineproducent med udvidelsestanker og forholdet til naboerne). - Sælge under dansk mærke, men polsk produceret, holder ikke i længden. - Så er det de forkerte folk, der sidder i bestyrelsen.