Kvier på pension giver plads til en million

Der er ved at brede sig en stigende interesse for udlicitering af kvier. Det er overvejende de større kvægbrug som er trendsættere på dette nye marked.

Strukturudviklingen er gået stærkt det seneste årti og er nærmest accelereret her på det sidste. De to afholdte kvotebørser i indeværende år har medført en yderligere reduktion på 15 procent i antal mælkeproduktionsejendomme.

Danmark er nu nede på 6.300 kvægbedrifter med en landekvoten på 4.455 mio. kg. Med den udvikling vil der være behov for yderligere tilpasning, effektivisering og ikke mindst øget arealkrav.

Endvidere er en del mælkeproducenter blevet mere bevidst om fordelen ved at specialisere sig og derved udnytte de begrænsede faktorer, bl.a. dyreenheder pr. ha, mest muligt.

De store kvægbrugere har i forhold til mindre kvægbrugere alt andet lige vanskeligere ved at udvide med flere dyreenheder, fordi de allerede har nået grænsen. De er derfor nødsaget til at finde andre måde at udvikle deres produktion.

Kvie-dyreenhederne bliver derfor skiftet ud med ko-dyreenheder.

Med de efterhånden store kvægejendomme vil det være nemmere at finde »kvieproducenter« til at passe kvierne, idet der kan stilles med så mange kvier, at det giver en rimelig indtjening.

Udlicitering af kvier bør ske til en kvie-opdrætter som kun modtager kvier fra 1. besætning. Udliciteringsperioden sker typisk når kalven er 2-3 måneder og frem til den som kælvekvie er ca. 2 måneder fra kælvning.

Afhængig af aftalen stiller kvieproducenten som regel med det nødvendige areal, grovfoderproduktion, arbejde, vedligehold, afskrivning og forrentning af stald. Mælkeproducenten afholder omkostninger til spædkalv, andre foderomkostninger, avls-, dyrlæge- og diverse husdyromkostninger.

Uanset hvilken model der anvendes, er det meget vigtigt få lavet en skriftlig kontrakt på aftalen, der tager individuelle hensyn ud fra såvel mælke- som kvieproducentens ønsker og muligheder.

Det betyder meget at begge parter får noget ud af det, ellers holder aftaler ikke. Begge parter skal se fordelen ved at specialisere sig.

Det mest afgørende er at finde en god samarbejdspartner. Afstanden betyder mindre, for når først kvierne er på lastbilen, vil en halv time mere eller mindre transport ikke være afgørende.

Rationaliseringsgevinst.Varig græs kan udnyttes hos kvieproducenten. Mulighed for specialisering – dygtiggørelse. Bedre tilpasning af arbejdsressourcer. Mindre arbejdskrævende produktion. Flere malkekøer på samme areal. Udlicitering et stærkt alternativ til at bygge stald. Kan anvende bygninger kasseret til mælkeproduktion.

Ulemper er: Den ene part forsøger at opnå størst mulig gevinst på bekostning af den anden. Sårbarhed over for aftalens opsigelse. Uenighed om aftalen kan ødelægge et godt venskab - gælder specielt mellem naboer og gamle venner.

Idet der er tale om et nyt marked er det fra starten afgørende, at der bliver lavet nogle gode aftaler således at konceptet vinder indpas. Man skal finde en rigtig god samarbejdspartner, som man har tillid til. Så lykkes det

For at parterne får mulighed for at finde hinanden, vil vi på LandboSyd gerne være med til at formidle kontakten og samtidig være mælke- og kvieproducent behjælpelig med at udfærdige en kontrakt udfra den ønskede model.

Skulle der være spørgsmål til udlicitering af kvier, er man meget velkommen til at kontakte kvægbrugskontorerne på LHN og LandboSyd.