Plantedirektoratet har nu godkendt det nye system, som Landsudvalget for Svin og Danmarks Jordbrugsforskning har udviklet til at vurdere energien i svinefoder.
1. april 2004 bliver et nyt system til deklaration af energi i svinefoder officielt taget i brug. Latituden (tolerancetærsklen) ved Plantedirektoratets kontrol bliver fortsat fire foderenheder.
Systemet er mere præcist end det hidtil benyttede, og betyder derfor en mere effektiv udnyttelse af foderet. Samtidig betyder den nye vurdering et fald i kvælstofudledningen.
Det officielle skift af vurderingssystem blev anbefalet af Plantedirektoratets foderstofudvalg 23. oktober. Skiftet er kronen på værket for et langt udviklingsprojekt, hvor Landsudvalget for Svin og Danmarks Jordbrugsforskning har arbejdet sammen om at udvikle et nyt energivurderingssystem.
Perioden fra 1. januar til 1.april 2004 bliver en overgangsperiode, hvor det er frivilligt om svinefoders indhold af foderenheder bliver deklareret efter det gamle eller det nye system.
I praksis har det vist sig, at det nye vurderingssystem automatisk betyder et lavere indhold af protein i foderet, fordi energiværdien af protein er sænket i forhold til korn. Den lavere proteinmængde er erstattet af flere frie aminosyrer.
Det betyder en mindre udskillelse af kvælstof og dermed et fald i landbrugets kvælstofudledning.
Landskonsulent Per Tybirk, Landsudvalget for Svin er en af ophavsmændene bag det nye system, der både er en gevinst for landmanden og for miljøet.
- Det er svært at sætte tal på, hvor meget kvælstofudledningen vil falde, men det bliver uden tvivl noget, der kan måles i miljøpåvirkningen, siger landskonsulent Per Tybirk.
Det nye system er banebrydende i international målestok, blandt andet fordi det som det første er baseret på den såkaldte fysiologiske energiværdi, som er den energi, grisen faktisk kan udnytte i foderet. Samtidig er det danske system det eneste, hvor energiværdien kan kontrolleres ved in vitro analyser, der bestemmer foderets fordøjelighed i hvert af grisens tarmafsnit.
Det nye system opererer med to slags foderenheder. Et til slagtesvin og diegivende søer (FEsv) og et til drægtige søer (FEdr), hvor det sidste tager hensyn til en bedre udnyttelse af fiberrige fodermidler hos søer, der fodres tæt på behovet for vedligehold.
Med det nye system kan landmanden nu være sikker på, at den billigste foderenhed er lig med den billigste tilvækst.
- Systemet betyder, at miljø og effektivitet kan gå hånd i hånd, hvilket må siges at være noget af en landvinding, lyder det fra landskonsulent Per Tybirk.