Vinterafgrøderne har det bedst på Overgaard

En liter Roundup til behandling af 28 hektar burde vel egentlig kunne formilde selv den mest forskræmte miljøminister.

En mulig nedsivning til grundvandet bliver også svær at forestille sig, når bekæmpelsesmidlet kun afsættes på de planter, der skal bekæmpes. Der er hverken vildfaren sprøjtetåge over kær og enge eller så meget som en eneste dråbe, der når at falde på jorden.

- Til en hel arbejdsdag hælder jeg én liter Roundup og én liter vand i sprøjtetanken, forklarer landbrugselev Jesper Nielsen, der med en fart af tre kilometer i timen bekæmper spildkorn, blød hejre, gold hejre og andet højtvoksende ukrudt i frømarken på Overgaard Gods.

Ukrudtsbekæmpelsen sker med den 12 meter brede weed wiper. Der er tale om et redskab, der med en gennemfugtet væge afsætter den smule Roundup på de uønskede planter, der er vokset ovenud af frøafgrøden. Bekæmpelsen i en voksende afgrøde kan dermed kun lykkes, når der er en højdeforskel på de uønskede planter og selve afgrøden.

- Vi mangler bekæmpelsesmidlet Monitor, som tyskerne allerede har mulighed for at anvende, siger han.

- Vinteren var lidt hård ved nogle af frømarkerne på Overgaard. Værst er det dog gået ud over vårbyggen på arealerne med klægsand. Vi var uheldige helt lokalt at få meget store regnmængder på kort tid i foråret, og det druknede afgrøden helt nogle steder, forklarer Stig Andersson.

- Efterfølgende har vi sået strandsvingel direkte i vårbygmarken, og det ser ud til at komme fint. Men visse steder bliver der desværre ikke meget vårbyg at komme efter med mejetærskeren, ærgrer han sig.

- Selv vinterrapsen, hvor næsten alt grønt over jordens overflade forsvandt gennem vinteren, fordi det tjente som føde for tusinder af svaner, tegner nu til at blive en rigtig pæn afgrøde.

Også vinterhvede, vinterbyg og vinterrug ser lovende ud på nuværende tidspunkt. Og især tager markerne med triticale sig imponerende ud med sine store og potente aks.

- Triticale har vist sig som en meget velegnet afgrøde på de inddæmmede arealer. Vi høster 80 hektokilo i gennemsnit og betragter det som en dyrkningssikker afgrøde herude. Derfor har vi også på det seneste haft et stadigt stigende areal med afgrøden, der som den største afgrøde på godset beslaglægger 218 hektar i afgrødeplanen, fortæller Stig Andersson.

- Det værste er nu ved at være overstået, og vi er snart færdige med de sidste svampesprøjtninger, siger han og tilføjer:

- Nu håber vi blot, at vi slipper for den såkaldte chokoladebladplet i hestebønnerne. Det er den eneste svampesygdom, der rigtigt kan true afgrøden.