Arla: Alt skal kunne dokumenteres

(Effektivt Landbrug) Arla Foods’ ønske om at iværksætte kvalitetsprogrammet Arlagården skal ses på baggrund af en stigende bekymring blandt kunder og forbrugere for blandt andet fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

En gennemlæsning af det foreliggende oplæg om Arla Foods’ ambitiøse kvalitetsprogram, Arlagården, giver en klar fornemmelse af, at det store dansk/svenske mejeriselskab nu vil gøre en ekstra kraftanstrengelse for at skabe tillid i forhold til kunder og forbrugere.

Der skal ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved mejeriprodukternes kvalitet og forsvarligheden at den måde, produktionen foregår på ude hos mælkeproducenterne. Og alt skal kunne dokumenteres.

Ønsket om at iværksætte kvalitetsprogrammet skal, ifølge Arla Foods, ses på baggrund af, at selskabets kunder, de store butikskæder for dagligvarer, har skærpet deres opmærksomhed omkring udviklingen i forbrugernes holdninger og ønsker.

Fra mejeriselskabets side mærker man specielt en markant stigende bekymring for faktorer som fødevaresikkerhed, sporbarhed og dyrevelfærd.

Det føjes til, at kvalitetsprogrammet også skal medvirke til at skabe lige vilkår for danske og svenske andelshavere.

Den overordnede kvalitetspolitik, der ligger bag programoplægget, kan sammenfattes i fire hovedpunkter, nemlig mælkens sammensætning, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøhensyn.

Med hensyn til mælkens sammensætning skal den have en naturlig sammensætning af fedt, protein, mineraler og andre vigtige bestanddele.

Fødevaresikkerheden vil blive tilgodeset ved blandt andet at forhindre, at mælken indeholder uønskede stoffer. Desuden skal der være en god hygiejne for at undgå risiko for smitte.

Dyrevelfærden vil blive søgt sikret ved, som det hedder, »at tilgodese dyrenes grundlæggende fysiologiske og adfærdsmæssige behov, så deres sundhed og velvære fremmes«.

Det endelige forslag til kvalitetsprogrammet med dets konkrete retningslinier for det daglige arbejde ude på bedrifterne skal finpudses i maj/juni og behandles endeligt af repræsentantskabet i juni, så det kan træde i kraft til oktober.

Blandt den lange række af konkrete forslag, der er indeholdt i det foreliggende oplæg, er, at Arla Foods skal kunne kræve, at kalve kun må sælges til bedrifter med en produktionsform, der er godkendt i Danmark og Sverige.

Et andet går ud på, at Arla Foods skal kunne kræve, at hormonel brunstsynkronisering ikke anvendes på lakterende dyr, og kun på kvier i særlige tilfælde.

I tilfælde af alvorlige mangler hos en mælkeproducent, skal der i samråd mellem denne og Arla Foods fastsættes en tidsfrist for, hvornår manglerne skal være afhjulpet. Sker det ikke, kan der blive tale om sanktioner overfor mælkeproducenten.

Læs også