(Effektivt Landbrug): Et kontolforsøg af en ny tysk DNA-test for BSE på levende kvæg tyder på, at BSE-smitten i ramte besætninger er begrænset til fødselskohorten.
En ny eksperimentel DNA-test, der skal påvise, om et dyr har været udsat for BSE smitte, gav ikke noget udslag uden for smittede kvægs fødsels- og foderkohorte. Testen udnytter, at kvæg, der har været udsat for BSE-smitte, får karakteristiske forandringer på molekylærniveau i blodserumet.
Dyrlæge Henrik Kreiner fra Fødevaredirektoratets zoonosekontor henviste - under et interview til en artikel i Effektivt Landbrug i uge fem - til det tyske forsøg, og sagde under interviewet, at undersøgelsen peger på
»øget hyppighed af BSE hos dyr, der har stået i samme besætning som et dyr med kogalskab.«
En udtalelse han gerne vil præcisere.
- Det skal ikke forstås som smitte fra dyr til dyr i klassisk forstand, men alene, at der er øget hyppighed af BSE-smittede dyr for eksempel som følge af, at dyrene har været udsat for det samme foder.
Fødevareministeren har indtil videre ikke ladet sig påvirke af, at Holland pr. 1. marts ikke længere udbetaler erstatning for nedslagning af dyr uden for et smittet kvægs fødselskohorte.
En gennemgang af tallene fra afdelingen for molekylærbiologi hos nyttedyr på Göttingen Universitet afslører imidlertid, at det udelukkende var dyr inden for fødsels- og foderkohorten, der viste tegn på BSE med den nye test og med sædvanlige laboratorieforsøg efter obduktionen.
DNA-testen, der er udviklet af professor dr. Bertram Brenig i samarbejde med det amerikanske firma Chronix Biomedical i San Francisco, udnytter, at kvæg, der har været udsat BSE-smitte, får karakteristiske forandringer på molekylærniveau i blodserumet.
På fem dyr, der havde BSE i udbrud, var professor Brenigs DNA-test positiv i alle tilfælde. På 12 dyr fra fødsels- og foderkohorten var DNA-testen af de udtagne blodprøver positiv i 30 procent af tilfældene, mens 17 af 18 dyr uden for fødsels- og foderkohorten ikke gav noget udslag. Det sidste dyr viste sig oprindeligt at stamme fra en anden besætning med BSE, men det er ikke oplyst om dyret var indenfor eller udenfor fødselskohorten i den oprindelige besætning.
- Tværtimod kan de betragtes som et supplement til mange andre undersøgelser, som viser, at nedslagning af dyr uden for fødselskohorden ingen virkning har for bekæmpelsen af BSE, tilføjer Lars Gjøl Christensen.
Foreholdt detaljerne i forsøget, siger Henrik Kreiner:
- Som der ganske rigtigt står i artiklen i Effektivt Landbrug, er der er tale om nye, meget foreløbige undersøgelser. Det er svært at finde tidlige stadier af BSE under undersøgelser i laboratoriet efter obduktionen, og grundlaget for at vurdere, om DNA-testen giver falske positive eller falske negative resultater, er endnu for spinkelt.
Viser DNA-testen sig sikker efter omfattende kontrolforsøg, kan det påvirke Fødevaredirektoratets anbefaling til ministeren, men først da.
- Når vi får ny viden og et brugbart redskab, tager vi stilling til det, forklarer Henrik Kreiner.
Professor Lars Gjøl Christensen ser gerne, at det i Danmark som i Göttingen bliver muligt som minimum at lade nogle dyr fra en smittet besætning leve længe nok til, at forskere kan følge dyrene frem til det tidspunkt, hvor de under normale omstændigheder vil blive sendt til slagtning.
Chronix Biomedical forventer at sende DNA-test på markedet i løbet af i år til en stykpris på omkring 150 kroner. En fordel ved testen er, at blodprøven kan udtages og behandles uden sikkerhedsrisiko for dyrlæger og laboranter, da blodet i sig selv ikke indeholder BSE-smitstof.