Kælvningerne går af sig selv

Henny og Peder Laustsen deltog forrige fredag i SDM - Dansk Holsteins årsmøde på Sjælland. Han som formand for den store raceforening.

Den morgen i sidste uge, som var planlagt til samtalen med Effektivt Landbrug, gik for Henny og Peder Laustsen, Sønderfenner, hen og blev en af de lidt mere hektiske af slagsen, hvor et par ting går anderledes end forventet og bryder den daglige rytme.

En kælvning trækker ud, formentlig fordi der er tale om en stor kalv. Samtidig er et par montører kommet for at skifte nogle af de slanger ud, som anvendes til at pumpe propylenglykol ind til køerne i malkerobotterne.

- Systemet fungerer ellers udmærket, men problemet er nok, at som vi har fået det indrettet, er der temmelig langt fra beholderen og pumpen og ind til robotterne, så trykket var blevet større, end slangerne kunne holde til, forklarer Peder efter den lidt forsinkede morgenkaffe.

Med hensyn til den igangværende kælvning føjer han til, at langt de fleste kælvninger i dag går helt af sig selv, uanset om der er tale om køer eller kvier.

Den 27. september var han og Henny til årsmøde i SDM - Dansk Holstein, hvor der var 700 deltagere inklusive ægtefæller. Årsmødet blev for første gang holdt på Sjælland, nemlig i Hårlevhallen på Stevns, selvom arrangementet i princippet altid har gået på skift imellem de 13 lokale SDM avlsforeninger. SDM - Dansk

Holstein har i øvrigt relativt styrket sin position på de østlige øer indenfor de seneste 15 år.

Som formand for foreningen på landsplan aflagde Peder beretning. Den blev blandt andet brugt til at forklare strukturen i den kommende landsdækkende kvægavlsforening, som SDM-folkene bakker fuldt op omkring.

- Den almindelige vurdering er, at denne udvikling først stopper, når vi er helt nede på 4.000 mælkeproducenter med omkring 125 køer i gennemsnit. Indenfor det seneste år er den gennemsnitlige besætningsstørrelse vokset fra 75 til nu 80 køer, fortæller Peder.

- Et andet emne, som blev diskuteret på årsmødet, var Danmarks håndtering af BSE-problematikken. Selvom mange efterhånden godt kan se, at det er at overreagere at nedslagte hele besætninger, fortsætter man med det, blandt andet for fortsat at kunne afsætte mejeriprodukter til Saudi Arabien, selvom der intet sagligt belæg er for det.

- Af hensyn til inkubationstiden ville det være tilstrækkeligt at nedslagte en årgang på hver side af det eller de ramte dyr, sådan som man gør i adskillige andre landet, forklarer han.

Effektivt Landbrug følger året ud udviklingen på fem udvalgte, effektive bedrifter indenfor svineproduktion, planteavl, mælkeproduktion, fjerkræbrug og maskinstationsdrift.

I denne uge har vi igen besøgt Peder og Henny Laustsens kvægbrug på »Sønderfenner« ved Ribe.

Produktionsgrundlaget er p.t. godt 100 SDM malkekøer i en ny sengebåsestald, der blev taget i brug i december sidste år. Hertil kommer hundyropdræt og opdræt af slagtekalve.

Markbruget omfatter cirka 180 hektar.

Majsen hos Peder Laustsen, Sønderfenner, gav som forventet rigtigt godt - måske er der tale om rekordudbytte.

Det er vanskeligt at gøre udbyttet nøjagtigt op, da den blev lagt ind i en silo oven på byg/ærtehelsæden, som derfor er blevet trykket noget sammen, men uvist helt præcist hvor meget.

For det andet foreligger der endnu ingen analyseresultater. Men for første gang i de år, hvor Peder har dyrket majs, havde mange af planterne sat to fuldt udviklede kobler.

- Et par dage efter, at majsen var lagt ind ovenpå byg/ærtehelsæden, begyndte vi at fodre med ensilagen. Det har vi gjort i flere år, uden problemer, fortæller han.

Fuldfoderblandingen indeholder 11 foderenheder af den blandede byg/ærte- og majsensilage. Hertil kommer én foderenhed i grøntpiller, én i roepiller, 0,5 i lucernehø, 1,5 i en miksblanding bestående af soyaskrå og majsgluten tilsat salt og kridt plus endelig i gennemsnit seks foderenheder i kraftfoder, der tildeles i malkerobotterne.

I alt et gennemsnit på omkring 21 foderenheder pr. ko dagligt. De højestydende er helt oppe på 24 foderenheder, da kraftfodermængden i robotterne varierer imellem to og ni foderenheder - alt efter den aktuelle ydelse.

Opdrættet vil blive fodret med den samme ensilage, så der ikke skal tages af mere end én stak ad gangen. Grønpillerne, der er af en ekstra god kvalitet, bidrager blandt andet med fordøjelige cellevægge - på samme måde som roepillerne, der også har et indhold af stivelse og, ifølge Peder, er gode at afbalancere foderrationen med.

- Grunden til, at vi nu fodrer med lucernehø, er, at det ikke lykkedes os at få fremstillet noget enghø i år, som vi plejer. Til gengæld har lucernehøet et højt strukturindhold. Den ene foderenhed i grøntpiller giver vi i stedet for at ensilere det sidste slæt græs om efteråret, som vi i stedet leverer til en tørrestation.

Selvom kornet nu er nede i 60-65 øre pr. foderenhed, har vi ikke korn med i foderrationen, da jeg er bange for, at det ville give for meget stivelse i den samlede ration. Den ser da også ud til at være i god balance, da vi har en foderudnyttelse på 87 procent.

I denne tid kommer der i gennemsnit en kalv hver anden dag, og de lader til at være sunde og stærke. I løbet af kort tid regner jeg med, at vi kommer op på cirka 115 køer, der malker. Jeg køber nok også et par kvier udefra, for jeg har regnet ud, at vi skal op på cirka 3.500 kilo mælk om dagen frem til april for at udnytte kvoten fuldt ud. Lige nu ligger vi på 3.000 kilo om dagen med 3,90 procent fedt og 3,35 i protein, forklarer Peder Laustsen.

På gården har man ikke været under 32 kilo mælk i gennemsnit af de køer, der malker, indenfor det sidste halve år, så ydelsen er tydeligvis på vej op - både hos de unge og lidt ældre køer.

- De to malkerobotter har rigelig kapacitet til flere køer, da vi kan se, at de tilsammen står ledige 12,5 timer i døgnet, tilføjer Peder.

Læs også