Selv en grundig gennemgang af regeringens forslag til finansloven for 2003 efterlader desværre et hovedindtryk af en regering, der lover et og gør noget helt andet.

Det beklager Dansk Familielandbrugs formand, Peder Thomsen:

- De ordninger indenfor landbruget, der har et socialt sigte, foreslås beskåret med næsten 20 procent. Her tænker jeg specielt på afløsningsordningen ved sygdom, der ellers netop sidste år blev bragt en smule mere på linie med behovet. Samtidig skal der åbenbart også skæres 20 procent i bidraget til den del af landbrugets konsulenttjeneste, der skal hjælpe landmændene med at gennemføre de ordninger som samfundet ønsker indført omkring natur, miljø med videre.

-Til gengæld viftes vi om næsen med regelforenklinger. Fra Familielandbruget har vi længe efterlyst regelforenklinger, der virkelig ville lette tilværelsen for landmanden og hans familie.

- Men jeg har meget svært ved at se sådanne regelforenklinger i oplægget til finanslov, som det ligger nu. Der er hovedsagelig tale om, at flytte arbejdet fra statsinstitutioner - så der kan skæres i medarbejderstaben dér - og ud til brugerne, ligesom flere af de nævn og råd, der skal nedlægges, ikke vil give reelle besparelser.

- Det kan være sundt nok at spare. Jeg har derfor svært ved at kritisere afviklingen af ordninger, som tilskuddet til nybyggeri efter forbedringsordningen, også selvom der er medfinansiering fra EU. Med den lave rente vi har nu, kan vi godt undvære en sådan ordning, der medvirker til at presse strukturudviklingen i erhvervet yderligere i vejret. Men mange af de øvrige besparelser - på blandt andet forskningen - peger ikke just fremad.

Peder Thomsen konstaterer, at finanslovsforslaget, også på grund af stigende udgifter til jordskatter, samlet set vil koste landbrugserhvervet henved 500 millioner kroner.