Hed fusionsdebat i familielandbruget

Meningerne var delte, da Fyns Familielandbrug onsdag aften afholdt medlemsmøde med debat om forslaget til en fusion mellem familielandbruget og landboforeningerne.

Bølgerne gik til tider højt, og meningerne brødes livligt, da Fyns Familielandbrug onsdag aften afholdt medlemsmøde i Landbogården på Rugårdsvej i Odense.

Næsten 80 medlemmer i alle aldre havde efterkommet opfordringen til at møde op og debattere forslaget om en fusion mellem Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne. Og mange tog ordet med indlæg både for og imod den foreslåede fusion.

Der blev ikke draget nogen konklusion eller truffet nogen beslutning på mødet, ligesom der heller ikke fremstod nogle klart afgrænsede grupperinger henholdsvis for eller imod. Alligevel må stemningen tolkes derhen, at især de yngre og aktive blandt de fremmødte fortrinsvis var positivt stemt over for en fusion, mens den mere modne del af forsamlingen gennemgående gav udtryk for betydeligt større skepsis – eller direkte modstand imod forslaget.

- Jeg går ind for at bevare Dansk Familielandbrug, fastslog Gunnar Schmidt. Kina-aftalens tilblivelse var fuldstændig amatøragtig og utilfredsstillende. Det er en 100-årig forening, vi har. Derfor kan man ikke bare lige få en lys ide og ændre det hele. Og i øvrigt passer det ikke, at der var givet grønt lys fra bestyrelsen.

- Jeg mener ikke, man kan fusionere holdninger. Hvis vi siger ja til dette forslag, sælger vi et arvesølv, som er samlet sammen gennem 100 år. Og vi forærer 50 millioner kroner væk, som vi ikke får noget for. Og vigtigst: Vi forærer vort talerør væk. Vort blad, Landbrugsmagasinet, vil forsvinde ud i den blå luft. Desuden tror jeg ikke, at seks mand i en bestyrelse på 24 vil få noget at skulle have sagt.

- Det er noget af vores idegrundlag, der smuldrer. Hvis vi går ind i dette, sælger vi os til stordriften. Jeg tror ikke, vi kan bevare den kultur og de principper, vi har, ved at gå ind i en fusion. Vi har så meget styrke, at vi godt kan videreføre vores organisation, hvis medlemmerne er aktive, pointerede Gunnar Schmidt.

- Fusionen berører ikke regionerne direkte, påpegede Steenholdt. Men vi har mistet 4000 medlemmer de sidste 10 år. De er forsvundet ud af erhvervet. Vi kan måske bremse udviklingen, men vi kan ikke standse den.

- Budgetudkastet for fusionen opererer med en besparelse på seks millioner kroner. Heraf får Dansk Familielandbrug en direkte kontingentbesparelse på to en halv million. Fusionen sikrer også, at kontingentet ikke løber løbsk. Der skal ikke komme stigninger de første to år.

- Vi kan sagtens køre videre med 6000 medlemmer, vurderede Sven-Aage Steenholdt. Men er medlemmerne villige til at betale? Med 6000 medlemmer vil vi mangle to millioner i kontingent. Der vil være områder, hvor vi ikke kan give høringssvar, og man kan blive nødt til at vælge andet fra. Det vil være en forringelse for medlemmerne. Vi mener i hvert fald i Vejle, at vi får en bedre konkurrenceevne og mulighed for at opdyrke et større marked, hvis vi går med i en fusion.

- Vi skal gøre noget ved det, mens vi er værdige i en fusion, og vi får en enestående chance for at få vore meninger ud til folk.

- Dem, der bestemmer i kommunalpolitik, er over 60 år. Og dem, der skal bestemme som delegerede i vores organisation, er dem over 60, mens dem, der betaler rådgivningen, er de unge, fremhævede Kaj Piilgaard, der understregede vigtigheden af at vælge de rigtige delegerede.

- De, der skal leve med beslutningerne, er ikke med til træffe dem. Dette er en politisk organisation, som må se skriften på væggen. Fremtiden er fusion.

- Jeg anbefaler fusionen – ikke af kærlighed men som et fornuftsægteskab, sagde Fyns Familielandbrugs næstformand, Ib W. Jensen, Glamsbjerg. Jeg synes ikke, vi har andre muligheder i dag. Nu har vi en styrke, så vi kan påvirke beslutningerne, men når vi har spist kapitalen og mistet flere medlemmer, hvad så? Jeg ser ikke anden fornuftig mulighed end at gå ind i dette her – og slås for det, vi mener.

- I bestyrelsen for Midt-Østfyns Familielandbrug er der 100 procent opbakning til at gå ind i fusionen, sagde Bent Erik Larsen, Palleshave. Den yngre del af medlemsskaren synes, det er den rigtige ide. Vi kan bevare vore kontorer og dygtige medarbejdere – og medlemmerne. Vi står stærkere ved at sige ja end nej.

Dan Mortensen, Nordfyn, pegede på, at hvis alle landmænd får det samme blad, vil familiebrugerne kunne præge debatten meget mere end i dag.

- Jeg tror ikke, vores rådgivning her på Fyn vil blive presset, fordi vi ikke går med. Rådgivningen er meget væsentlig i de landøkonomiske foreninger, vurderede Niels Chr. Larsen.

- Peder Thomsen har grebet dette her klodset an, bemærkede Solveig Hansen, Faaborg. Familielandbruget har haft en god politik. Vi vil gerne bevare så mange selvstændige landbrug som muligt – og med respekt for de brug, der har en god økonomi.

- Jeg har været med i mange år og har set, hvordan udviklingen går. I den tid, jeg har været medlem, er vi blevet færre og færre. Om 10 år er vi kun de halve. I dag har vi indflydelse. Om fem år er der ingen, der spørger, hvad vi vil. Vi skal sige ja til tilbuddet, uanset om det er lavet i Kina, sagde Alfred Jørgensen.

- Der bliver nok ikke mange svineproducenter tilbage, forudså Per Godske Pedersen, Refsvindinge.

- Det var en vattet bestyrelse den dag, da bestyrelsen ikke smed Peder Thomsen af, postulerede Aksel Andersen.

- Det er ikke fair at sige, at bestyrelsen var vattet, lød det vrede svar fra Niels Chr. Larsen, der er næstformand i Dansk Familielandbrug.

- Vi kan lige så godt fortsætte og så håbe på, at det går, foreslog Jørgen Pedersen.

- Hvorfor må vi medlemmer ikke være med til at afgøre dette her, spurgte Erik Hansen med henvisning til landsbestyrelsens nej til at gennemføre en urafstemning.

Asger Kristensen, Humble, afsluttede debatten med at pege på, at der er usikkerhed om, hvor meget der kan spares ved en fusion.

Læs også