Stor tilfredshed med led-belysning i svinestalde
Dansk firma får mange positive tilbagemeldinger fra kunderne til deres led-belysning til svinestalde
Sådan siger Rune Nielsen, direktør i RN Solutions, der forhandler led-belysning til blandt andet svinestalde. Og når virksomheden følger op på kundernes oplevelse med produktet, står det lysende klart, at der er stor tilfredshed.
Næsten 30 procent af kunderne synes, det er bedre end forventet, mens det for de resterende godt 70 procent lever op til forventningerne. Og på flere fronter melder svineproducenterne om højere produktivitet.
Entydigt billede
Undersøgelsen er lavet ved at sende spørgeskemaer ud til kunderne. Rune Nielsen vurderer, at omkring halvdelen vender tilbage med svar. Og blandt de svar, der kommer, er billedet ret entydigt positivt.
- Vi ringer også til nogle af de kunder, der ikke har svaret, og der får vi samme melding, siger Rune Nielsen.
International anerkendelse
I sommer vandt firmaet international hæder i kølvandet på World Pork Expo – verdensudstillingen for svineproduktion.
RN Solutions blev fremhævet, som et ud af de otte produkter på messen, der har størst potentiale for at hjælpe verdens svineproducenter til en forbedret effektivitet.








































