Nøglejob som pioner på estisk gods

NYE UDFORDRINGER: Dansk investering i estisk slot og storlandbrug giver en erfaren dansk driftsleder, Kaj Anton Petersen, nye udfordringer. Meget anderledes end danske forhold, viser det sig.

Efter et par årtiers indsats som driftsleder på flere danske godser er Kaj Anton Petersens arbejdsplads siden maj måned i det nordøstlige Estland på godset, Kalvi Môis.

Môis er det estiske ord for et slot, og dette slot er købt af en dansk møbelfabrikant, Henning Lykke Jensen, Flexa Møbler i Hornsyld, som tillige har investeret i et landbrug med godt 2.000 hektar. Firmaet ejer i den nærliggende by Viru-Nigula en møbelvirksomhed med godt 400 medarbejdere.

Indgangen til landbrugsdriften sker for Kaj Anton Petersen midt i vækstsæsonen, så der er meget at tage bestik af, når der skal skabes et overblik. Men et besøg bekræfter hurtigt, at det evner den erfarne, danske driftsleder.

- Her er der en fuldtidsansat landmåler til registrering, så vi hurtigst muligt kan få fastlagt, hvilke arealer vi retsmæssigt har råderet over, forklarer Kaj Anton Petersen og nævner, at foreløbig er de 1.700 hektar fastlagt med sikkerhed. Markeringerne er enkle med notatet på træstokke som skelpæle.

Der er blandt andet hjælp fra en tidligere borgmester, som kender området godt, og er ansat som assisterende driftsleder. Der findes ikke egentlige matrikelkort, men alt er tegnet ned. Kanalerne er streget ind, og de udgør det i praksis for drænene, og der er symboler for dynger med sten.

- Disse stendynger er i øvrigt et godt tegn på, at arealet tidligere har været dyrket, vurderer pioneren.

Til indeværende sæson er der cirka 560 hektar til høst fordelt på rug, hvede, vårbyg og havre. Til ny sæson vil raps og triticale muligvis også indgå.

- Det er med at finde ud af, hvad der kan gro med bedst mulige resultater. Rugen, jeg har overtaget, ser ikke ud til at give mere end højst 25 hkg, og det sikreste her er formodentlig vårafgrøder. Byg og havre har også et relativt stort marked. Vårbyggen bør kunne ramme 30-35 hkg, og kvaliteten af havre skulle være ret god på disse breddegrader.

Største driftsudgift er Roundup, hvor der hurtigt medgår et par tusinde liter, da det er vildtvoksende brakmarker, som er indgangen til det meste, så det er ikke gjort med tre liter pr. hektar før opdyrkningen, men også nedvisning før høst.

- Det er helt rigtigt, at når meget organisk materiale skal nedbrydes, så bliver der mange lyse pletter i kulturafgrøden, lyder det nøgternt fra driftslederen.

- Så hvis jeg havde forventet billigere omkostninger på disse områder, så har jeg oplevet det anderledes. Til forskel fra Danmark vil jeg i runde tal sige, at det er de halve udbytter, den halve salgspris, og ingen tilskud, konstaterer Kaj Anton Petersen.

Vandforsyningen i området er også særegent. Forureningen er så stor, at til sprøjten tages der vand fra naturlige kilder. Vand fra boringer lugter af petroleum, benzin og olie som stammer fra tidligere sovjet-flyvebaser, hvor der ikke har været taget miljøhensyn.

- Mandskabsstyrken er naturligvis meget større end i Danmark på grund af lave lønomkostninger plus andre forhold, og her kan jeg nævne behovet for kvæghyrden i marken. Døgnvagt er nødvendigt, så med alt overvåget eller bag lås og slå, så må jeg konstatere, at det i mere end en forstand er et nøglejob, at være driftsleder i Baltikum.

Kalvi Gods er velegnet til kvægdrift, så den skal intensiveres. Der er i alt 438 dyr med 149 malkekøer, og til nytår skulle der gerne være 100 køer mere. Ved forbedret malkeanlæg kan tiden nedsættes til det halve, og udnyttelse af andre ledige bygninger til løsdriftsstald giver mulighederne.

Effektiviseringen skal også vurderes i forhold til lønomkostningen, som ikke indbyder til overmekanisering, bemærker den danske driftsleder, der ligeså gerne ser på forbedring af produktionsydelsen.

Arealer til afgræsning og køernes grovfoderforsyning mangler ikke, men til gengæld er kvaliteten af tvivlsom karakter. Udbindingstiden er 10. maj, og det er efter Kaj Anton Petersens opfattelse vel tidlig.

- Der avles formodentlig kun 1.400-1.500 foderenheder pr. hektar mod de danske 6.000-7.000, så her skal ske noget. Jeg vil prøve at eksperimentere med helsæd og hurtigtvoksende rajgræs. Eventuelt så rug med udlæg, og tage en grønafgrøde ind i juni. For omdriften vil det også være gavnligt at have byg med udlæg og måske ærter, mener han.

- Jeg kan godt være bange for det sidste nye med de mange printplader, hvis der skulle opstå driftsproblemer i denne del af verden. Modsat erkender jeg, at når det gælder det håndværksmæssige, så er vi utrolig godt hjulpet med dygtige medarbejdere. Russerne er vældig gode til at svejse alt, men de er også gode til at drikke vodka, konstaterer Kaj Anton Petersen.

- Min klare hensigt i forhold til personalet er at få skabt fysiske rammer til personalets gavn, og hvor vi, som noget yderst vigtigt for forståelsen af arbejdet, kan have lejlighed til at sige godmorgen og farvel til hinanden, pointerer Kaj Anton Petersen.

Begrundelsen underbygges, når han nævner, at en tredjedel af lønnen er bonus for at møde til tiden. Et problem, som derfor er gjort til afskedsgrund, hvad det også er, hvis man møder beruset på arbejdspladsen, og der ikke kendes forskel på dit og mit.

Læs også