Planlæg byggeriet fremad!

Når man skal bygge stalde – og landbrugsbygninger i det hele taget – er et vigtigt at tænke fremad og planlægge med fremtidens krav for øje, siger Anne Marie Laier fra Svineavlscentret Bellinge.

- Vi har hele tiden forsøgt at planlægge fremad. Udviklingen i landbruget er gået så stærkt, at ikke engang vores vildeste fantasi har slået til. Det omgivende samfund vil egentlig gerne have, at udviklingen går i stå. Vi i landbruget skal leve som i 1950’erne, mens de selv lever i år 2001. Men kravene fra det omgivende samfund betyder, at udviklingen i virkeligheden går endnu stærkere. Det vil sige, at folk har opnået det modsatte af det, de ville.

Det siger Anne-Marie Laier, der sammen med sin mand, Erik Laier, ejer og driver Svineavlscentret Bellinge. Tidligere havde hele avlscentret til huse på Egøgaard, der ligger midt i Bellinge by sydvest for Odense, og som har været i Anne-Marie Laiers slægt siden 1696.

For en halv snes år siden købte parret Lundsgaard, der ligger ved Assensvej lidt uden for Bellinge, og i dag er hele produktionen flyttet dertil, således at stalden på Egøgaard nu kun benyttes lejlighedsvis som karantænestald.

I februar 1998 flyttedes hovedparten af besætningen til dels renoverede og dels nyopførte staldbygninger på Lundsgaard. Men den 3. juni samme år – umiddelbart efter Det fynske Dyrskue – brændte en del af udlængerne på Lundsgaard, blandt andet gårdens anlæg til kornopbevaring, udleveringsrum samt en hel del halm.

En nyopført stald brændte ikke, og det lykkedes at redde et hold avlsgrise, som var klar til at blive udleveret, over i den nye stald uden at der skete brud på de strenge veterinærforskrifter, der gælder for en avlsbesætning med den højeste sundhedsstatus, SPF-X.

- I denne første fase havde vi god gavn af bygningskontoret i Vejle. Det var en stor støtte, da vi forhandlede med forsikringsselskabet, og de så også efter, om de tilbud, vi fik ind var rimelige.

- Vi havde regnet med at have 120 søer der ude på Lundsgaard og 40 derhjemme. I alt 160 søer – eller måske godt og vel. Men vi kunne godt tænke os at søge om at få en større avlskontrakt. Det vildeste ønske gik på at udvide til 200 søer, men det ville vi ikke have jord nok til, selv om vi har en gylleaftale. Resultatet blev, at vi byggede, så vi kan have 180 søer. Samtidig har vi fået så meget ekstra plads, at vi kan tage grisene ud i de forsøgshold, som de skal gå sammen i.

- Af hensyn til smittebeskyttelse var det vigtigt at få lavet udleveringsrummet så stort, at det kunne rumme en hel bilfuld grise, understreger Anne-Marie Laier. Ligeledes var det vigtigt for os, at bygningerne blev opført i mursten, så gårdanlægget kunne se harmonisk ud.

- Resultatet blev, konstaterer Anne-Marie Laier, at vi nu har fået opført en ny bygning, hvor der er i den ene ende er en stald, som er sluttet til det hidtidige staldsystem. I den anden ende er der plads til at opbevare korn samt plads til eventuelt på et tidspunkt at installere et male- blandeanlæg til foder.

- Vi mener, vi har fået lavet et velfungerende system, som både er praktisk, og hvor der er lagt vægt på dyrevelfærd. For eksempel går de drægtige søer i store stier med ca. 30 søer i hver. Det går fint, blot vi sørger for, at vi har max. 30 procent gylte i flokken. Og der er installeret overbrusning i storstierne, hvilket søerne helt tydeligt er glade for.

- Som avlscenter er vi også nødt til at have rigelig plads til dyrene. Vi har haft veterinærerne med til at kigge på, hvad der er mest praktisk, og vi har brugt konsulenterne som sparringspartnere – men kun som det. Man kan købe gode råd, men man kan ikke fraskrive sig ansvaret. Man er nødt til at sætte sig ind i hver en linie, der er skrevet. For eksempel skal man være opmærksom på, hvordan stalden vender i forhold til verdenshjørnerne, idet det har indflydelse på den bedst mulige indretning.

Svineavlscentret Bellinge er et af landets ældste svineavlscentre. Det blev startet i 1915 af Anne-Marie Laiers morfar, Lars Knudsen. Efter hans død i 1921 blev virksomheden ført videre af hustruen, Marie Knudsen, indtil 1952, da Anne-Maries far, Nicolai Hansen, tog over. I 1973 fik Anne-Marie halvpart i gården, som hun og hendes mand, Erik Laier, overtog i 1985.

Avlsbesætningen består af Dansk Landrace, og antallet af søer ligger på 160-180.

Hver eneste gris har et »personnummer«. Alle dyr har været igennem en afprøvning, inden de kommer fra avlscentret, og kun de bedste får lov at gå videre i avlssystemet.

Landbruget omfatter i alt 80 ha, hvoraf 10 ha er forpagtet.

Læs også