NATURPLEJE: Klintholm I/S håndterer fem fynske kommuners affald - blandet og forurenet jord deponeres eller renses og meget affald genanvendes. Naturplejen er højt prioriteret i det enestående smukke område.
Affald skal enten genanvendes eller bringes tilbage til naturen. På Klintholm I/S ved Hesselager arbejder man med det hver dag. Selskabet håndterer fem fynske kommunernes affald, og det er der rigelige mængder af. Lastvogn efter lastvogn kommer fra Nyborg, Svendborg, Langeland, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn kommuner til Klintholm ved Hesselager, hvor det aflæsses, sorteres, deponeres og i vidt omfang genanvendes.
Det er dog ikke hver dag, at man ved etableringen af et nyt deponi støder på en bastant hilsen fra fortiden. Det gjorde man i sommer, hvor man fandt en 30 tons tung vandreblok af skånsk granit, der i istiden havde taget turen fra Sverige til kalkklinterne ved Hesselager.
Forleden blev stenen flyttet fra findestedet til en blivende placering ved selskabets infocenter på naboejendommen Stenagergård ved hjælp af moderne entreprenørmateriel.
Værne naturen
Gårdejer Niels Høite Hansen, Tåsinge, der er formand for Klintholm I/S, gav en hånd med ved flytningen forleden.
- Det er en meget stor fornøjelse at være med til dette stykke miljøarbejde, siger Niels Høite Hansen.
- Pladsen er anlagt i et meget smukt område, og det stiller jo det specielle krav til os at løse opgaven og samtidig passe på naturen.
- Naturområdet ved Klintholm er specielt på grund af geologien og tilstedeværelsen af klokkefrøer og planter, som trives i kalkrige omgivelser. Det skal vi naturligvis værne om, og det mener jeg er lykkedes på trods af, at naturen er stærkt påvirket af de menneskelige aktiviteter på godt og ondt.
- Efter 30 år synes der ikke at være negative effekter på naturområdet, som vi ikke kan imødegå ved miljøbeskyttende foranstaltninger, siger Niels Høite Hansen.
- Vi har gang i et forsøgsprojekt for retablering af gamle affaldsdepoter på en klimamæssigt forsvarlig måde. Vi kaldet det Biocover, og det benyttes i de tilfælde, hvor der er ringe deponigasmængder eller så vanskelige indvindingsforhold, at det ikke er økonomisk forsvarligt at udnytte deponigassen i motoranlæg, som vi kender det fra et projekt på Stige Ø, siger Niels Høite Hansen.
Produktion af brændsel
Klintholm I/S har også et projekt, der går ud på produktion af brændsel. Her udnytter man de store have- og parkaffaldsmængder som man modtager. Det drejer sig om i alt ca. 50.000 ton årligt. Det kan skilles ad, så de 30.000 tons bliver til brændsel og 20.000 tons til kompost.
Naturområdet, som Klintholm I/S ejer, er et habitat for blandt andet klokkefrøer. Habitatet skal bevares og udbygges samtidig med, at der deponeres affald. Daværende Fyns Amt udarbejdede en statusrapport for Natura 2000-områderne, der godtgjorde, at klokkefrøerne har det godt med naboskabet. Et naboskab, som Klintholm I/S i et nyt projekt ønsker at dokumentere.
Plast er et fortrinligt materiale til emballage og beskyttelse af afgrøder, men når disse funktioner ikke længere er aktuelle, så har man et affalds- og miljøproblem.
- Meget plast kan afleveres billigere til genanvendelse end til forbrænding, siger Jørgen Henrik Bjerge Jørgensen, der er direktør i Klintholm I/S i Hesselager.
- Hvis plasten er sorteret og rengjort, kan landmanden endda sælge brugt plastik til genanvendelse. For eksempel kan krympefolie fra indpakning og de store hvide bigbags fra såsæd, som er foret med en plastfoliepose, genanvendes.
Mere plast
Klintholms ordning for indsamling af plast fra landbruget viser, at mængderne vokser. I 2008 modtog man 14 tons bigbags, og til dato har man i år modtaget 24 tons, som landmanden får betalt. For det betaler Klintholm landmanden 400 kroner pr. ton. Altså nok til, at det kan betale sig at få det afleveret og genanvendt.
- Vi modtager også plastfolie, siger direktøren. I 2008 modtog vi 81 tons, men har allerede i år modtaget 144 tons. Her skal landmanden betale os 200 kroner pr. ton i miljøafgift.
Han oplyser, at plastaffaldet sendes til rengøring og forarbejdning i Vestjylland. Den tykke landbrugsfolie fra afdækning kan også afleveres til genanvendelse. Den er meget snavset og skal renses og vaskes, så den får man ikke penge for, men det er alligevel billigere at aflevere til genanvendelse end til forbrænding.
- Det er vigtigt, at de enkelte plasttyper er sorteret hver for sig, når man afleverer det; ellers er prisen en helt anden, for så skal det sorteres, inden det kan genanvendes, siger Jørgen Henrik Bjerre Jørgensen..
Når man afleverer plast til genanvendelse frem for forbrænding, lever man også op til de krav, der stilles fra ministeriet for at modtage hektarstøtte.
Kun mellem 10 og 15 procent af plast-affaldet i Danmark bliver genbrugt. Det meste plast bliver brændt. Brændværdien for plast er højere end for almindeligt blandet affald. Derfor fylder plast meget på forbrændingsanlæggene. Hver gang man flytter et kilo plast fra det affald, der bliver brændt, bliver der plads til at brænde tre-fire kilo almindeligt blandet affald.
TEKST: LEIF HANSGAARD
Klintholm I/S har modtaget 25 procent mindre affald, siden finanskrisen satte ind.
- Vi mærker også krisen, siger direktør Jørgen Henrik Bjerre Jørgensen. Vi modtager langt mindre affald nu end for et år siden. Det er både almindeligt husholdningsaffald, der bliver mindre af, og affald fra landbruget og erhvervslivet.
Der formuldes masser af have- og parkaffald på de danske deponier og genbrugspladser, som ganske gratis kan afhentes af haveejere, og som kan bidrage til en generel jordforbedring. Og der er nok af det. Gårdejer Niels Høite Hansen, Bjerreby på Tåsinge, der er formand for Klintholm I/S, ser gerne, at også landmænd benytter sig af tilbuddet om gratis kompostjord.
- Vi har tidligere haft perioder, hvor man gratis kunne afhente jord, men nu har vi gjort ordningen permanent, siger Niels Høite Hansen. Nu kan man selv hente al den jord, man vil, eller man kan bede sin vognmand tage et læs med tilbage, hvis han har haft en transport med affald til deponiet ved Klintholm.
- Der er to kategorier af kompost. Der er det almindelige have- og parkaffald, som bliver formuldet til humus og med et indhold af kulstoffer, og så er der den kompost, der består af køkkenaffald, og som skal indregnes i gårdens miljøregnskab, siger Niels Høite Hansen.
Han peger på, at komposten dels kan bruges til opfyldning af gamle mergelgrave og benyttes som vækstlag, hvor jorden er lerholdig.