Regeringens pesticidhandlingsplan, der nu har været til høring, møder hård kritik fra flere sider. De danske vandværkers forening, DANVA, hører til dem, som er mere end skeptiske overfor regeringens forslag.

- Planen er fyldt til randen med gode intentioner om at beskytte vores vandværker mod den stigende pesticidforurening af grundvandet, men smukke ord og et fromt ønske om at løse de mange problemer med information kan altså ikke stå alene, siger DANVA’s formand, Tove Bakke Laursen, som kræver konkret handling i form af restriktiv lovgivning, effektiv kontrol med reglerne og en bedre mulighed for at yde støtte til pesticidfri arealanvendelse.

I sit høringssvar peger foreningen blandt andet på behovet for en godkendelsesordning af de mange vaske- og fyldepladser, som landbruget bruger ved håndteringen af pesticiderne, og som erfaringsmæssigt kan give anledning til massiv forurening.

Endelig er foreningen uforstående overfor, at der ikke lægges mere vægt på støtte til at fremme grundvandsvenlig arealanvendelse såsom skovrejsning og omlægning til pesticidfri dyrkningsmetoder.

Derfor huer udsigten til, at den nye pesticidhandlingsplan skal gælde de næste syv år frem i tiden, heller ikke DANVA’s formand.

- Vi har det meget svært med, at regeringen først lægger op til en revision af planen i 2010. Der er desværre al mulig grund til at sende planen til jævnlige serviceeftersyn, da det jo både er dumt og dyrt at lukke vandboringer, siger en bekymret Tove Bakke Laursen, der mener, at miljøministerens bekymring for det rene grundvand og den danske vandforsyning bør være andet end hensigtserklæringer.

Under arbejdet med den nye pesticidhandlingsplan har regeringen – ligesom med de tidligere pesticidplaner - fokuseret meget på at få nedsat mængden af aktivstof og behandlingshyppigheden.

Dansk Planteværn stiller i sit høringssvar spørgsmålstegn ved, om denne strategi fortsat giver mest miljø for pengene og kalder samtidig regeringens målsætning om en behandlingshyppighed på 1,7 inden 2010 for »uhyre ambitiøs«.

Bichel-udvalget analyserede sig frem til, at det er muligt at nå en behandlingshyppighed på 1,7 uden væsentlige økonomiske tab for landbruget. Men Dansk Planteværn peger på, at det ikke har været muligt at nå det nuværende behandlingsniveau på 2,04 uden omkostninger.

- En gennemgang af landbrugets afgrøder op til høsten 2003 viser en dramatisk stigning i forekomsten af ukrudtsarter, som er vanskelige at bekæmpe, for eksempel tidsler, kvik og andet rodukrudt, noterer Dansk Planteværns direktør, Per Kristensen, og tilføjer, at dette er resultatet af en reduceret indsats i ukrudtsbekæmpelsen, for eksempel reducerede doseringer, udeladelse af behandlinger mv.

- Behandlingshyppigheden er naturligvis en politisk bekvem størrelse som moniteringsværktøj, noterer Per Kristensen i Dansk Planteværns høringssvar og fortsætter:

- Behandlingshyppigheden er en indekseret mængdeangivelse, som tillader sammenligning mellem behandlinger med forskellige standarddoseringer, men som er upåvirket af midlernes individuelle miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. Det er derfor grundlæggende fejlagtigt at betragte behandlingshyppigheden som et direkte mål for miljøbelastning.