Svineavler: Sundhedskontrollen er gammeldags

FORÆLDET: - Med de muligheder, der i dag er for at styre sundhed på besætningsniveau, mener jeg den røde sundhedskontrol i avl og opformering er for tungt og utidssvarende, lyder det fra nordjysk svineavler.

- SPF sundhedskontrollen er håbløst forældet for vi, der beskæftiger os med avl og opformeringsbesætninger. Der opereres med op mod 100 forskellige kategorier for sundhedsstatus. Til gavn for hvem?

Sådan spørger ejeren af opformeringsbesætningen Boruphedegård ved Vrå i Vendsyssel, Henrik Rubæk, og giver selv svaret:

- Det holder kontrollanterne beskæftiget, alt imens vore kunder, svineproducenterne, og med dem, svinefagdyrlægerne, har en helt anden opfattelse af sundhed.

Problemet blev rejst i forrige uge ved årsmødet i Dansk Opformering af Avlssvin (DOA) af formand Henrik Brix. På mødet kom det også frem, at der på ethvert tidspunkt året igennem er hen ved en tredjedel af opformeringsbesætningerne, der er ramt af salgsstop.

Den konstante risiko for salgsstop og den deraf følgende indtjeningsnedgang blev af flere nævnt som en af grundene til, at det er mere attraktivt at satse på almindelig produktion, som ofte kan give en bedre og mere sikker indkomst.

- Men når måske 95 producent af besætningerne i Danmark for eksempel er mycoplasma-smittede (MS) kan man spørge, om det er rimeligt, at udgangspunktet i vores sundhedsopfattelse er SPF. Også lungesygdommene Ap-6 og Ap-2 er udbredte, men det viser sig, at sundhedsstyringen på besætningsniveau gør, at produktionsresultaterne er gode alligevel.

- Det vil også være naivt at tro, vi har set den sidste »sygdom«. Tiden er som bekendt også løbet fra PRRS udviklingen i avl og opformering, siger Henrik Rubæk.

- Navnet fastlåser avl og opformering i en »SPF opfattelse«, som ikke er tidssvarende. Jeg mener, vi er for langt fra producenterne. Vi ville være bedre tjent med, at der blev sat fokus på indslusning af avlsdyr på en sundhedsmæssig mere tidssvarende og realistisk måde. Det ville skærpe interessen for avl og opformering, siger Henrik Rubæk.

- Med de muligheder, der i dag er for at styre sundhed på besætningsniveau, mener jeg, sundhedskontrollen i avl og opformering er for tung og utidssvarende, lyder det fra den nordjyske svine avler.

- Mange gode gener og penge er gennem årene gået tabt ved salgsstop, reinfektioner og saneringer Vi skal passe på, vi ikke – i sundhedens hellige navn – taber det danske avlssystem på gulvet.

- Det er mange penge at betale til denne kontrol, når det, der virkelig sikrer sundheden i vore besætninger, er samarbejde og fælles indsats med vores sædvanlige svinefagdyrlæge, som vi har besøg af 10-12 gange om året, mener Henrik Rubæk.

- Hvis vi gennem vores selvvalgte besætningsdyrlæge, som vi i forvejen samarbejder med, kunne indsende de 20 blodprøver til et centralt sted hver måned og kontrollere for langt færre ting, ville det forenkle tingene meget.

- Det er et sted, hvor vilje og parathed til hurtigere omstilling er nødvendig, hvis ikke vi skal kvæle den sidste lyst til avlsarbejde i Danmark. Kontrolbesøg og mistænkeliggørelse kan jeg godt undvære, slutter Henrik Rubæk, der endnu en gang slår fast, at man kommer længst med tillid og frivillighed.

Læs også