2002 bliver med stor sandsynlighed året, hvor fodermajsarealet overhaler de ellers så markante gule rapsmarker i det danske landbrugslandskab. Dermed er det danske majsareal fordoblet på blot tre år og når måske op på 100.000 hektar.

Efter en stille og støt vækst op gennem 90-erne tog fodermajsarealet et kvantespring fra 48.000 hektar i 1999 til 62.000 hektar i 2000. Samme stigning på op mod 30 procent kunne noteres i 2001, hvor den foreløbige opgørelse viser et fodermajsareal på 79.000 hektar.

Helt så stor forventes stigningen ikke at blive i 2002. Alligevel kan der være god grund til at hvæsse knivene på finsnitterne hos landets maskinstationer, når de til efteråret skal medvirke ved bjergningen af kvægbrugernes grovfoder.

Blandt de største sælgere af majsfrø til den kommende sæson lyder forventningerne på et areal i størrelsesordenen 95.000 til 100.000 hektar i 2002.

- Strukturudviklingen i kvægholdet går fortsat mod større besætninger, hvor man blandt andet af arbejdsmæssige grunde ønsker at arbejde med majsensilage. Roearealet er allerede på et lavt niveau og det ser ud til, at majsen fortsat vil erstatte helsæd.

- Blandt de 10 majssorter, vi har med i Landsforsøgene i år, er der hele seks nye sorter, fortæller Ole Schmidt.

- Vi forventer en fremgang i majarealet på 15 procent op til mellem 90.000 og 95.000 hektar i 2002, siger han.

Samme tendens er at spore hos salgschef Kim Bonde Petersen i Landsforeningen den lokale Andel.

- Vi gætter på et salg, der er en halv gang højere end sidste år, hvilket betyder en øgning i majsarealet på mellem 18.000 og 20.000 hektar.

- Der er dog det interessante ved markedet for majsfrø, at vi heroppe nordpå konstant skal forsynes med frø fra sydligere himmelstrøg. Frankrig er langt den største producent af majsfrø, mens det kun er muligt at producere majsudsæd i det sydlige Tyskland og ganske få steder i Holland.