Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Kampen om de danske slagtegrise er intensiveret. Siden september har Danish Crown mistet omkring 1,1 million grise, viser en analyse fra LandbrugsAvisen.

Mange er gået til rivalerne Tican og Danepork – blandt andet fordi de kan tilbyde bedre afregningspriser.

Et markant eksempel er Thomas Kjær, tidligere næstformand i Danish Crown og storproducent i Nordjylland. Han leverer nu til Tican i Thisted.

Hos Danish Crown forsøger man at bremse frafaldet med en række initiativer, herunder ekstra tillæg for flere grise, støtte til leje af stalde og garantier for dækningsbidrag.

- Vi har gang i mange samtaler lige nu med producenter, der enten er interesserede i at skifte til os eller fylde tomme stalde med slagtegrise igen, siger Søren Tinggaard, ny direktør for ejerservice i Danish Crown til mediet.

Han forventer, at udviklingen er ved at vende. Men effekten af de mange tiltag vil først være tydelig efter sommer.

BusinessSvin