Fem landbrugsvirksomheder ramt af konkurs i september
Efter nul konkurser i juli og én i august steg antallet af konkurser til fem i september måned blandt landbrugsvirksomheder. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Fem landbrugsvirksomheder gik konkurs i september. Blandt dem var en, som dyrkede grøntsager. Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Efter en stille sommer steg antallet af konkurser i gruppen Landbrug mv. i september.
Fem virksomheder gik konkurs mod én i august og ingen i juli. Det viser tal fra Danmarks Statistik, beretter LandbrugsAvisen.
To af virksomhederne beskæftigede sig med dyrkning af grøntsager, mens én dyrkede frugt og bær. Derudover blev en virksomhed med andet kvæg og bøfler samt en med avl af andre dyr ramt af konkurs.
Der var altså ikke tale om konkurser blandt mælkeproducenter, smågrise, slagtegrise eller fjerkræ, ligesom der heller ikke var virksomheder inden for dyrkning af korn, bælgfrugter og olieholdige frø, der gik konkurs i september.
Med fem konkurser tangerer september april som årets hidtil hårdeste måned. I årets første ni måneder er 25 virksomheder i gruppen Landbrug mv. gået konkurs.
På tværs af dansk erhvervsliv steg antallet af sæsonkorrigerede konkurser blandt aktive virksomheder med 4,1 procent fra august til september.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































