Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

De indsendte ansøgninger om grundbetaling giver hvert år et godt indblik i, hvilke afgrøder der fylder mest på de danske marker. Og dem er der i år cirka 30.000 af, og de er blevet opgjort her til sommer. 

Opgørelsen for 2026, der omfatter godt 2,5 mio. hektar landbrugsjord, viser, at vårbyg fortsat er Danmarks største afgrøder målt på areal, mens vinterhvede indtager andenpladsen.

To klare frontløbere

Ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning er der i år søgt grundbetaling til 506.079 hektar vårbyg, mens vinterhvede dækker 426.231 hektar. De to største afgrøder udgør altså cirka 40 procent af det danske landbrugsareal, og der er da også et lille hop ned til den næste på listen. 

Vinterraps er nemlig den tredjestørste afgrøde med et areal på 187.040 hektar.

Vårbyg er den mest såede afgrøde, og det har den været siden 2020.

Vårbyg er den mest såede afgrøde, og det har den været siden 2020.

Der er intet overraskende over de øverste pladser på listen. Alle afgrøder i top 10 var der således også sidste år, og vårbyg er på den øverste plads for syvende sæson i streg. Det har således været den mest benyttede afgrøde i Danmark siden 2019, hvor vinterhvede toppede listen. 

Ti mest benyttede afgrødekoder i Danmark i 2026: 
1    Vårbyg: 506.079 hektar
2    Vinterhvede: 426.231 hektar
3    Vinterraps: 187.040 hektar
4    Græs med kløver/lucerne (omdrift): 162.039 hektar
5    Brak, slåning: 113.171 hektar
6    Vinterhybridrug: 98.010 hektar
7    Majshelsæd:  86.389 hektar
8    Majshelsæd med græsudlæg:  85.644 hektar
9    Vinterbyg: 66.022 hektar
10    Permanent græs, normalt udbytte: 64.495 hektar

Græs i omdrift med kløver eller lucerne – hvor bælgplanter udgør under 50 procent – er den fjerdestørste afgrøde med 162.039 hektar. Herefter følger brak med slåning, som optager 113.171 hektar.

Tallene bygger på landmændenes ansøgninger om grundbetaling for 2026 og kan blive justeret en smule i forbindelse med den endelige sagsbehandling, der som normalt ventes færdig i slutningen af året, hvor også de endelige satser for støtten vil blive fastsat.