Landbrugsstøtten afstiver hele livet på småøerne

EU-ordninger holder gang i udviklingen og bør fortsættes, siger repræsentanter for Danmarks mindste øer.

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløb egentlig ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

Uden landbrugsstøtten til landmændene og EU-medfinansierede tilskud til erhverv, kultur og turisme var indbyggerne på særligt de mindste øer i Danmark ilde stedte.

Sådan lyder det fra Sammenslutningen af Danske Småøer, der tæller 27 øer med over 4500 indbyggere. Og her finder man det afgørende, at et ekstra ø-støttetilskud til landmænd samt landdistriktsstøtten til de lokale aktionsgrupper (LAG) opretholdes i den kommende landbrugsreform. 

Udover den såkaldte grundbetaling til alle landmænd, så kan landmænd på øer, som ikke er brofaste, få et ekstra arealtilskud på knap 500 kroner per hektar for op til 100 hektar. Den ordning gælder omkring 1150 landmænd på samtlige danske øer uden en fast forbindelse. Dem er der flere af end de 27 småøer under sammenslutningen. 58 øer alt i alt har samlet fået 20 millioner kroner årligt fra den ekstra, såkaldte ø-støtte, som også bruges i andre EU-medlemslande.

- Det er en vigtig check, der kommer der. Det kan man mærke, når der snakkes om det blandt vi landmænd, siger Ove Linnemann Axelsen, som sammen med sin hustru, Anne Kathrine, har en bedrift på Egholm ved Aalborg. Han er også næstformand i Sammenslutningen af Danske Småøer.

Gør en væsentlig forskel

Imens har de lokale aktionsgrupper på småøerne fået tilskud fra LAG-midlerne, som EU og den danske stat er fælles om at finansiere, svarende til omring tre millioner kroner om året. LAG-støtten har til formål at fremme nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne. På samme vis yder EU’s Fiskerifond også en mindre beløb til småøernes udvikling af bæredygtige fiskerisamfund og havne.

Herom siger formanden for småøernes sammenslutning, Dorthe Winther:

- LAG-midlerne gør en væsentlig forskel i forhold til erhverv og til at opretholde et bæredygtigt lokalsamfund med forsamlingshuse, butikker og den slags. At hjælpe nye erhverv i gang er virkeligt noget, der batter. Det gør en unik forskel for småøerne, at vi har LAG’erne.

Ved siden af EU-ordningerne yder den danske stat også en større økonomisk støtte fra blandt andet Landdistriktspuljen og andre konti på finansloven.

Den ekstra ø-støtte oven i EU’s grundbetaling til landmændene gives med den begrundelse, at de som øboere har ekstra udgifter til transport og indkomsttab ved, at de ikke har plads på øerne til udvide og stordrifte så meget, som deres landfaste kollegaer.

Får både ø-støtte og LAG-støtte

For landbrugernes vedkommende yder LAG-midlerne en mulighed for at få gang i ekstraindtægter fra andre forretningsområder til at øge det mere spinkle indkomstgrundlag.

På Egholm har familien Axelsen på slægtsgården, Nørkærlund, sammen med to partnere på øen fået et investeringstilskud på 300.000 til at indrette Egholm Bryghus i en uudnyttet silo på hans Nørkærlund. Siloen er der ikke længere brug for, efter at gården er omlagt til mere udbyttefattig økologisk avl på sine 100 hektar.

- Vi regner med, at vi vil kunne få et overskud på bryghuset. Det er billigt finansieret, og vi er tre ejere, som hver skyder 100.000-150.000 kroner i. Resten henter vi hjem fra LAG-midler. Vi sælger så også folkeaktier, og det går også rimeligt godt. Jeg tror, at vi kommer i mål med at sælge alle 150 aktier i løbet af året, fortæller han.

Det er Nørkærlunds marker, der leverer maltbyggen, som gården også forsyner Søgaards Bryghus i Aalborg med til fremstilling af mærket Vindblæst Whisky. Her får familien Axelsen en væsentlig højre afregningspris, end hvis de havde solgt det til foderstoffen.

Ægteparret er også begyndt at opfede økologiske slagtesvin, som går udendørs hele livet i en mobil svinesti. Maltmasken udnyttes til foder.

Ove Linnemann Axelsen fremhæver, at der på småøerne er synergi imellem landbrugets og turisterhvervet.

Landbrug og turisme hånd i hånd

- Det går rigtigt fint på mange af småøerne. Vi har ikke så mange konflikter landbrugere og turistindustrien imellem, som man kan have andre steder.

- Turismen betyder meget for produktionen af vores lokale råvarer. Og landbruget er også af væsentlig betydning for turismen; at det hele står nogenlunde pænt og ordentligt og ikke alt sammen bare står i brak. Det er meget godt med noget biodiversitet. Men en eller anden form for orden i landskabet gør heller ikke noget, mener Ove Linnemann Axelsen. 

At landbrug og turisme supplerer hinanden glimrende på småøerne, konstaterer også koordinator i småøernes fælles LAG-sekretariat, Morten Priesholm, hvor tilskudsansøgere får hjælp til ansøgningerne.

-  Kombinationen af at have noget fødevareproduktion og turisme er der mange, som er blevet inspireret af på småøerne. Man kan have en virksomhed, som står på flere ben med både en produktion og noget turisme. For landbrugets vedkommende kan LAG’erne give støtte til noget forarbejdning hos små fødevareproducenter, det være sig vinavlere eller frugtavlere. Det giver turisterne noget at komme efter. De får en oplevelse og et produkt, som de kan tag med sig hjem, siger koordinatoren.

Der er landmænd, som er med til at understøtte turismen med gårdbutikker og stisystemer rundt på øerne. Imens er LAG-midler, som tilgår andre ø-boere end landmænd, også til gode for landbrugserhvervet, påpeger Morten Priesholm.

Kan ikke undvære landbruget

- Det er de, fordi LAG’erne er med til at understøtte lokalsamfundet, som landbruget også er en del af. Vi er med til at sikre, at der er en købmand og en velfungerende havn og et civilsamfund i det hele taget. Og vi støtter små entreprenører, som er følgeindustri til landbruget, siger han. 

Der er ifølge ham ingen tvivl om, at LAG-midlerne også har været med til at fremme turismen på småøerne i de seneste år med initiativer som blandt andet Ø-Passet, der blev udviklet i 2016, og som i dag fungerer som fælles markedsføring af småøerne.

Også Dorthe Winther fremhæver landbruget som af stor betydning for ø-samfundene, selv om landmændene er få. Hun beklager, at landmænd fra fastlandet i kraft af en lempelse i landbrugsloven af regler om afstandskrav for år tilbage har haft mulighed for at opkøbe landbrugsarealer i større omfang på småøer. Ofte er markerne blevet henlagt som brak.

- Det tager nogle arbejdspladser fra øerne. Og selv om det måske ikke er mange, så er det alligevel kedeligt, fordi man udover at skabe noget erhvervsliv også er naturforvalter. Derfor er det vigtigt, at landmanden er en del af lokalsamfundet og lever i det til hverdag. Det er vigtigt, at småøerne ikke bare bliver ren natur. Der skal være et varieret landskab. Dyrkede marker er også en form for natur, og som giver en variationen i øens liv og et livsgrundlag for ø-boerne, siger formanden.

Bedst med mange småbrug

Ove Linnemann Axelsen glæder sig over, at landbrugene ikke lægges sammen på småøerne lige stort et omfang som på fastlandet. På Egholm er der stadig fire landbrug.

- Jeg tror, at det er sundt for småøerne, at der er så bredt et ejerskab i stedet for, at der kun er en enkelt landmand, som ejer det hele, og som der så går nogle andre og bare kigger på.

Sammenslutningen har sat sig for at skaffe penge til et nøjere udredningsarbejde af, hvilken betydning landbruget har for småøernes beskæftigelse, natur og turisme. Om landbruget har økonomisk betydning eller bare er ren romantik, som Dorthe Winther siger.

- Vi har rigtigt mange smålandbrug på småøerne. Og det kunne være spændende at få undersøgt også, hvordan de kunne udvikle sig med nogle højværdiprodukter, så man kunne fastholde beskæftigelsen og få givet noget omsætning på øen. Det er et erhverv, der er vigtigt at holde fast i for småøerne, siger hun.

Samler dokumentation for berettigelse af ø-støtten

Landbrugsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer er for tiden i gang med at samle dokumentation sammen til EU for, at det fortsat er berettiget at give landmænd på Danmarks ikke-brofaste øer den særlige ø-støtte, som er et tillæg til den direkte landbrugsstøttes grundbetaling.

Det er der brug for, fordi EU’s landbrugsreform rent bureaukratisk flytter reglerne for ø-støtte fra CAP’ens søjle I til søjle II. Og så skal der fornyet dokumentation og begrundelse til fra medlemslandenes side overfor Europa-Kommissionen.

Ø-støtten er i dag på omkring 500 kroner per hektar i tillæg til grundbetalingens typisk 1900 kroner per hektar. Ø-støtten gives i dag på 58 danske øer uden fast forbindelse.

Hos L&F er chefkonsulent Maria Skovager Østergaard, fortrøstningsfuld for, at Danmark har argumenterne i orden, så ø-landbrugerne får lov at beholde den årligt samlet set 20 millioner store ø-støtte. Hun regner også med, at ø-støtten kan fastholdes på samme niveau.

- Så længe at man kan verificere, at der er nogle gennemsnitlige meromkostninger per hektar for landmænd på øerne, så kan man fastsætte støttesatsen nationalt inden for et vist råderum. I sidste sidste ende er det en politisk beslutning, om man vil opretholde ø-støtteordningen i Danmark. Landbrug & Fødevarer har den holdning, at ø-støtteordningen skal fortsætte, siger chefkonsulenten.

Læs også