DI Fødevarer: Reguleringen – også på europæisk niveau – har helt klart taget overhånd
Organisationen foreslår det danske EU-formandskab, at der regelforenkles samt fokuseres på miljø- og klimatiltag, og at man samtidig hjælper regenerativt landbrug på vej.
- Regler er jo som oftest lavet for at beskytte borgerne. Men reguleringen – også på europæisk niveau – har helt klart taget overhånd, lyder det fra DI Fødevarers direktør Jakob Lave.
Skær de administrative byrder ned til et minimum.
Støt klima- og miljøtiltag.
Hjælp regenerativt landbrug på vej.
Sådan lyder tre kontante råd fra DI Fødevarer til det danske EU-formandskab, der her i efteråret blandt andet skal stå i spidsen for forhandlingerne omkring den næste CAP-reform. Fødevareklyngen i Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation foreslår således konkrete initiativer med henblik på at skrue den næste europæiske landbrugsreform – gældende fra 2028 – sammen.
Klare mål for regelforenkling
- Der er for os ingen tvivl om, at regelforenkling er noget af det allervigtigste, når EU’s landbrugspolitik nu skal revideres, fortæller Jakob Lave, direktør for DI Fødevarer.
Han repræsenterer som frontfigur for ikke færre end 300 medlemmer det førende branchefællesskab for fødevarevirksomheder i Danmark og mener, at der bør sættes klare mål for regelforenklingen i den europæiske landbrugspolitik. Det bør i den forbindelse sikres, at EU-Kommissionen løbende gør status på disse mål, så det samlede regelsæt, som landbrugs- og fødevaresektoren er underlagt, bliver mere simpelt og effektivt.
Vanvittigt komplekst regime
- Regler er jo som oftest lavet for at beskytte borgerne, og ingen har skabt dem i et forsøg på at skade virksomheder og vækst. Men reguleringen – også på europæisk niveau – har helt klart taget overhånd. Hvilket statsministeren herhjemme jo også har påpeget. Og det er helt essentielt, at kontinentet her kommer på fode igen, når det handler om på ny at spille en innovativ rolle, lyder det fra Jakob Lave.
- Selv om intentionerne helt sikkert har været gode fra begyndelsen, er det en uomtvistelig kendsgerning, at det regime, man har sat op omkring reguleringen, er blevet vanvittigt kompleks. Det giver ingen mening at sætte noget ind i eksempelvis afrapporteringsskemaer, som i bedste fald ingen nogensinde læser. De regler, vi har brug for, skal rent faktisk virke og være med til at gøre os konkurrencedygtige. Så meget må man i hvert fald kunne forlange, at det skal gøres meget enklere, tilføjer branchedirektøren.
Jakob Lave mener, at kravet om målbare klima- og miljømæssige resultater på europæisk plan også vil få den virkning, at de klima- og miljøvenlige danske fødevareproducenter stilles stærkt i den internationale konkurrence.
Som konkret eksempel nævner Jakob Lave langsommeligheden, når det handler om at få godkendt nye fødevarer.
- Der bliver talt meget om flere og nye kilder til menneskeføde, for eksempel protein fra græs, raps eller sågar insekter, og alt muligt andet som et alternativ til kød. Men det er helt vildt, hvor lang tid det tager at få noget godkendt i systemet. Der er naturligvis en balance, fordi der heller ikke må sendes skadelige produkter på markedet. Men der er nødt til at være noget fart på hastigheden. I mange tilfælde er reguleringen så tung, at innovationen går i stå, påpeger han.
Vi danskere er for hårde ved os selv
Det andet initiativforslag fra Dansk Industri til det danske EU-formandskabs CAP-håndtering – at støtte klima- og miljøtiltag – handler om at indrette EU’s landbrugspolitik på en sådan måde, at den både er effektiv i opnåelse af sine mål med minimale administrative byrder og samtidig har målrettede ordninger, der understøtter indsatser for målbare klima- og miljømæssige resultater.
- Her er vi danskere alt for hårde ved os selv, mener Jakob Lave.
- Vi er som bekendt langt fremme på bæredygtigheds-dagsordenen herhjemme – og har virkelig været dygtige til at optimere hele værdikæden fra jord til bord. Eksempelvis er elektrificeringen af fødevaresektoren i Danmark helt unik. Mange af de landmandsejede selskaber som Arla, Danish Crown, KMC og DLG er ekstremt gode til både selv at levere på nye teknologier og udfordre deres leverandører til klimarigtige tiltag. Samtidig er de samme selskaber langt fremme for også at hjælpe deres ejere, landmændene, til at være længst fremme på bæredygtig produktion. Så der er grund til at hejse med flaget – men på en måde, hvor de danske teknikker kommer ud i verden og virke, fremfor at vi straffer os selv for ikke at gøre nok, tilføjer direktøren for DI Fødevarer.
Sværere at blive bedre i Danmark end i Europa
Jakob Lave fortæller, at kravet om målbare klima- og miljømæssige resultater på europæisk plan også vil få den virkning, at de klima- og miljøvenlige danske fødevareproducenter stilles stærkt i den internationale konkurrence:
- Det er jo ikke forbudt at tjene penge på den grønne omstilling. Tværtimod – det er det eneste, der kan drive udviklingen for alvor. Når vi nu er bæredygtige, handler det da i dén grad ligeledes om det forretningsorienterede. Vi vil gerne flytte CAP’en derhen, hvor man markedsmæssigt får noget ud af at være miljø- og klimarigtig. Men det skal naturligvis gøres på en måde, så man ikke straffer dem, der i forvejen gør det godt. For det er sværere at blive fem procent bedre til bæredygtighed i Danmark end i så mange andre lande, der er bagud på grøn omstilling, siger han.
Vores styrkeposition
Det tredje forslag fra Dansk Industri peger på nødvendigheden af at understøtte de landbrugere, som ser potentialet i at omlægge til regenerativ praksis – altså hvor jorden dyrkes mere skånsomt blandt andet med mindre jordbearbejdning og input, så den bliver frugtbar og sund uden at blive udpint. Mange producenter bremses øjensynligt af en bekymring for økonomisk usikkerhed og mangel på klare retningslinjer, og DI Fødevarer mener således, at der bør formuleres principper for regenerativt landbrug, der giver langsigtet ro for landmanden og for eksempel integreres i landbrugsstøtten.
- Én ting er at forbedre jordens sundhed, fremme biodiversitet, vandeffektivitet og at skabe bedre klimaresiliens. Regenerativt landbrug er i mine øjne en pladsholder for eksempelvis biostimulanter og andre nye, biobaserede løsninger, der kan blive en dansk styrkeposition, forklarer Jakob Lave.
Ikke samme bekymring i Danmark
Direktøren for DI Fødevarer erkender, at landbrug og fødevaresikkerhed endnu ikke er placeret ret højt på danskernes prioriteringsliste. Senest dokumenteret ved Europa-Parlamentets nylige meningsmåling – kaldet et eurobarometer – hvor 26.354 interviews med europæere og 1.003 interviews med danskere konkluderede, at europæerne omkring os går noget mere op i sådan noget som selvforsyning af fødevarer end danskerne.
Pjecen her beskriver konkrete områder, hvor Danmark kan gøre en mærkbar forskel for EU’s konkurrencekraft under det danske formandskab. Her foreslår Dansk Industri blandt andet initiativer indenfor den europæiske landbrugspolitik.
Når der eksempelvis i målingen spørges til, hvad EU bør fokusere på for at styrke sin position i verden – og det er tilladt at give tre svar – nævner 25 procent af europæerne landbrug og fødevaresikkerhed, mens tallet blot er 11 procent i Danmark. Når de interviewede personer bliver spurgt, hvad Europa-Parlamentet bør prioritere – og her må man give fire svar – peger 19 procent af europæerne på landbrug og fødevaresikkerhed, mens tallet er 13 procent i Danmark.
Forsyningssikkerhed bliver et vigtigt emne
- Det viser jo meget godt, at vi her i Danmark er begunstiget af at lave fødevarer i både mængde og kvalitet, og så tænker danskerne, at det har vi nok godt styr på. Det er også derfor, der ikke er store protester, når politikerne beslutter, at vi skal have mindre og mindre landbrugsjord. Vi erindrer ikke sult i Danmark. Det gør man i flere af vores skandinaviske nabolande Finland, Sverige og Norge, hvor man er nødt til at importere masser af fødevarer for at brødføde egne befolkninger. Her er man ofte langt mere positive omkring landbrugs- og fødevareproduktion, siger Jakob Lave.
- Lige nu mærker vi måske, at kaffe og kakao er dyrt – det ville give en helt anden politisk uro, hvis eksempelvis æggene steg kraftigt i pris. Men udfordringerne er tydelige i disse år, og jeg tror under alle omstændigheder på, at fødevareforsyningssikkerhed kommer på fleres læber i fremtiden, siger Jakob Lave.
Mener Europa det alvorligt?
Man kan læse mere om Dansk Industris initiativforslag i pjecen »Turn setback into comeback – prioriteter til Danmarks EU-formandskab 2025«. Her beskriver organisationen konkrete områder, hvor Danmark kan gøre en mærkbar forskel for EU’s konkurrencekraft under det danske formandskab resten af 2025. Det hedder blandt andet i pjecen – der omtaler mange andre emner end landbrug og fødevareproduktion – at Europa skal være verdens mest attraktive sted at drive virksomhed.
- Danmark og dansk erhvervsliv står med alletiders mulighed for at vise hele verden, hvad vi kan. Lad os gribe muligheden og være modige – også selv om det nogle gange er forbundet med risici. Europa kan jo godt, når det gælder, og den politiske vilje er til stede. Nu skal vi vise verden, at Europa mener det alvorligt. Nu skal vi vende setback til comeback, som administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, formulerer det.
