LandboUngdom: Bæredygtighed er også økonomi og arbejdspladser

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

LandboUngdom (LU) er tilhænger af, at den kommende landbrugsreform indebærer en grøn omlægning, der tager hensyn til klima, miljø og natur, sådan som regeringen og EU har lagt op til.

Men foreningen håber, at der også tages hensyn til landbrugets erhvervsvilkår i forhandlingerne, når den nye CAP skal udmøntes herhjemme i en såkaldt national strategiplan.

- Det står lidt uklart i den debat, hvad bæredygtigt vil sige. Vi snakker altid om det som klima og natur og miljø. Men bæredygtighed er også arbejdspladser og økonomisk vækst og sociale forhold og liv i landdistrikterne. Man er nødt til at se på andre ting end det grønne. Og så bliver det jo et bredt spørgsmål, siger Niels Skovgaard.

Imens tror LU ligesom regeringen, at det godt kan lade sig gøre på en og samme gang at gennemføre en grøn omlægning efter takterne fra EU og at udvikle og udvide landbrugsproduktionen herhjemme og bevare den internationale konkurrenceevne, således at landbruget ikke bliver nødt til at indskrænke beskæftigelsen.

Kan bibeholde beskæftigelsen

- Det kan vi. Hvis vi udvikler og innoverer og gør det med teknologiske løsninger som biogas, alternative proteiner og præcisionslandbrug, som kan løse landbrugets klimaudfordringer.

- Omstillingen kræver så meget viden. Men det har vi i Danmark, og det skal vi udvikle på. Jeg tror, vi kan bibeholde de arbejdspladser, vi har i landbruget, og at vi også kan få nogle flere, nye spændende, grønne arbejdspladser, som også vil ligge i landdistrikterne, siger LU-formanden.

Han ser for sig, at landbruget får udviklet sit forretningsområde til meget andet og mere end fødevarer. For eksempel til både energi og materialer til byggebranchen, som har kig på plantefibre til formålet.

- Ingeniørfagene kommer til at ligge tættere på landbruget. Det bliver enormt spændende, siger Niels Skovgaard.

Han ser fortsat mulighed for en animalsk produktion i dansk landbrug, men produktionen skal gøres mere klimavenlig. Organisationer som Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening mener, at en grøn omlægning fordrer en stor nedskæring af dyrehold.

Plantebaseret fødevarer øges

- Jeg tror, at der kommer flere plantebaserede fødevarer. Og det vil LandboUngdom rigtigt gerne have og være medspiller på. Jeg tror stadig, der vil være interesse for kød og mælk, især hvis det er bæredygtigt produceret. Så jeg er overbevist om, at der vil være animalsk produktion fremadrettet.

Den grønne omstilling skal ske både med henblik på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne, mener Niels Skovgaard. Dansk landbrug skal fortsat eksportere store mængder kød og mælk til udlandet, både som bulkvarer og som forædlede højværdiprodukter, mener LandboUngdom, hvor andre mener, at Danmark bør droppe bulkvarer.

- Vi skal starte herhjemme, og når vi så har den her CO2-neutrale og naturvenlige produktion, så kan vi eksportere vores viden om at lave det, ligesom vi eksporterer svinekød. Vi skal ud over stepperne med den viden og innovation, vi kan udvikle her i Danmark.

- Jeg er stolt over, at vi er så dygtige til at producere svinekød i Danmark, at kineserne køber dansk svinekød, selv om de har en stor produktion i deres egen baghave. Det er klart, at vi skal producere til det marked. Og vi skal være stolte af at kunne det, siger LU-formanden.

Savner konsekvensberegninger

Han efterlyser konsekvensberegninger over, hvad de enkelte dele af landbrugsreformens udmøntning i en dansk, såkaldt national strategiplan får for landbrugsbedrifternes økonomi.

- Der mangler faglighed og konsekvensberegninger for nogle af de krav, der bliver fremsat, siger han om blandt andet regeringens mål for kvælstofnedbringelsen i den kommende vandplanperiode.

-Det er urealistisk med de 36.600 ton. Barren er sat for højt.

- Alene kravene til vandplanerne og kvælstofreduktioner stiller landbruget i en enormt dårlig, konkurrencemæssig situation. Det efterlader dansk landbrug rigtigt skidt i forhold til resten af Europa. Det bliver rigtigt svært at komme i mål med løsninger, hvor man stadigvæk er bæredygtig, både miljømæssigt og økonomisk, siger LU-formanden.

Han er lodret imod indførelsen af en CO2-afgift som instrument til at nedbringe klimapåvirkningen fra drivhusgasser.

- En CO2-afgift er for firkantet en regulering. I stedet for at regulere, bør vi investere. Der er for stor usikkerhed om både landbrugets faktiske klimaaftryk fra produktionen og så den måde, afgiften er skruet sammen på med nogle cirkaværdier. Landbruget bør ikke reguleres med afgifter. Man må ikke straffe landbruget, fordi vi som samfund gerne vil være bæredygtige og klimavenlige, siger formanden.

Må udvikle sig ud af klimakrav

Han kan få øje på andre og bedre instrumenter end afgifter, som landbruget kan tage i brug for at udvikle sig ud af klimaproblemerne.

- Det er et godt eksempel at gøre det attraktivt at udtage nogle lavbundsjorder og at investere i biogas og udnytte tang- og græsproteiner. Også præcisionslandbrug er et godt instrument. Alt det, som vi landmænd kan se os selv i, og som batter noget, vil gøre landbruget attraktivt at investere i, siger Niels Skovgaard.

Han nævner også den såkaldte bruttoarealmodel, som er på tale, som et godt eksempel på at gøre det attraktivt for landmanden at udlægge småparceller på sine marker til vildtvoksende natur til gavn for insekter og vildt. Bruttoarealmodellen indebærer, at landmanden bevarer den fulde, direkte arealstøtte, også når han ikke opdyrker hver en plet på marken, som er et krav i dag.

- Her behøver landmanden ikke at investere. Det koster ikke den enkelte landmand penge, lige som en afgift gør. Her gør man det attraktivt at lave natur, bemærker LU-formanden.

Synd at udtage god dyrkningsjord

Der er så grænser for, hvor meget god produktionsjord, LandboUngdom ønsker at få omlagt til natur, sådan som nogle, grønne organisationer slår til lyd for i større stil som middel til at rette op på den faldende biodiversitet.

- Vi går meget ind for biodiversitet. Og det, tror jeg, at alle landmænd gør. Men det skal være hvor, det giver mening, så vi kan bevare konkurrenceevnen. Vi skal selvfølgelig dyrke landbrug, hvor der er gode dyrkningsarealer. Det vil være enormt synd at omlægge god dyrkningsjord til natur. Hvis det ikke giver mening at dyrke et areal, så bør det lægges om til natur. Men vi bør starte med at fokusere på de jorder, hvor det giver mening at lave det om til natur.

Der er med landbrugsreformen tale om at tage midler fra den direkte udbetaling til landmændene (tidligere kaldet grundbetaling/hektarstøtte) og øremærke pengene til grønne indsatser, som landmændene så skal søge særskilt om at få udbetalt. Her bør der i Danmark holdes igen på – mener LandboUngdom - hvor store andele, der øremærkes til nye, såkaldte eco-schemes, eller som overføres til grønne tilskudspuljer under landdistriktsprogrammet.

- Man kan sagtens slynge et tal eller en procentsats ud, men der mangler konsekvensberegninger af, hvad det vil medføre. Man er nødt til at inddrage erhvervet og få nogle tal for, hvad hver enkelt procentsats gør for de enkelte landmænd. Landbrugets økonomi er jo sårbar. Man skal passe på, at det ikke kommer til at efterlade landbruget med en rigtig skidt økonomi fremover, siger Niels Skovgaard.