Ny model for kvælstofregulering: - L&F ser med dyb bekymring på aftalen

Den nye kvælstofaftale skærper restriktionerne udover det, der blev forudsat med den oprindelige trepartsaftale, som L&F indgik i juni 2024. Usikre modelberegnede retentionskort spiller en rolle i aftalen, der reelt vil få konsekvenser for landmænd allerede fra næste år.

- L&F ser med dyb bekymring på aftalen. Den model, som politikerne nu har valgt, er en model, der rammer landbruget, fødevaresektoren og virksomhederne hårdt, udtaler L&F-formand Søren Søndergaard sig om aftalen i en pressemeddelelse.

- Det er endnu en politisk aftale, der betyder langt hårdere restriktioner, end der blev forudsat med den oprindelige trepartsaftale, som L&F indgik. Tilmed også hårdere end i den politiske aftale, som politikerne vedtog i november 2024. Det er unødvendigt og uforståeligt, tilføjer han.

L&F ser med dyb bekymring på aftalen

Søren Søndergaard, formand for L&F

L&F: Det bygger på usikre beregninger

I aftalen indgår et nyt – og ifølge eksperter – meget usikkert modelberegnet retentionskort, der danner grundlag for reguleringen.

- Som vi har sagt mange gange, havde vi hellere set, at man indførte en ren VISA-model, og dermed undgik at skulle bruge meget usikre data i reguleringen, siger Søren Søndergaard og fortsætter:

- Jeg anerkender, at ansvarlige kræfter i regeringen og ansvarlige kræfter i forligskredsen har trukket i den rigtige retning. Det vil jeg gerne kvittere for. Men aftalen er fortsat et meget hårdt slag mod erhvervet, siger Søren Søndergaard.

Politikerne har valgt en hybridmodel, der består af 75 procent VISA-model og 25 procent FLAD-model i kystoplande, der er udpeget som særligt udfordrede. I de øvrige kystoplande er kvoterne baseret på en ren VISA-model.

Det mest katastrofale udfald er afværget

Undervejs i forhandlingerne har flere modeller været på forhandlingsbordet.

- Selvom vi ikke har været en del af forhandlingerne, så har vi naturligvis fulgt dem tæt og været aktive i forhold til at varetage vores medlemmers interesser. Undervejs i det forløb har vi hørt om politiske ideer, der ville have været direkte katastrofale for dansk landbrug, fastslår Søren Søndergaard.

- Eksempelvis tanker om at indføre en flad model over alt i Danmark med braklægning af enorme områder af vores bedste landbrugsjord. Det ville have fjernet endnu mere råvaregrundlag fra virksomhederne og ødelægge konkurrenceevnen, tilføjer han.

- Det er helt uforståeligt

Forligskredsen, som står bag aftalen, består af partierne Radikale Venstre, SF, Konservative, Liberal Alliance samt regeringen.

- Til trods for meget klare advarsler fra et samlet erhverv og en række andre erhvervsorganisationer, samt et meget klart ønske om ikke at fordele reguleringstryk efter de usikre modelberegnede retentionskort må vi konstatere, at nogle politiske partier i forhandlingslokalet har haft et selvstændigt ønske om at stække landbruget og fødevareproduktionens udvikling. Det er helt uforståeligt, udtaler L&F-formanden.

- Landdistrikterne skal ikke straffes, men understøttes. Fødevareforsyningssikkerheden skal ikke undergraves, men styrkes, tilføjer han.

Landdistrikterne skal ikke straffes, men understøttes

Søren Søndergaard, formand for L&F

Store udgifter for landbruget i Danmark

Aftalen vil betyde markante udgifter for landbruget, konstaterer Søren Søndergaard.

- Aftalen betyder, at nogle landmænd i fremtiden får for mange kvælstofkvoter og flere får alt for få. For den enkelte landmand bliver det som at trække sine produktionsvilkår i en tombola, uden mulighed for at klage hvis udledningskvoten er en »nitte«, som tvinger en til at opgive sin produktion.

- Værre bliver det hele af, at det er besluttet at lade den nye og meget byrdefulde regulering få reel effekt på markerne allerede fra 2026, hvor landmændene efter høst skal så afgrøder, der lever op til de nye krav. Det sker til trods for, at det i trepartsaftalen fra juni 2024 blev aftalt, at den nye regulering først starter i 2027. Det er helt urimelige vilkår og grundlæggende uanstændigt at der her i december måned 2025 laves så markante ændringer i et helt erhvervs rammevilkår med ekstremt kort varsel.

Kompensation bliver afgørende

L&F-formanden fortsætter:

- Derfor er kompensationen afgørende for, at vi som landmænd kan komme videre, fortsætte vores produktion og samtidig få en anerkendelse af, at den opgave, som samfundet stiller til os, er enorm. Aftalens del om kompensation er i vores optik blevet alt for kompliceret og usikker. Det er især kritisk, at satserne ikke er på plads endnu. Her afventer vi beregninger fra Københavns Universitet, og det skal der slås slå søm i meget hurtigt, siger Søren Søndergaard.

Han henviser til den oprindelige trepartsaftale, som klart understreger, at implementeringen skal ske med fokus på stabile jordpriser.

- Det ligger helt klart i den oprindelige grønne trepartsaftale, at arealomlægningen skal ske med blik for at holde jordpriserne i ro. Kompensationen skal sikre, at bedrifter kan overleve den midlertidigt hårde regulering og komme godt ud på den anden side, når netop arealomlægningen fra de lokale grønne treparter realiseres. Derfor bliver vi dybt frustrerede over, at vi igen i Danmark regulerer landbruget ekstra hårdt, tager unødigt meget råvaregrundlag ud samt gør det vanskeligere at producere fødevarer – særligt i en tid, hvor der er efterspørgsel efter stabil fødevareproduktion i Europa og diskussioner om høje fødevarepriser, siger Søren Søndergaard.

Tilfredshed med skrottet brakkrav

Der er dog også positive elementer i aftalen. Eksempelvis er det slut med kravet om 4 procents brak, som har martret dansk landbrug gennem flere år. Det udfases fra 2027.

- Vi finder stor glæde i, at kravet om fire procent brak nu forsvinder. At vi som det eneste EU-land skulle rammes i så mange år af det krav er meningsløst. Så det er en sejr for os og den sunde fornuft, siger Søren Søndergaard.

Han peger også på, at der kommer bedre fokus på græs til bioenergi, fokus på den alt for længe udskudte modernisering af ammoniakreguleringen og økologiudvikling, hvor der er sikret finansiering af innovationscentret flere år frem. Økologer kommer fuldt og helt med i ny reguleringsmodel, men vil nogle steder kunne blive tildelt større udledningskvote, end de må anvende som økologer, hvilket L&F Økologi mener er uhensigtsmæssigt.

Det bliver også muligt at handle med kvælstofkvoter internt i et vandopland, fremgår det af aftalen.

- Det øger fleksibiliteten, men jeg tror det kommer til at tage tid, inden markedet for udledningskvoter overhovedet kommer til at fungere, siger Søren Søndergaard.

Trepartsaftalen er vejen til at undgå den målrettede regulering

Ifølge organisationen ville den oprindelige trepartsaftale, som Landbrug & Fødevarer var en del af, gøre det muligt at undgå den målrettede regulering på sigt. Vel at mærke, hvis arealomlægning med stærkt fokus på kvælstofreduktion sker i tilstrækkelig grad.

- For på en dag som i dag, står det tydeligere end nogensinde, at trepartsaftalen er vores værktøjskasse til at undgå den nye, hårde regulering på sigt. Med fuld fokus på trepartens mål og ambitioner om arealomlægning og kollektive virkemidler i en række områder, kan vi minimere eller på sigt helt fjerne behovet for, at dagens aftale overhovedet skal i brug.

Desværre spiller netop de lokale treparters arbejde og den nye regulering ikke i tilstrækkelig grad sammen, påpeger L&F.

- Man kan desværre se elementer, hvor den nye regulering modarbejder de lokale arealomlægningsplaner, som vores og Danmarks Naturfredningsforenings lokale repræsentanter har lavet sammen med kommunerne. Det sker, fordi treparterne har fokus på at løse flere ting på en gang og tænker i lokale helheder, mens den nye regulering alene ser på kvælstof. Det er et eksempel på, at man fra centralt hold underminerer den lokale planlægning.

Dagens aftale indeholder også en ekstra bevilling på 500 millioner kroner til jordfordeling.