Landdistrikternes Fællesråd: - Gå gelinde frem over for landbruget

Udviklingen i landdistrikterne vil lide skade, hvis CAP’ens nye krav og regler tvinger landbrugsbedrifter i knæ, siger Steffen Damsgaard.

Det foruroliger Landdistrikternes Fællesråd, at der er udbredt bekymring i landbruget for, at Folketingets udmøntning herhjemme i Danmark af EU’s kommende landbrugsreform bliver for skrap kost for mange bedrifter.

Det kan koste beskæftigelse, også blandt de mange virksomheder ude i landdistrikterne, som direkte eller indirekte nyder godt at landbrugets erhvervsaktivitet, siger fællesrådets formand, Steffen Damsgaard.

- Det er vigtigt, at virkemidlerne i landbrugsreformen stiller landbrugserhvervet stærkt nok, så landbruget kan håndtere de investeringer og omstillinger, der skal til på bedriftsniveau. Der er vigtigt både for arbejdspladserne i det primære landbrug og for følgeerhvervene. Både de nære, lokale virksomheder, men også slagterier eller mejerier, der ligger længere væk. Det har helt klart en beskæftigelsesmæssig betydning i landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard.

Store beløb forsvinder

Landbrug & Fødevarer frygter blandt andet, at mange bedrifter kommer til at miste så stor en andel af deres hidtidige arealtilskud, at de ikke længere kan opnå et overskud på bundlinjen.

For eksempel står ifølge et notat til Folketingets finansudvalg i alt 7800 bedrifter til at miste indkomst i forbindelse med en af de manøvrer, som regeringen har lagt op til. Den skal afskaffe de ekstra betalingsrettigheder ud over arealstøtten og udjævne satsen i en ny, såkaldt basisindkomst, så alle landmænd får et lige stort beløb per hektar.

Hertil siger Steffen Damsgaard:

- Det er beløb af en betydelig størrelse, der er tale om. Så jeg kan godt blive bekymret for landbrugets konkurrencekraft og arbejdspladserne ved det, der foreligger lige nu, omend der stadigvæk er en række uafklarede faktorer.

Løbende ændringer

Han foreslår overgangsordninger for landmændenes indkomsttab.

- Et erhverv som landbruget har behov for, at en omstilling ikke sker fra det ene år til det andet. Det skal ske over en tidshorisont, så man har mulighed for at tilpasse bedriften til en fremtidig, ændret økonomi, siger Steffen Damsgaard.

Han slår på, at landbrugsbedrifterne har brug for indtjening, ikke bare til aflønninger, men også til investeringer, som de kommende og skrappere grønne krav til miljø- og klimatiltag vil nødvendiggøre.

- Det er nødvendigt med et stærkt erhverv, for at man kan implementere ny teknologi med græsprotein eller biokul og den slags. Ellers risikerer man, at landbrugserhvervet går i knæ. Og det giver bagslag også for landdistriktsudviklingen.

-  Det dur ikke, at man får skabt nogle ordninger for landbruget som rammer for hårdt, når nu man har nogle landdistriktskommuner, hvor landbruget er grundlaget for 15-20 procent af alle arbejdspladser, siger Steffen Damsgaard.

Penge til unge

Når det er sagt, så kan han også få øje på lyspunkter for landbruget. for eksempel et krav til medlemslandene om at øremærke tre procent af den nationale støttepulje til de direkte betalinger (”grundbetaling/hektarstøtte”) til fordel for etableringsstøtte til unge landmænd. Det, tror Steffen Damsgaard bestemt, vil batte noget til at få sat gang i landbrugets haltende generationsskifte.

- Det bliver til store penge i den sidste ende. Det giver nogle muligheder, hvis man drømmer om at etablere sig som landmand. Og det kan medvirke til, at strukturudviklingen i landbruget mod større og større landbrug måske kommer til at gå lidt mere roligt.

Selv om de nye miljø- og klimakrav mest ligner en øget omkostning for landbruget, så ser Steffen Damsgaard udviklingsmuligheder i den grønne omlægning, også for landbrugserhvervet selv.

- Jeg forstår godt landbrugserhvervets bekymring, men jeg kan også godt se nogle muligheder rundt omkring for at få skabt nye arbejdspladser, både på bedrifterne og i andre erhvervssektorer. Det kunne også godt gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne.

- Jeg kan da håbe og tro, at i og med at bedrifterne arbejder i en grøn retning, og at der kommer nogle nye teknologier, som skal udvikles og afprøves på bedriftsniveau, i sig selv kan være med til at skabe nogle nye arbejdspladser.

Arbejdspladser i omstilling

Mere natur i kraft af den nye landbrugsreforms krav og tilskudsmuligheder kan måske også være med til at skabe flere arbejdspladser i den rekreative branche og tiltrække ny bosætning i landdistrikterne, siger han.

- Jeg kan godt se, at der kan være nogle muligheder for, at der kan opstå nogle arbejdspladser i det her. Omfanget af det tør jeg ikke sige noget om. Og det kan måske blive mere attraktivt at bo i sådan nogle områder, hvis der er nogle arealer i et landbrugsområde, som er taget helt ud af drift.

Når det så kommer til landdistriktsaktiviteter uden for selve landbruget, som EU’s landbrugsordning også har til formål at understøtte, så er det en risiko, at der er et stort pres på bekostning af landdistriktsudviklingen for at indfri den grønne omstilling i landbruget og hele klimadagsordenen, mener Steffen Damsgaard. I forvejen bliver det samlede EU-landbrugsbudget beskåret i den nye programperiode frem til 2028.

- Hvis det overordnede landbrugsbudget kommer til at indeholde nye tiltag for blandt andet klima, så er der jo flere indsatser, der skal dækkes af den samme pulje penge, som jo bliver mindre. Og så vil der jo være mere kamp om midlerne. Og hvis medlemslandene regner med, at alt kan løses inden for landbrugsbudgettet, så kan jeg være bekymret for, hvilke indsatser man vil nedprioritere. For eksempel udviklingen i landdistrikterne.

Uvished om landdistrikter

Steffen Damsgaard sætter sin lid til, at regeringen tidligere har signaleret, at den er villig til at opretholde bevillingerne til de Lokale Aktionsgrupper (LAG’erne). I et aktstykke til Folketingets finansudvalg fra maj optræder LAG’erne da også med et budgetbeløb på årligt 93 millioner kroner. Det er samme størrelse som hidtil. Imens er der også fra 2023 afsat et beløb på årligt 20 millioner kroner til den særlige ø-støtte. Begge beløb er penge fra EU med dansk medfinansiering fra finansloven.

Imidlertid er landdistriktsstøtten ikke nævnt med et ord i et notat fra juli til Folketingets Europaudvalg om EU-forliget mellem regeringerne og Europa-Parlamentet om landbrugsreformen, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udfærdiget.

- Det kan da godt bekymre mig lidt, siger Steffen Damsgaard.

Det vil sagtens kunne lade sig gøre at bruge pengene fornuftigt, også hvis bevillingen til landdistriktsudviklingen blev sat op, siger han og påpeger, at LAG-projekter historisk har haft succes med at skabe varige arbejdspladser for små penge.

- Hvis der var 150 millioner kroner i LAG-ordningen, så skulle man helt sikkert også nok kunne finde projekter, som kunne skabe nye arbejdspladser for de penge. Hvis man vil booste udviklingen i landkommunerne, så kan pengene sagtes blive brugt til at skabe ny erhvervsudvikling derude. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at man vil kunne skabe flere gode arbejdspladser.

Læs også