Små og store landbrugere i L&F er uenige om landbrugsstøttemidler

Den danske stat har fået Europa-Kommissionen på nakken i forbindelse med den fremtidige forvaltning af de direkte betalinger fra landbrugsstøtten.

Landbrugsdirektoratet i Bruxelles ikke har tiltro til, at pengene står til at blive fordelt i Danmark med en ny fordelingsnøgle, der giver større vægt til små landbrug i forhold til de store.

Det, har EU-regeringerne ellers vedtaget, skal ske som en af de politiske målsætninger for EU’s reform af den fælles landbrugspolitik (CAP).

Altså at der tages skal tages penge fra de store bedrifter og gives dem til de små med en i CAP-lingo såkaldt omfordeling.

Flere repræsentanter for det danske familielandbrug deler kommissionens mistro til, at Danmark opfylder reformkravet om en sådan en omfordeling. De gør på deres side også ophævelser over den politiske holdning til spørgsmålet i deres egen organisation, Landbrug & Fødevarer. Den mener ligesom regeringen, at Danmark har alt på det rene med EU-juraen.

I den nordjyske familielandbrugsforening, NF Plus, med omkring 300 medlemmer, fortæller formanden Kurt Jørgensen:

- Landbrugskommissæren (polske Janusz Wojciechowski, red.) har sagt, at han meget gerne vil vide, hvis der er eksempler på, at omfordelingsstøtten bliver omgået. Det sendte vi en melding til ham om. Og på baggrund af den – sandsynligvis - har kommission så bedt regeringen om at forklare, hvordan den er kommet til den konklusion.

- Vi ønsker bare en retfærdig fordeling

Hans protest deles af flere bestyrelsesmedlemmer i Landbrug & Fødevarers sektion for familielandbruget, som også NF Plus er medlem af. Det viste et møde i april blandt sektionens 12 regioner.

Kurt Jørgensen pointerer, at familielandbrugerne ikke er ude i et angreb på storlandbruget.

- Vi ønsker bare en mere retfærdig fordeling af støttemidlerne med hensigt om at bevare en landbrugsstruktur bestående af flere forskellige størrelser og produktionsformer. Det vil også være til gavn for den aktive landdistriktsudvikling.

Selve CAP-reformen opererer med, at manøvren med omfordelingen fra store til små skal flytte mindst 10 procent i forhold til den nuværende fordeling inden for den økonomiske ramme for de direkte betalinger. De direkte betalinger omfatter den nye, såkaldte basisindkomst (før grundbetaling/hektarstøtte) samt tilskuddene til nye bio-ordninger (også kaldet eco-schemes). Derudover har CAP’en diverse tilskudsordninger inden for det såkaldte landdistriktsprogram.

Medlemslandene kan selv bestemme, om de vil benytte en vifte af tekniske modeller. Om små landbrug skal have udbetalt en større tilskudssats for de første hektar, end de store kan opnå. Eller om der skal være et loft over, hvor mange hektar, et landbrug kan få direkte støtte til, således at der bliver forholdsvis flere penge at fordele til de små. Eller om der ydes trinvis faldende støttesatser per antal hektarer, såkaldt degressivitet.

Formålet med hele øvelsen er at styrke småbedrifter mod trenden i både Danmark og resten af EU med en strukturudvikling hen imod, at der bliver færre småbrug, som opsluges af de store, som bliver større og større.

Staten påberåber sig undtagelsesparagraf

Men den danske regering mener med støtte fra L&F at kunne benytte sig af en traktatfæstet undtagelsesparagraf om, at alternative løsninger også kan accepteres i EU-lovgivningen, når bare det samme resultat bliver opnået.

Danmark er et af kun tre medlemslande, som ikke tager en omfordelingsnøgle i brug med større støttesatser for de små landbrugs første hektar, fortæller Kurt Jørgensen med Axelborg som kilde.

Regeringen og L&F anfører, at de små bedrifter vil blive tilstrækkeligt tilgodeset af, at der ligesom i de andre EU-lande afskaffes nogle ekstra betalingsrettigheder. Det gælder i Danmark for kvægbrug, stivelseskartofler og sukkerroer. Omkring to milliarder kroner alene på dén konto spredes ud over alle modtagere af den direkte landbrugsstøtteudbetaling (nu kaldt basisindkomststøtten, før grundbetaling/hektarstøtte).

Den manøvre kaldes i CAP-lingo for en udjævning.

I Landbrug & Fødevarer har Sektionen for Større Jordbrug siden Europa-Kommissionens fremsættelse af sit forslag til CAP-formen i 2018 været en arg modstander af en omfordeling. Småbrug skal ikke holdes kunstigt i live, bare fordi de er små. Støtten skal gå til alle effektive bedrifter uanset størrelse, når bare de leverer på natur, klima og miljø, har argumentet lydt, også på møder herom med Europa-Kommissionen.

Regeringen og L&F forventer også, at småbrug i højere grad vil nyde særligt godt af de nye bio-ordninger (eco-schemes), som indebærer en ekstra betaling oven i basisindkomststøtten. Altså at de to CAP-ændringer i sig selv vil opfylde omfordelingskravet på de 10 procent sammen med – forventer Landbrugsstyrelsen – at flere små end store bedrifter vil søge en ordning for koblet støtte i form af en slagtepræmie for kvier, tyre og stude.

Kommissionen køber ikke regnestykket

Det har regeringen alt sammen fremsendt nogle tal for at godtgøre i Danmarks CAP-strategiplan for den hjemlige udmøntning af reformen.

Men de fremsendte tal i CAP-strategiplanen køber kommissionen ikke umiddelbart. Det har den fastslået i en evaluering her fra marts af den danske CAP-strategiplan.

»…kommissionen nærer tvivl, hvad angår den forventede effektivitet af den foreslåede tilgang til omfordeling mellem bedrifter og risk management«, står der blandt andet herom.

Risk management eller risikostyring er i CAP’en et begreb for instrumenter til, hvordan landbruget kan rustes mod blandt andet indkomstpres, prisudsving og klimaudfordringer og til netop også at modvirke strukturudviklingen mod færre, men større bedrifter.

Og kommissionen forlanger en nærmere begrundelse fra Danmark for at have fraveget kravet om en regulær omfordelingsmodel. Kommissionen vil også have »en kvantitativ analyse, der viser den kombinerede effekt af alle de foreslåede instrumenter til indkomstunderstøttelse og omfordeling.«

Intet svar fra styrelsen om regnestykke

Landbrug & Fødevarer har selv allerede i november bedt Landbrugsstyrelsen om en nærmere forklaring af tallene i CAP-udspillet for, at udjævningen i Danmark vil svare til den forlangte omfordeling i CAP-reformen. Endnu har L&F ikke fået svar, oplyser den EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen.

Regeringen har oplyst i den danske CAP-strategiplan, som kommissionen har godkendelsesret over, at bedrifter på under 68,8 hektar vil få udbetalt gennemsnitligt 330 euro per hektar i 2023, stigende til 349 euro per hektar i 2028.

De tilsvarende, gennemsnitlige tal for alle bedrifter under ét vil være 315 euro per hektar og 340 euro per hektar.

Det er ikke et billede, som Kurt Jørgensen kan genkende. Slet ikke for sit eget vedkommende. Som kvægbonde med 30 ammekøer og 30 ammekalve og 45 hektar jord i omdrift med græs og korn står han til at miste flere penge på afskaffelsen af betalingsrettighederne for kvæg, end han får ind igen med den nye basisindkomststøtte.

- Det vil koste mig 120.000 kroner om året. Og det kan mærkes for en bitte biks som vores.

- Støtteudjævningen betyder jo, at man fjerner de afkoblede præmier og deler ud på alle modtagere af landbrugsstøtten. Det er typisk de store planteavlere og svineavlere, som får pengene fra kvægpræmierne. For mit eget vedkommende mister jeg 3000 kroner per hektar på den konto, siger han.

- Påstand, der vil noget

Kurt Jørgensen afviser også regeringens og L&F’s påstand om, at flere småbedrifter end store vil nyde gavn af de nye bio-ordninger som en medvirkende faktor til, at der sker en omfordeling af landbrugsstøttemidlerne.

- Det er en påstand, der vil noget. Der er ingen af de eco-schemes, der er specielt tilrettet de mindre landbrug. Alle over én kam kan søge dem og have gavn af dem. Jeg har spurgt på Axelborg. Og de har ikke kunnet påpege noget, hvor de små bliver mere tilgodeset af eco-schemes end de store, siger han.

Selv vil Kurt Jørgensen søge om tilskud fra den kommende bio-ordning for græsslæt.

Han klandrer Axelborg for at have påvirket regeringen til at droppe en omfordelingsmodel for at tækkes de store hartkorns interesser.

- Det er jo Landbrug & Fødevarer, som rådgiver Landbrugsstyrelsen og regeringen i sådan nogle tekniske spørgsmål. Så deres rådgivning vil have temmelig stor vægt for, hvad regeringens udmelding bliver.

- I opstarten af CAP-forhandlingerne blev det besluttet i Landbrug & Fødevarers bestyrelse at gå ind for en omfordeling på fem procent. Men det ændrede de holdning til, da kommissionen lagde op til 10 procent. Det gjorde jo endnu mere ondt på det store landbrug. Men rent proportionelt betyder det jo ingen ting for de store bedrifter. Det er noget med mellem en krone og halvanden krone per tønde korn, som en omfordeling på 10 procent kan koste det største bedrifter, lyder Kurt Jørgensens regnestykke.

Ikke alle er enige

Ikke alle repræsentanter i sektionen for Familielandbruget taler Landbrug & Fødevarers holdning imod, oplyser Kurt Jørgensen.

- Det er ikke alle lokale familielandbrugsforeninger, som er med. Det er specielt de familielandbrugsforeninger, som har deres egne, selvstændige rådgivningsvirksomheder. De andre, som er hægtet op på et tæt samarbejde med en større landboforening i fælles ejerskab af et rådgivningscenter, har en lidt anden mening. De her fællesforeninger har også et ansvar over for de store hartkorn. Vi må erkende, at de store mastodonter er knalddygtige og har resurserne til at yde lobbyvirksomhed med videre. Det smitter sommetider af på de udmeldinger, der kommer.

Det blev også besluttet på det nylige møde i sektionen at få afdækket, hvad holdningen er blandt de 3000 medlemmer, som Familielandbruget under L&F har, oplyser Kurt Jørgensen. NF Plus er en af de familielandbrugsforeninger, som har sit eget rådgivningsfirma med 17-18 ansatte.

L&F’s viceformand er enig

Imens har Lone Andersen, formand for Familielandbrugssektionen og viceformand i L&F, udtalt i en pressemeddelelse:

- Ligesom EU-Kommissionen efterspørger vi i Familielandbruget også, at regeringen helt præcist klarlægger, hvordan udjævningen erstatter omfordelingsstøtte. En af begrundelserne er, at der kun er få lande i EU, der ikke gør brug af omfordelingsstøtte. Hertil kommer, at de små i mange år har betalt de større ved at indbetale til tilskudsmidler, som hovedsageligt de større bedrifter får gavn af via investeringspuljer. Konkret indebærer den praksis en omvendt omfordeling, hvor de små betaler mere til de store frem for omvendt. Der er brug for, at vi retter om på dette og får proportionaliteten tilbage. Her er omfordelingsstøtte et vigtigt redskab, og vi ønsker derfor, at regeringen klart tydeliggør hvordan udjævning opfylder betingelserne for omfordeling.

CAP-reformen indebærer i det hele taget en reduktion af de direkte støttemidler til landmændene. Og mens de store landbrug efter Kurt Jørgensens mening slipper billigt, så vil reformen koste små landmænd som Kurt Jørgensen så dyrt, at det direkte modvirker reformens hensigt om at styrke dem imod strukturudviklingen, mener han.

- Det er helt klart en stor manko, som jeg får af landbrugsreformen. Når jeg skal ud og handle gødning eller kalvefoder, så er jeg jo underlagt de samme mekanismer som de store bedrifter. Jeg skal give væsentligt mere end det, som en stor producent skal, for jeg får ingen størrelsesrabat. Så det vil skubbe yderligere til hele strukturudviklingen. Jeg kender flere eksempler på, at folk siger: jamen, så kan det sgu også være lige meget – så må vi hellere holde op.