Krigen i Ukraine sætter grønne initiativer under pres

Det kan tage lang tid at implementere en stor EU-reform. Og ventetiden kan have sin sine konsekvenser. Europas politikere får i hvert fald i øjeblikket at mærke, at et års tid til at tilpasse sig de nye regler for EU's landbrugsstøtte kan være rigtig lang tid.

For da EU’s Fælles Landbrugspolitik blev vedtaget i november var der fokus på flere kriser. Den store diskussion var således, hvordan man kunne afværge klima- og bidiversitetskriserne uden at det gik for hårdt ud over landbrugserhvervet.

Reformen indeholder derfor blandt andet en ændring af den direkte støtte til landmændene, så 22,5 procent af støtten er betinget af, at man igangsætter et grønt initiativ, ligesom den indeholder et krav om at alle landbrugere udtager fire procent af deres jord for at mindske de dyrkede arealer i Europa.

Men nu allerede inden reformen træder i kraft til nytår, har situationen ændret sig så meget, at det er blevet et stort tema, om reformen skal tilpasses. Ruslands invasion i Ukraine holder store dele af kornproduktionerne fra de to lande væk fra verdensmarkedet, og det har bidraget til høje priser.

Formand vil intensivere

Derfor diskuteres det nu flittigt, om reformen af landbrugsstøtten skal ses igennem igen. Det har et flertal af landbrugsudvalget i EU blandt andet foreslået, så man har mindre fokus på klima- og biodiversitetskriser og mere på en eventuel fødevarekrise.

Blandt andet er udvalgets formand, Norbert Lins, der er valgt for det tyske konservative parti CDU, af den holdning, at man skal bremse nogle af de grønne initiativer, der kan komme til at mindske landbrugsproduktionen i Danmark.

- Personligt håber jeg på, at man kan kigge på de dele af reformen, der gør europæisk landbrug mindre intensivt. I den nuværende situation er der brug for, at vi ikke tager produktion ud af markedet. Så for eksempel er det oplagt at kigge på de fire procent brak, lød det fra formanden til Effektivt Landbrug, da han sammen med fire øvrige parlamentsmedlemmer var på besøg i Danmark i slutningen af maj.

Må udskyde det grønne

Inden besøget havde et flertal af landbrugsudvalget netop tilsendt kommisionen et brev, hvor man opfordrer til at kigge på reformen af landbrugsstøtten i lyset af den nye fødevaresituation.

- Udvalget har foreslået at undersøge, hvad vi kan gøre for at tilpasse os den her situation, og opfordrer kommissionen til at komme med forslag til ændringer, siger Norbert Lins.

Hans egen personlige holdning er endog endnu skarpere end den forespørgsel, der kunne være flertal for i udvalget.

- For mig er det klart, at det er det mest fornuftige og ansvarlige at kigge reformen igennem for tiltag, der sænker produktionen i EU. Disse tiltag må vi udskyde, for vi har en situation lige nu, der er vigtig at forsøge at afværge, lyder det fra Norbert Lins.

Skal også kigge nationalt

Også det danske medlem af landbrugsudvalget i Europa-Parlamentet, Asger Christensen fra Venstre, ser gerne de grønne ambitioner udskudt. Og det er både de europæiske politikere men også de danske folketingspolitikere, der skal sørge for at ændre incitamenterne i landbrugsstøtten, så reformen ikke betyder en nedgang i produktionen.

- Det giver helt sikkert protester fra alle de grønne organisationer, men vi står altså i en helt akut situation, hvor vi risikerer at folk sulter, og når folk sulter, så vil det give politisk ustabilitet og kan ende med konflikter rundt om i verden. Derfor er det nødvendigt, at vi udskyder nogle af de her grønne tiltag som for eksempel de fire procents brak, lyder det fra venstremanden.

Og den danske implementering skal der altså også kigges på. For de bioordninger, som er adgangsgivende til 22,5 procent af den direkte støtte under den nye reform, bliver defineret af de nationale parlamenter. Så de danske bioordninger er vedtaget af det danske folketing, og de ordninger skal der også kigges på, mener Asger Christensen.

- Vi skal helt have genåbnet forhandlingerne om bioordningerne, fordi vi står i en helt anden situation. Vi skal have gået dem igennem, så vi ikke bruger støtte til at tage mad væk fra tallerkenerne rundt om i verden, lyder det fra Asger Christensen.

Ændr incitamenter

Blandt de danske eco-schemes findes blandt andet et tiltag, hvor man får ekstra støtte for at tage endnu mere jord ud end de fire procent, som er et krav for alle. Hvis man udtager syv procent, gør man sig således berettiget til den ekstra støtte.

Og den slags ordninger håber Norbert Lins da også, at de europæiske medlemslande kommer af med, inden reformen træder i kraft 1. januar.

- Danmark har nogle gode bio-ordninger, men der er også nogen, der er med til at nedsætte produktionen. Ekstra støtte til landmænd, der tager endnu mere end de fire procent ud af produktion, har man for eksempel både i Tyskland og Danmark, og det synes jeg, man skal undgå i den nuværende situation, lyder det fra Norbert Lins.

Og det håber Asger Christensen lykkes i Danmark.

- Jeg synes, vi skylder verdenssamfundet at hjælpe med at producere nok mad, og det skal afspejle sig i vores bioordninger. Jeg håber også, at vi kigger på vores efterafgrøder her i Danmark, som er med til at holde produktionen lavere, siger han.

Han påpeger dog også, at man ikke kun skal kigge på antal hektarer og størrelsen på høsten. Det er også aktuelt at kigge på afgrøder, der giver så høj en mængde af protein og kalorier per hektar som muligt.

- Det er meget relevant at kigge på proteinrige afgrøder, så vi leverer mere effektivt til verdensmarkedet, og det kan vi også godt styrke via bioordningerne, siger Asger Christensen.

Der findes i forvejen bioordninger, der støtter produktionen af planter direkte til fødevareproduktion, men den slags ordninger vil Asger Christensen altså gerne have styrket.

Slutteligt mener Asger Christensen, at man skal aflyse nogle af de grønne initiativer med en bagkant.

- Det ville være fint med en solnedgangsklausul, så alle de grønne initiativer træder i kraft igen automatisk om et par år. For den grønne dagsorden er også vigtig. Vi skal bare lige have løst den her akutte situation først, og det skal være her og nu, siger Asger Christensen.