bannerPos

Bidt af naturpleje

Bente Villadsen og Michael Baun på Fanø oppebærer halvdelen af deres indkomst fra målrettede tilskud til naturpleje fra EU’s landbrugsstøtte og fra Landdistriktsfonden, som EU og statskassen deler finansieringen af.

Flemming Erhard

Journalist
28-03-2020 08:07
Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

- Det er en verden for sig selv med de der sommerfugle. Og det er meget spændende. Vi har noget af den bedste natur på Fanø med noget af den højeste biodiversitet i Danmark. Og det er på nogle af de arealer, som vi passer.

Det fortæller Michael Baun om en stor del af sit arbejdsliv på Fanø.

Han startede en sidekarriere som naturplejer tilbage i 1990’erne med at rydde klitterne råt og brutalt i Havside Bjerge nord for Sønderho for alle bjergfyr med en grenknuser. Det var familiens maskinstation hyret til af myndighederne som led i et større naturprojekt for hele Vadehavet.

Rydningen skulle give ånderum for sjælden og truet fauna og flora, som bjergfyr og andre aggressive vækster havde fået et kvælende overtag på.

Michael Baun og hans hustru, Bente Villadsen, tjener nu en stor del af deres indkomst hjem på at forhindre arealerne i at springe i skov igen. Det har de flokke af Angus-kvæg og Merino-får til at sørge for - 130 dyr af hver, store som små. Og de får betaling for det fra EU’s landbrugsstøtteordninger og fra den danske stat igennem Landdistriktsprogrammet, som EU og Danmark deler udgiften til.

Var først forbeholden

Ægteparrets entusiasme for naturplejen blev for alvor vakt, da rådgivningshuset Sagros naturrådgiver, Anne Ravnshøj, fik dem med i et planprojekt til at forbedre landbrugets naturplejeindsats ved at give dyreholderne større viden og bedre rådgivningen.

Projektet »Fra viden til virkning – bedre naturpleje i landbruget« løb fra 2017 til 2020 med deltagelse af syv andre dyreholdere andre steder i landet sammen med deres kommuner, Naturstyrelsen, Seges (Landbrug & Fødevarer) og den landmandsejede rådgivningsvirksomhed, Sagro.

I første omgang var Michael Baun ikke meget for at være med, da Sagros naturrådgiver henvendte sig.

- Jeg magtede ikke sådan noget med at stille op for alt muligt. Så overtalte hun mig alligevel til at gå med i det. Og siden er det løbet stærkt. Der er kommet mere og mere til, så det er begyndt at hænge økonomisk bedre sammen for os.

Endte med at få naturpris

Om starten fortæller han:

- Vi gik og kiggede lidt på nogle naturtyper. Jeg stod lidt i baggrunden og tænke: hvad pokker er det, de snakker om – biodiversitet og sådan noget? Det var ikke noget, jeg vidste ret meget om. Det er jo biologer alle sammen, som kommer fra staten og kommunen og Seges. Men når så de går med snuden ned i græsset og fortæller om den ene eller anden art, og hvad det betyder for naturen, så bliver man da bidt af det, når man selv går ude i marken.

Sidste år fik ægteparret så 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen i forbindelse med dyreholder-projektet.

Det er noget anderledes driftsbetingelser at holde dyr på ude på så næringsfattige og regelbeskyttede naturområder som på Fanø, end almindelige dyreholdere har at gøre med.

- Normalt er køer gode og fede, når de kommer hjem efter at have gået ude på marken. Sådan er det ikke med naturpleje. Der skal kvæget hjem til gården bagefter og gå på vores ganske almindelige landbrugsjord og have en ordentlig gang ekstra foder, siger Michal Baun.

 

Fanø topper naturindeks

 Fanø topper Nationalt Center for Miljø og Energis (DCE) såkaldte naturkapitalindeks for variation og artsrigdom, og er naturbeskyttet i henhold til både danske lovregler og EU-direktiver.

Fanø har en såkaldt bioscore på 80 for sin afvekslende natur med heder, hedemoser, klitter og strandenge, der sikrer levesteder for flere arter, som er sjældne i Danmark. Til sammenligning har en anden og ellers naturberømmet kommune, Silkeborg, en bioscore på 41.

80 procent af Fanø er ren natur. Fem procent er by og 15 procent er landområde.

Hele Fanø er ligesom hele Vadehavet udpeget som EU-beskyttet Natura 2000-område, der omfatter større, sammenhængende arealer. Langt over halvdelen af Fanø er paragraf 3-beskyttet, hvilket omfatter mindre, lokale områder. En fjerdedel af øen er beskyttet under naturfredningsloven.

Kilder: Fanø Kommune og DCE

Flytter tit rundt på dyrene

Ægteparret har dyrene gående på 7-8-9 lokaliteter ad gangen somme tider.

Kvierne går på naturarealerne, hvor der ikke er så mange vækster til foder. Køerne, som har behov for mere næring til at levere kalve, går på bedre arealer og fodres også om vinteren. På nogle af ægteparrets arealer må der af naturhensyn ikke bringes foder ud om vinteren. Så i den tid kan der ikke gå køer, fordi der ikke er mad nok til dem. På naturarealer er der er flere tilskudskroner i at lade dyrene afgræsse arealerne i stedet for at slå slæt til foder. Her satses på afgræsning.

- Der er megen flytten rundt på dyrene fra areal til areal hele året rundt, konstaterer Bente Villadsen.

Ved siden af at passe parrets gårdbutik bruger hun fire-fem timer dagligt på at køre rundt og tilse dyrene på de forskellige marker. Om de har foder og vand nok. Om de er syge. Eller om der er hegn, som er løbet ned af kronvildt, så dyrene kan slippe ud. Når der er tørke, skal Bente Villadsen også bringe vand ud. Og flytbare rundbuehaller til ly i dårligt vejr på marker uden skov skal der også køres rundt med efter behov.

Kunne fodre med tagrør

- Der er meget arbejde ved det. Man skal også hele tiden holde øje med, at fyrreskud ikke vokser op i hegnet, for så er der ikke længere strøm i, siger Michael Baun.
På engarealer kan ægteparret kun slå et enkelt slæt om året. På de regulære marker hjemme på gården, som dyrkes med græs, tager ægteparret tre slæt og lader kvæget afgræsse det sidste.
Vejrliget kan vende op og ned på fodersituationen.

I den her milde vinter har fårene klaret sig helt uden at skulle fodres ekstra. Og sidste år kunne ægteparret pludseligt høste tagrør på et engareal, hvor der ikke var høstet i 10 år, fordi det normalt er for vådt at køre der.

- Vi kunne bruge noget af tagrørene som foder, efter at vi havde presset dem. Tagrørblade er jo grønne. Og det ville dyrene godt spise, fortæller Bente Villadsen.

Undrer sig over kvægkritik

Det er svært at vide fra år til år, om regnestykket går op for, hvor meget foder, der er til rådighed til det svingende antal dyr, som ægteparret sælger af til slagtning, siger hun.

- På nogle tidspunkter har vi lidt for meget jord, og på andre tidspunkter lidt for mange dyr. Så det handler meget om at få det hele til at gå op. Sommeren i 2018 var hæslig set med vores øje. Da var vi virkelig bange for, at vi ikke kunne skaffe føde til vinteren, siger Bente Villadsen.

Ægteparret overtog i 2016 besætningen fra Michael Bauns far, der så småt havde dyr, der var begyndt at afgræsse naturarealer for staten for år tilbage. Michael Baun følger debatten om landbruget lidt undrende:

- Min bekymring lige nu er alle de mennesker, som ikke vil spise oksekød. De her køer er altså med til at gøre noget godt.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Hoff brygger øl på ostevalle

Gundestrup Mejeri og Bryghus har sit eget bryggerikoncept, hvor der brygges øl på valle fra osteproduktionen.

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Den gamle dame er identisk med Gundestrup Mejeri og Bryggeri, hvor Jørgen Hoff i dag producerer 22 forskellige specialoste og 8 forskellige specialøl.

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

Flokken af vilde heste på Langelands sydspids er blevet det helt store trækplaster for turister og naturinteresserede.

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.