Fire omgange af EU-tilskud via Landdistriktsfondens pulje for miljøteknologiske forbedringer har gjort gartneriet Knoppen i Stige ved Odense i stand til på én og samme gang at øge produktiviteten og spare på energiforbruget.

- Det, at vi har fået EU-støtte, gør, at vi har kunnet få lavet forbedringer noget før end ellers, fordi vi ikke har skullet samle så meget likviditet sammen for at komme i gang. Det har været vores gennemgående tanke med at søge tilskud fra Landdistriktsfonden, siger ejeren, Keld Augustinussen.

Han beskæftiger 25 ansatte med at lave årligt 3 millioner planter. Orkidéer udgør den største del af omsætningen på årligt 30 millioner kroner og dækker omkring 40 procent af produktionsarealet på de 22.000 kvadratmeter under drivhus.

Uden en investering i moderne og kraftigere vækstlys end den gamle slags kunne gartneriet slet ikke have produceret de orkideer, som udgør langt den største del af Knoppens omsætning på årligt 30 millioner kroner.

- Det betyder alt. Uden ville vi slet ikke være her på sigt. For vi ville ikke kunne producere orkidéer. Det ville, i hvert fald, blive orkidéer af en elendig kvalitet, siger Keld Augustinussen om at skulle mangle de moderne vækstlys.

Vækstlys øger produktiviteten

Orkidéerne har en sidste vækstperiode på lige knap et år, før de er klar til salg, efter at gartneriet har fået dem i hus som allerede flere år gamle planter fra en hollandsk leverandør.

- I december er der så lidt lys på himlen, at vi ikke kan få noget til at gro uden kunstigt vækstlys. Og november og januar er stort set ikke ret meget bedre. Så hvis vi skal lave orkidéer om vinteren til at sælge, så er det nødvendigt med noget kraftigt vækstlys.

- Vi brugte også kunstigt lys før, vi fik tilskud til de nye vækstlys. Men dengang fik vi meget mindre lys ud af de gamle lamper. Vi bruger mere strøm til det nu, men vi får også tre gange mere lys ud af det. Med de nye vækstlys kan vi få planterne til at gro også om vinteren. Det kunne knibe med de gamle lamper, som ikke var ret meget mere end hyggebelysning, fortæller Keld Augustinussen.

De kraftige vækstlys øger også produktiviteten for de grønne planter, som udgør resten af produktionen.

- Før med de gamle lamper havde vi en produktionstid på de grønne planter på måske 16 uger. Nu kan vi producere de samme slags grønne planter på kun 12 uger. Så selv om vi brænder en større mængde energi af med de nye vækstlys end før, så bruger vi mindre energi pr. plante, fordi de nu gror hurtigere, siger gartneriejeren.

Klimastyring øger bundlinje

På samme vis bidrager en investering til en såkaldt klimacomputer til samtidigt at øge produktiviteten og reducere energibehovet. Klimacomputeren kostede omkring 300.000 kroner.

- Det er nok 25 år siden, at jeg købte den første klimacomputer, hvor man kunne følge med i for eksempel luftfugtigheden og temperaturen hen over dagen. Med tiden er programmerne blevet mere avancerede. Den, vi har nu, kan spare noget energi ved at lave en middeltemperaturstyring. Og det var af grundene til, at vi kunne få tilskud.

- Jo bedre instrumenter, vi har af den slags, jo bedre kan vi også styre væksten, sådan så der også er en produktionsgevinst og dermed en gevinst på bundlinjen ad den vej, siger Keld Augustinussen.

Ligeså yder en tilskudsstøttet investering i såkaldte varmegardiner et dobbelt formål.

- Vi har to lag gardiner i alle drivhusene til at skygge for solen, så sollyset ikke brænder planterne af. Det ville vi nok ikke have haft, hvis vi ikke havde fået støtte til det. Så havde vi nok kun haft et enkelt lag.

Affugtere sparer energi

Gardiner er samtidig med til at holde på varmen i drivhusene, så der ikke skal bruges så meget opvarmning, som Knoppen får fra fjernvarme, til at holde på temperaturen.

- Vi sparer utroligt meget på vores energiforbrug ved at have gardiner. Sådan skudt fra hoften vil jeg tro, at hvert lag gardiner nedsætter energiforbruget ekstra 50 procent, sådan så to lag gardiner giver en besparelse på 75 procent, siger Keld Augustinussen.

Det dyreste projekt er investeringen i 11 affugtere til hele gartneriet, som kostede 300.000 kroner pr. styk inklusive opsætning.

Affugterne gør, at gartneriet igennem det meste af året kan holde gardinerne lukkede og spare varme, uden at luftfugtigheden bliver for høj. Ligesom gardinerne holder på varmen, så holder de også den varme luft væk fra drivhusenes kolde glaslofter, så der ikke dannes kondensvand på glasset.

- Hvis vi ikke havde affugterne, så kunne vi hurtigt bruge dobbelt så meget varme, fordi vi så var nødt til at holde gardinerne på klem. Sådan gjorde man før i tiden og tabte meget varme, siger Keld Augustinussen.

Udleder ikke længere gødning

Som noget af det første fik han opsat en vandtank til opsamling af overskydende gødningsvand fra orkidéproduktionen. Når orkideerne vandes bliver overskudsvandet samlet op af et ledningsnet og ført over i tanken, hvorfra det bliver genanvendt til gødning af de grønne planter, hvor risikoen for smitte med eventuelle plantesygdomme i orkidéerne ikke betyder så meget rent driftsøkonomisk.

Før havde Keld Augustinussen nogle rigtigt flotte græsplæner omkring gartneriet, fortæller han om, hvor det overskydende gødningsvand dengang blev af,

- I princippet udleder vi nu slet ingen gødning til miljøet, siger han.

Keld Augustinussen skønner med et slag på tasken, at de samlede tiltag sparer gartneriet for en femtedel i energiforbrug i forhold til, hvis de ikke var lavet.

- Det, at vi har kunnet få tilskud, har så gjort, at vi er kommet foran med de her foranstaltninger og har sparet klimaet og miljøet på dén måde, siger gartneriejeren.

Er det en god foranstaltning, at EU støtter sådan noget som det her?
- Jeg synes egentlig ikke, at vi burde have sådan en støtteordning. Jeg ville hellere have, at vi kunne slippe for en masse afgifter og for andet bureaukrati og sådan noget værk. Det ville jeg meget hellere end at have tilskud fra EU. Der er jo kun vi skatteydere til at betale de penge, som EU-tilskuddet koster, siger Keld Augustinussen.