Landbrugsstyrelsen afviser auktionsprincip for landbrugstilskud

L-Mediehus har ikke kunnet få Landbrugsstyrelsen i tale om artiklerne om tilskudsdesignet af EU-landbrugsstøtten med forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, Michael Friis Pedersen. Artiklerne er offentliggjort henholdsvis den 3. december og den 30. december i LandbrugNord, LandbrugSyd, LandbrugFyn og LandbrugØst.

Landbrugsstyrelsen har fredag den 13. december mailet sine skriftlige ”bemærkninger til artiklen”. Det skete tre uger efter L-Mediehus’ første forespørgsel om et interview den 22. november. Og det var efter deadline for de sidste artikler om emnet i avisudgaverne den 30. december. Du kan læse de omtalte artikler herunder: 

I mailen skriver Landbrugsstyrelsen:

- Ideen om auktionsprincippet lyder i teorien interessant, men er vanskelig at føre ud i praksis og en model, som, Landbrugsstyrelsen ikke vurderer, er relevant i forhold til Arealstøtteordningerne eller andre støtteordninger, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Hvis vi udbetaler støttebeløb ud fra akutionsprincippet, risikerer vi at modarbejde styrelsens ambition om at fremme økologiske jordbrugsproducenter som for eksempel frugt- og bærproducenter. Samtidig kan vi komme til at tilgodese eksempelvis økologiske mælkeproducenter, som allerede er vidt repræsentereret i den økologiske jordbrugsproduktion, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Man skal være opmærksom på, at nogle virksomheder måske vil begynde at spekulere i at tage en højere sats, når tilskuddet udbydes efter auktionsprincippet. Det er især tilfældet på ordninger, hvor udbuddet er stort, men interessen blandt ansøgerne er sparsom. På den måde kan der hurtigt opstå en situation, hvor styrelsen kommer til at betale mere, end det er tilfældet i dag. Vi får altså mindre for pengene. Auktionsmodellen åbner også op for, at ansøgerne hurtigt vil kunne spore sig ind på niveauet. Man skal huske på, at ansøgninger om tilskud oftest sker via konsulenter, der håndterer mange ansøgninger, og som derfor let kan vurdere den højeste pris, der har mulighed for at få tilskud, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Der er korrekt, at Landbrugsstyrelsen ved slutevalueringen af det forrige Landdistriktsprogram konstaterede, at der var dødvægt forbundet støtteordningerne. Dødvægt er dog en problematik, som altid er forbundet med omfordeling af penge fra det offentlige, men da ingen reelt kender de potentielle modtageres individuelle behov, vil der altid være en vis dødvægt. Den erkendelse betyder, at vi hos Landbrugsstyrelsen hele tiden arbejder med, hvordan vi som offentligt organ kan omfordele penge på den mest effektive måde med mindst muligt tab, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.

- Når Landbrugsstyrelsen opstiller prioriteringsmodeller for investeringsstøtteordninger i Landdistriktsprogrammet, er der fokus på fem hensyn, som skal afvejes i forhold til hinanden. Det gælder administration, knudevenlighed, jura, effekt og automatisering. Med tanke på de fem hensyn kan auktionsprincippet måske især forbedre effekten, mens det for de øvrige fire hensyn (administration, kundevenlighed, jura og automatisering) vil kræve en dybere undersøgelse, før man kan sige, at det vil fungere bedre, end det er tilfældet i dag. De forbehold som Landbrugsstyrelsen har overfor auktionsprincipperne går mest på den praktiske implementering. Herunder, at alle potentielle prioriteringsmodeller skal kunne rummes indenfor de gældende EU-regler. På det sparsomme grundlag, som vi har at arbejde ud fra, kan Landbrugsstyrelsen ikke anbefale, at der indføres auktionsprincipper, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Per Faurholt Ahle.