Mange jobs for få LAG-midler

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

JOBSKABELSE: Det oversteg forventningerne til jobeffekten, da virksomheden Wrappy i sommeren 2019 fik sat fart i produktionen af økologisk og genanvendelig madindpakning.

Det var lige efter, at virksomheden havde indkøbt en såkaldt lazercutter til at skære store lærredsark ud i småstykker, som Landdistriktsprogrammet havde givet tilskud til. Det foregik før ved møjsommelig håndkraft.

- Det lød rigtigt godt. Det begyndte at ligne nogle meget billige penge for tre arbejdspladser, sagde sekretariatsleder i LAG Midt-Nordvestsjælland, Michella Schack, til sig selv, da hun i 2018 snakkede i telefon med den lille virksomhed om en ansøgning om et tilskud på 400.000 kroner til skæremaskinen.

Klippemaskinen, som virksomheden også selv finansierede med et par millioner kroner ekstra, gjorde Wrappy i stand til at håndtere meget større ordrer fra blandt andet en stor butikskæde i Tyskland, som virksomheden ellers ikke umiddelbart kunne imødekomme.

Det ville gå for langsomt med håndklippeprocessen, som medejeren Anne Prahl dengang stod for som eneste ansatte i virksomheden.

Billigere end jobcentrene

Den nu meget større produktionskapacitet gjorde Wrappy i stand til at udnytte en eksisterende distributionsadgang til store kunder, som den anden medejer, Jørgen Richelieu, i forvejen havde i kraft af blandt andre firmaet, Suztain, der sælger et hav af andre slags bæredygtige produkter inden for non-food.

I slutningen af 2019 var investeringen i klippemaskinen med til at sikre Wrappy en beskæftigelse på ti fuldtidsansatte plus Anne Prahl i en produktionsbygning fra 1700-tallet på Smakkerup Gods, lidt Øst for Kalundborg.

Tilskuddet til Wrappy fra Landdistriktsprogrammet havde hermed skabt nye job til en omkostning for de offentlige kasser, som kun var en tiendedel af, hvad det koster de kommunale jobcentre at skaffe en arbejdsløs et nyt job.

Tilskuddet til Wrappy er 100 procent finansieret af EU. Andre tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet har medfinansiering af den danske statskasse.

Foruden Tyskland har Wrappy kunder i Sverige og Norge med salg i over 200 butikker i alt. I Danmark blandt andre Bilka, Føtex og Normal. Over 90 procent af Wrappys omsætning kommer hjem til Danmark i udenlandsk valuta til gavn også for nationalregnskabet. Wrappy havde i 2019 et overskud før skat på 4,1 millioner kroner. Omsætningen er en forretningshemmelighed.

Her i 2020 har corona-krisen dog banket virksomheden tilbage til en omsætning, der nu kun giver beskæftigelse til tre fuldtidsansatte foruden Anne Prahl.

Sparer miljøet for belastning

- Alle bæredygtige produkter har oplevet et stort salgsfald på grund af corona-krisen. Måske er folk bekymrede og sparer på deres penge. Vi skulle gerne op på ti ansatte igen inden for kort tid. Vi arbejder kraftigt på at komme ind på nye markeder, siger hun.

Wrappy fremstilles af certificeret økologisk bomuld påtrykt med fødevaregodkendte farvestoffer, som virksomheden får hjem i store ruller. Det imprægneres på virksomheden med en coating af bivoks, harpiks og vegetabilsk olie i en hjemmelavet proces, som ejerne hemmeligholder.

Det er billigere i husholdningspenge at bruge genanvendeligt madpapir som Wrappy i forhold kostprisen på stanniol og plastfolie. Det sparer miljøet for belastning og forlænger også holdbarheden af madvarerne. Hvis alle danskere brugte Wrappy, ville det spare miljøet for 6.000 ton plasticfilm og folie, mener virksomheden.

Det var ellers ikke lige med det samme med den største begejstring, at Michella Schack fra LAG-Nordvestsjælland tog imod telefonopkaldet fra Jørgen Richelieu, fortæller hun.

Hjælper udsatte unge

- Jeg sagde, at jeg syntes sådan en maskine lød kedeligt, og spurgte hvordan det kunne være landdistriktsudvikling. Men så fortalte de, at de stod ude på et gods i nogle tomme bygninger. Og vi har jo problematikken med alle de her tomme bygninger. Og så påpegede han den bæredygtige vinkel i det og den internationale profil, og at Anne Prahl er lokalt stedsbundet til Kalundborg via godset, fortæller sekretariatslederen om, hvorfor hun endte med at tage ansøgningen op.

Hun kalder Wrappy for ”en rigtig smuk case”, der er er gået over alt forventning med hensyn til Landdistriktsprogrammets målsætning om at styrke den generelle udvikling i landdistrikterne ud over landbruget. Med sin succes er Wrappy med til at styrke Kalundborg-egnens identitet, mener sekretariatslederen.

- Det er også blevet et projekt, som har givet hjælp til unge i Kalundborg, som har svært ved at finde et arbejde eller en uddannelse, fordi de ikke har anden uddannelse som afsæt, påpeger Michella Schack.

Wrappy har haft en tre-fire unge i jobpraktik med problemer lige fra autisme til psykiske problemer og unge i almindelighed, som har haft svært ved at få en eksamen fra 9. eller 10. klasse i et samarbejde med kommunens Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, fortæller Anne Prahl. Ligeså har virksomheden haft flere folk i praktik fra kommunens Jobcenter. Blandt andre en stressramt ledig, som nu er raskmeldt og i gang med at søge job.

- Vi er en lille og tryg arbejdsplads, og vi bruger noget tid på at tage imod de folk, som kommer i praktisk hos os, siger Anne Prahl, der oprindeligt er skolelærer.

Jobskabelse har været en målsætning, der på det senste har fyldt mere i den danske administration af EU’s landbrugsstøttemidler i Landdistriktprogrammet, som har tilskudspuljer, der er målrettet både landbruget og samfundsudviklingen i landdistrikterne i almindelighed.

Den andel, som tilgår de såkaldte Lokale Aktionsgrupper, som forvalter midlerne til landboere uden for landbrugserhvervet, omfatter også tilskud til eksempelvis naturprojekter og forsamlingshuse, som ikke direkte afføder flere arbejdspladser. Også sociale indsatser som den hos Wrappy er en målsætning.

Sætter iværksættere hurtigere i gang

- Vi har store arbejdspladser i Kalundborg med Novo Nordisk og Statoil, men der er det ikke så let at komme ind. Det er jo ufaglærte medarbejdere, som vi har ansat. For dem er vi med til at tilbyde flere arbejdspladser her i kommunen.

Wrappy havde såmænd købt skæremaskinen, også selv om virksomheden ikke havde fået LAG-midler. Men det ville først være sket på et senere tidspunkt.

- Så kunne vi måske have mistet kadence og måske så meget, at andre var kommet før os på markedet. Jeg kan ikke vide det, men det er den risiko, der er ved den slags, siger Jørgen Richelieu.

Der er også en psykologisk effekt af LAG-støtten, mener han.

- Det, som LAG-midlerne gjorde for Wrappy, var at accelerere vores beslutningsdygtighed i forhold til at opskalere produktionen. Når vi vidste, at vi fik 400.000 kroner i støtte, så kunne vi gå ud og lægge et par millioner kroner oven i med en større tryghed. Når man som iværksætter skal bygge en ny butik op, så er der altid noget behageligt ved, at der er nogen, som vil gå ind og hjælpe en med den risiko, man er på vej ud i. Det er nok den største og bedste funktion af de LAG-midler, siger virksomhedsejeren. 

Mange landmænd har gennem tiden skumlet over, at der tages penge fra EU’s- landbrugsstøtte og Landdistriktsfonden til andre projekter end erhvervsfremme inden for landbruget.

Men non-food forretningsområder som Suztain og Wrappy kunne sagtens være til gavn, også for landbrugere, hvis landbruget ellers forstod at udnytte mulighederne bedre, mener Jørgen Richelieu. Han nævner som eksempel, at Wrappy gerne ville kunne markedsføre produktet som vegansk ved at udskifte bivoksen om imprægnering med vegetabilsk voks fra for eksempel raps.

Ønsker sig et mere vågent landbrug

- Man kan slet ikke købe plantevoks i Danmark. Det laver man simpelthen ikke her i landet. Der ligger nogle muligheder, som kunne inspirere landbruget, siger han.

Jørgen Richelieu ærgrer sig også over, at der herhjemme ikke produceres hvedegræs, som er hvede, der klippes ned, når det er groet 15-18 centimeter, og som der laves piller og saftudtræk af.

- Der er simpelthen ikke nok af det på verdensmarkedet. Den største producent er Sverige. Og man kan undre sig over, at der er broderlandet, og ikke Danmark, der skal sidde på det marked.

For ham at se er der flere muligheder for dansk landbrug end meget længe for at udvikle sig med nye nicher til den traditionelle fødevareproduktion.